Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er de 10 brands, som hackere bruger til at snyde dig

E-mailsvindel hvor kriminelle udgiver sig for at være store globale virksomheder udgør i dag 83 pct. af alle spear phishing-angreb. Det viser en ny analyse fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, som også udpeger de brands, der oftest misbruges i fupmails.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I dag er den mest udbredte form for målrettede e-mailangreb såkaldt ‘brand impersonation’ - en taktik hvor svindlere udgiver sig for at være velkendte virksomheder. Fænomenet udgør således 83 pct. af alle spear phishing-angreb.

Dette fremgår af en ny rapport fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda, der har analyseret mere end 360.000 spear phishing-angreb på globalt plan.

Velkendte brands tages som gidsel

Rapporten viser, at svindlerne i høj grad anvender såkaldt domæne-spoofing, som er en teknisk metode, hvor man forfalsker afsenderadressen, så det ligner, at mailen kommer fra en kollega eller en troværdig virksomhed, som fx Microsoft, Apple eller LinkedIn.

I mailen kan modtageren fx læse, at deres bruger er blevet låst og derfor må genåbnes på ny. Dette kan gøres via et link i e-mailen, som i nogle tilfælde leder brugeren videre til en fuphjemmeside, der fx ligner Microsoft.com. Her bedes man udfylde en formular med brugernavn og adgangskode.

Falder modtageren i fælden, kan de kriminelle udnytte de indtastede brugeroplysninger til at stjæle data, udøve økonomisk kriminalitet og udbrede flere målrettede angreb inden for virksomhedens eget netværk.

Top 10: Her er de brands, som hyppigst bruges som falske afsendere (i rangorden)

1. Microsoft
2. Apple
3. DocuSign
4. Chase
5. UPS
6. Amazon
7. LinkedIn
8. American Express
9. Bank of America
10. FedEx

Banker udgør 20 pct. af falske afsendere

Rapporten viser, at knap et ud af fem angreb involverer forfalskning af en bank eller anden lignende institution. Ifølge sikkerhedseksperterne fra Barracuda rammes medarbejdere i økonomiafdelinger hårdest, fordi de typisk håndterer bankrelaterede opgaver og har adgang til bank- og logindetaljer, som svindlerne er interesseret i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere