Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er B&Os første gaming-headset - Beoplay Portal er lanceret

Med et let design, virtuel boom-arm, surround sound og adaptiv støjreduktion er Beoplay Portal gearet til gaming på luksusniveau.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nu kan du game i lækker og luksuriøs stil. Her til eftermiddag har B&O løftet sløret for deres første gaming-headset.

Med en vægt på blot 246 gram er Beoplay Portal blandt de letteste på markedet og hovedtelefonerne byder på surround sound, virtuel boom-arm, adaptiv aktiv støjreduktion, transparancy mode og nem betjening.

"Beoplay Portal er de første af sin art: Trådløse hovedtelefoner, der kombinerer spilteknologi med Bang & Olufsens lyd, design og håndværk. Vores ingeniører og designere har skabt et par hovedtelefoner, der både imødekommer de avancerede teknologiske behov til gaming, samtidig med at de kan bruges på cyklen eller hjemmekontoret uden at gå på kompromis med æstetikken," fortæller Dorte Vestergaard, director and Head of the On-The-Go category hos Bang & Olufsen.

Stor surround-lyd

Bang & Olufsens akustikere har arbejdet intensivt for at kreere en lydoplevelse med højt niveau af detaljer. Hovedtelefonerne har to specialdesignede 40 mm højttalerenheder med neodym-magneter, der sikrer en præcis lyd. Den nye generation af ANC giver lytteren mulighed for at fordybe sig uanset omgivelser, mens Dolby Atmos giver surround, der løfter lydoplevelsen med ekstra dybde og struktur.

Beoplay Portal er udviklet som en del af samarbejdet med Xbox og forbindes problemfrit med Xbox Series X/S og og Xbox One-konsoller via Xbox Wireless protocol. Derudover er Beoplay Portal kompatibel med både PC og mobile enheder via Bluetooth 5.1, aptX Adaptive og USB-C.

Beoplay Portal har ikke en fysisk bommikrofon. Headsettet anvender en virtuel boom-arm, der gør det muligt for de indbyggede beamforming-mikrofoner at isolere og forstærke brugerens stemme og samtidig lukke af for baggrundsstøj.

Batteriet klarer op til 12 timers spilletid med Xbox Wireless, Bluetooth og aktiv støjreduktion og op til 24 timer med Bluetooth og aktiv støjreduktion

Opdateret app

I forbindelse med lanceringen af Beoplay Portal er Bang & Olufsen-appen opdateret, så den omfatter en Gaming Mode, hvor der er mulighed for at indstille hovedtelefonerne, herunder mikrofonoptimering og balance mellem spil og chat. Når du slutter hovedtelefonerne til Xbox Series X/S, Xbox One eller PC ved hjælp af en dongle eller USB-C, aktiveres spiltilstand automatisk, og når der oprettes forbindelse via Bluetooth, tilpasser funktionerne sig til traditionelle hovedtelefoners behov.

Beoplay Portal er tilgængelig fra d. 29. april 2021 i farven black anthracite hos udvalgte forhandlere og på bang-olufsen.com til en vejledende pris på 3.749 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere