Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er de meste streamede numre på WiMP i 2014

De fem mest populære album hos WiMP er danske og over halvdelen af de mest streamede sange er ligeledes danske.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ser man tilbage på de 100 mest streamede sange hos WiMP i 2014 er det bemærkelsesværdigt at danske artister udgør hele 60%. Det er ikke nogen overraskelse, at dansk musik er populært hos danskerne, fortæller WiMPs musikredaktør Jonas Kleinschmidt og forklarer, at WiMP i kraft af deres redaktionelle kuratering hele tiden arbejder på at øge synligheden af dansk musik. Og så hænger populariteten ganske enkelt også sammen med den høje kvalitet, forklarer han:

"Det store opsving skyldes helt klart, at 2014 rent musikalsk har været et enestående godt år for dansk musik. Fra megahits fra de helt store navne som Medina, L.O.C. og Rasmus Seebach til de nye ansigter på scenen som MØ, Christopher, Stine Bramsen og Sivas. Over hele linjen er der blevet lavet god musik med noget på hjerte. Tag Hedegaard og Lukas Grahams 'Happy Home', der handler om sorg og længsel efter tabet af et nært familiemedlem. Det er da ret fantastisk, at sådan et nummer kan blive til så god en popsang og ende med at være et af årets mest spillede numre."

Jonas Kleinschmidt er især imponeret over de nye navne på den danske scene, som han mener er helt på højde med de internationale forbilleder:

"Vi skal være glade for, at vi har fået MØ og Sivas. De bidrager med en helt utrolig friskhed og fandenivoldskhed. Især sidsnævnte står bag et epokegørende skift i dansk musik. Han har stort set opfundet sit eget sprog og rapper om en verden, man sjældent hører om i medierne. Og så er der både plads til hårdkogt attitude og sårbarhed. Gadeslang, politisk opsang og poesi. Det er smukt!"

Spørger man årets topnavn & en af danmarks mest populære sangskrivere, hvad det betyder for ham at være det mest streamede navn hos WiMP, er han ikke i tvivl:

“Det er jo helt vildt, at det endnu engang er min musik, der er endt i toppen hos WiMP. For en sangskriver som mig er det jo det fedeste i verden at vide, at ens musik rent faktisk bliver brugt og lyttet til ude i de danske hjem. Det luner om hjertet at vide", forklarer Rasmus Seebach

Årets mest streamede sange

1. Medina - Jalousi
2. Hedegaard - Happy Home
3. Pharrell Williams - Happy
4. Joey Moe - Million
5. Rasmus Seebach - Øde Ø
6. Mr. Probz - Waves
7. Burhan G Feat. L.O.C. - Karma
8. Brandon Beal feat. Christopher - Twerk It Like Miley
9. Ed Sheeran - I See Fire
10. Rasmus Seebach - Sandstorm
11 Clean Bandit feat. Jess Glynne - Rather Be
12. Lukas Graham - Mama Said
13. Shaka Loveless - 2 Mod Verden
14. Bo Evers - Fred
15. Kato feat. TopGunn - Dumt På Dig
16. TopGunn - Kongens Have
17. L.O.C. - Marquis
18. OneRepublic - Counting Stars
19. Stine Bramsen - Prototypical
20. Basim - Cliche Love Song

Årets mest streamede album i WiMP


1. Rasmus Seebach - Ingen kan love dig i morgen
2. Burhan G - Din for evigt
3. Marie Key - De her dage
4. L.O.C. - Sakrilegium
5. Christopher - Told You So
6. Avicii - True
7. Tina Dickow - Whispers
8. Nik & Jay - United
9. Pharrell Williams - G I R L
10. Ed Sheeran - x
11. Jason Derülo - Tattoos
12. Rasmus Seebach - Mer' End Kærlighed
13. Lukas Graham - Lukas Graham
14. OneRepublic - Native
15. MØ - No Mythologies to Follow
16. Ed Sheeran - +
17. Medina - Arrogant
18. Sia - 1000 Forms Of Fear
19. Rasmus Seebach - Rasmus Seebach
20. Sivas - D.A.U.D.A.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere