Home » Mobiltelefon » Guide: Her er de skjulte tricks i iPhone
Guide: Her er de skjulte tricks i iPhone

Guide: Her er de skjulte tricks i iPhone

Share

Der er masser af smarte funktioner i mobiltelefoner, som de fleste af os slet ikke er opmærksomme på. Her graver vi nogle af de bedste, skjulte iPhone-tricks frem. De fungerer fra iPhone SE og med iOS 11

Tag billeder uden at røre telefonen

Kamera-appen i iPhone har en stor og tydelig, cirkelformet knap nederst på skærmen. Når du berører den, tager telefonen et billede. Det kan være lidt akavet at skulle føre fingeren op til den virtuelle knap, så en genvej – som mange iPhone-ejere kender – er at bruge den fysiske volumenknap på siden af telefonen som udløser.

Men det kan blive endnu nemmere. Du behøver slet ikke røre ved telefonen. Hvis du har et sæt iPhone-kompatible hovedtelefoner tilsluttet mobilen, skal du blot

Nej, du behøver ikke klikke på skærmen for at tage et billede.

Optag video af din skærm

Det er nu muligt at lave en videooptagelse af, hvad der foregår på en iPhone-skærm. Det har mange fordele. Blandt andet kan du bruge det til at vise en ven, hvordan man foretager en bestemt indstilling.

Se også:  Få den nye OnePlus 7 Pro før alle andre

Vær dog opmærksom på, at andre kan gøre det samme. Det betyder, at eksempelvis WhatsApp-videoer kan optages. Så pas på, hvad du foretager dig på nettet!
Men tilbage til teknikken. For at slå funktionen til på din iPhone skal du klikke Indstillinger > Kontrolcenter > Tilpas betjenings-panel > Flere betjeninger > Skærmoptagelse.

Nu kan du fra iPhones kontrolcenter (svirp op fra bunden) lave skærmoptagelser ved at klikke på den runde knap nederst til venstre. Optagelsen går i gang efter 3 sekunder, hvorefter knappen bliver rød. Klik på knappen igen for at stoppe optagelsen. Videoen gemmes i appen Fotos.

Tryk på knappen nederst til
venstre, så går optagelsen i gang.

Oplad din mobil i en fart

Din iPhone er på grænsen til at gå ud. Du står i en lufthavn og spotter en stikkontakt, men har kun 15 minutter, før du skal videre. Så gælder det om at udnytte tiden og få hældt så meget ”juice” på mobilen som muligt.

Se også:  Cat S61 [TEST]: Mobilen er din værktøjskasse

Du kan gøre opladningen en smule hurtigere på en ganske enkel måde. Svirp op fra bunden, og klik derefter på hjemskærmen på det ikon, som viser et fly. Nu har du sat mobilen i ”Flytilstand”.

Den er ikke længere på nettet, og så falder drænet på batteriet mærkbart. Når tiden er oppe, og du må videre, skal du huske at svirpe igen og klikke på flyikonet igen for at vende tilbage til normaltilstanden.

Klik på flyikonet øverst til venstre.

TAGS
iPhone
smartphone
Tips og trick

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S