2021 har været en blandet fornøjelse for pc-gaming, hvor strålende hits som Deathloop og Resident Evil Village næsten druknede i et hav af middelmådige titler og endeløse forsinkelser og aflysninger. Heldigvis ser 2022 ud til at blive et mere spændende år, for der er et væld af originale spil og efterfølgere på vej.
Mange af disse kommende udgivelser har været undervejs i lang tid, herunder Starfield (konceptarbejdet begyndte helt tilbage i 1997) og Elden Ring, der har været genstand for mange gameres forventning i årevis.
Nogle af disse spil har endnu ikke officielle udgivelsesdatoer, og vi er derfor begrænset til titler, som har bekræftede lanceringer i 2022 – vi tager ikke ansvar for de forsinkelser, som notorisk plager spilbranchen.
Vi har inddraget en lang række spil fra forskellige genrer og udgivere, men naturligvis kan man forvente at se de sædvanlige navne dukke op i 2022; vi får et chok, hvis der ikke kommer udgaver af Call of Duty og FIFA. Her har du altså de 22 spil, vi er mest spændte på at se på pc’en i 2022.
Forvirrende nok bygger spillet på Marvel-tegneserien Rise of the Midnight Sons (ja, Sons i stedet for Suns). Det har potentialet til at blive et af de mest interessante superheltespil til pc næste år. Midnight Suns er et XCOM-agtigt strategispil fra genre-veteranerne Firaxis, og det omfatter en tilpasningsdygtig figur ved navn “The Hunter”, der slår sig sammen med en række Marvel-helte, herunder Wolverine, Iron Man og Ghost Rider.
Det er spændende, at det turnbaserede gameplay bliver understøttet af kortbaseret teknik, hvor ens kortspil påvirker det, man kan bruge til hver mission. På klassisk XCOM-vis skal man styre et tilhørssted ved navn Abbey mellem de enkelte ekspeditioner.
Vi forstår ikke, hvorfor den ondsindede gnom fra Ringenes Herre får sit eget spil, men det gør han altså i 2022. Gollum er fra Daedalic Entertainment, og spillet følger titelfigurens liv før begivenhederne i den oprindelige trilogi, mens han er på jagt efter sin “dyrebare” ring – den ene ring.
Gollum er ikke god til at slås, og derfor må han været lusket og udspekuleret uanset, om han skal lokke en ork i en fælde eller krybe forbi en gruppe uhyrer. En interessant detalje er, at Gollums spaltede personlighed, Smeagol, den hobbit, han engang var, stadig eksisterer inden i ham, og spillerens valg får indflydelse på, hvilken side der kommer frem.
Et Dungeons & Dragons-spinoff fra Borderlands-serien, der rummer mere af det kooperative gameplay i en dirrende fantasy-verden, hvor granaterne er erstattet af besværgelser, og spillerne kan svinge håndvåben for første gang.
Wonderlands er det første spil i serien, der giver spillerne mulighed for at skabe en karakter i stedet for at vælge allerede eksisterende figurer.