Home » Sikkerhed » Her er de mest håbløse passwords fra 2019 – er dit på listen?
Her er de mest håbløse passwords fra 2019 – er dit på listen?

Her er de mest håbløse passwords fra 2019 – er dit på listen?

Share

Listen over de mest anvendte passwords viser igen, at mange af os ikke er særlig opfindsomme, når vi skal vælge passwords

Nordpass har lavet en liste over de mest anvendte passwords fra 2019. Den er lavet på baggrund af stjålne passwords, som hackere har lagt på nettet.

Det er gengangere, der topper listen over de mest brugte passwords. ”12345” og ”password” er fortsat blandt de mest anvendte. Højst sandsynlig fordi de er nemme at huske.

Vi vælger den nemme løsning

Der kan uden tvivl skrues op for kreativiteten, når det gælder om at beskytte sit privatliv på nettet. Igen i år prioriterer folk at lave passwords, der er nemme at huske, fremfor at tænke på konsekvenserne ved at bruge så ekstremt dårlige passwords, siger IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra IoT-virksomheden AnyTech365.

Ofte er det navnet på et kæledyr, familiemedlemmers navne eller fødselsdage, partnerens navn eller et favorit feriested, som bliver anvendt til passwords. Og det gør det kun nemmere for it-svindlere at knække kodeordene. Det kan især få konsekvenser, hvis det samme password bruges flere forskellige steder, inklusiv til din netbank.

Se også:  Pas på falske mails fra Sundhedsstyrelsen
Janus R. Nielsen kommer her med en række råd til at lave stærke passwords:

• Brug altid flere forskellige passwords. Hav gerne en 5-6 forskellige, som du kan veksle imellem.
• Sørg for at skifte password jævnligt, gerne hver 3. eller 4. måned.
• Brug både store og små bogstaver kombineret med tal.
• Undgå at lav passwords med personlige numre som dit telefonnummer, cpr-nummer eller din fødselsdagsdato. Hvis hackeren finder frem til dit password, kan det få yderligere konsekvenser, måske endda økonomiske.
• Brug heller ikke navnet på dit kæledyr eller din kæreste, da det er nemt at gætte sig frem til.
• Lav en sætning, som kun du kan huske. Fx ”Huset_brændte_i_1990” eller ”Hundenfødte5Hvalpe”.
• Sammensæt en tekst som kun giver mening for dig. Fx ”Farfar byggede det røde sommerhus i Skagen i 1992”. Tag derefter det første eller de to første bogstaver fra hvert ord og lav et password ud af det, så det bliver ”FabyderøsoiSki19”.

Se også:  Videomøder udfordrer sikkerheden
Her er listen over de mest anvendte passwords i 2019:

1. 12345
2. 123456
3. 123456789
4. test1
5. password
6. 12345678
7. zinch
8. g_czechout
9. asdf
10. qwerty
11. 1234567890
12. 1234567
13. Aa123456.
14. iloveyou
15. 1234
16. abc123
17. 111111
18. 123123
19. dubsmash
20. test
21. princess
22. qwertyuiop
23. sunshine
24. BvtTest123
25. 11111


TAGS
password
sikkerhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S