Studiestarten står for døren, og uanset om du netop skal starte på et nyt studie eller skal i gang med dit nuværende, så er det tid til at se på, om du har det rette udstyr. Der findes næsten ikke den uddannelse, hvor en computer ikke er et af de mest nødvendige værktøjer, men kravet til den kan variere meget.
Nogle studieretninger kræver blot adgang til tekstbehandling og internettet, så du blot kan gå efter en let bærbar computer, mens andre fagtyper kræver en kraftigere maskine, der kan håndtere grafisk arbejde, videoredigering eller måske endda gaming og e-sport, som bliver stigende populært.
Selvom du vælger en laptop til studiet, kan det også betale sig at overveje at investere i en skærm, du kan koble til derhjemme og opnå et større skærmbillede og ikke mindst en bedre arbejdsstilling. En god internetforbindelse er også alfa og omega for de fleste, og måske var det værd at se på, om din router er akilleshælen i dit netværk.
Især hvis I er flere, der deles om samme forbindelse og streamer musik, gamer m.m., er en god router et must. Derudover kan man overveje en ekstern harddisk eller NAS til backup af sine vigtige dokumenter. Husk også i den forbindelse sikkerhedssoftware og sikkerhed omkring dit hjem generelt.
Et godt sæt hovedtelefoner kan også være vigtigt, hvis du skal aflytte interviews eller bare nyde musik, mens du sidder ved computeren. Her er det vigtigt at afdække sit behov før køb, da der efterhånden findes et utal af typer alt efter, om du vægter musik, gaming, trådløse in-ears, træning osv.
Måske har dit studie en printer, men det er absolut værd at investere i sin egen, især da priserne er faldet drastisk, og mange printere byder på alt-i-en-funktionaliteter som både kopi, scan og print, hvilket kan være uundværligt i en studiesituation.
Et godt kamera kan også være praktisk, hvis dit studie har en kreativ side. Her vil dedikerede kameraer ofte give flottere billeder end det, din smartphone kan præstere. På de næste sider kan du finde inspiration til de bedste produkter, der egner sig til studiestart, og som søstermagasinerne Alt om DATA og Datatid TechLife har testet her i 2019.
Når det drejer sig om at vælge den rette bærbare computer, må du først afdække dit behov. Hvor meget vil du f.eks. slæbe på? De letteste bærbare er som regel ikke dem med de fleste kræfter til gaming og tung grafik – her skal du vælge en dedikeret gamerbærbar, men du kan stadig få rigeligt med kræfter i den lette kategori samt fleksibilitet i 2-i-1-kategorien til de fleste studieretninger.
Acer Aspire A515–52-51Z0
4/5 stjerner – Bedste køb
Asus Zenbook S13
4.5/5 stjerner – Testvinder
Asus Zenbook S UX391UA
4.5/5 stjerner – Anbefaler
Asus ZenBook UX533FD
4/5 stjerner – Anbefaler
Asus Zenbook 14 UX433FN
4/5 stjerner – Anbefaler
HP EliteBook x360 1040 G5
4.5/5 stjerner – Anbefaler
HP Envy 13
4/5 stjerner – Bedste køb
Huawei Matebook 13
4.5/5 stjerner – Testvinder
HP Spectre Folio
4/5 stjerner – Anbefaler
Lenovo Yoga Book C930
4/5 stjerner – Anbefaler
Chromebook C630
4.5/5 stjerner – Anbefaler
Lenovo Yoga 530-14ARR
4.5/5 stjerner – Testvinder
Når din studiecomputer skal have masser af hestekræfter til både skoleopgaver, video- og billedhåndtering samt gaming i fritiden, så er en lynhurtig Acer Nitro 5 gamer-bærbar det oplagte valg. Med en solid byggekvalitet, vilde specifikationer samt et stilrent design med et flot finish i sort og rødt, kan du være sikker på, at skoletiden bliver endnu sjovere.
Nitro 5 har en lynhurtig PCIe SSD, en skarp FHD IPS-skærm med en flot farvedybde, der sikrer spiloplevelse med flere detaljer og visuelle effekter. Kræfterne til gaming og multimedie leveres af en Intel Core H-processor samt et Nvidia GeForce GTX-grafikkort.
4/5 stjerner
Acer Triton 500
4.5/5 stjerner – Anbefaler
HP Pavilion 15-cx0815no
4/5 stjerner – Bedste køb
Med Lenovo Legion C730 har Lenovo skabt en bærbar stationær computer med kræfter i absolut topklasse. Vores testede model havde en Core i9-9900K, et Nvidia GeFore RTX 2080-grafikkort samt en hurtig SSD. Selv de stærkeste gamerbærbare, vi har testet, kunne ikke matche ydelsen på Legion C730. Det gør maskinen oplagt til alt fra VR-spil, multiskærm-setups i 4K samt 3D-renderinger eller videoredigering i realtid.
Sjældent har redaktionen været så begejstret, og Alt om DATA endte med at give denne dom: “Al den power du forventer af den stærkeste stationær i en kompakt kasse, du kan tage med dig. Der er nem mulighed for at opgradere og et rigtig fornuftigt udvalg af tilslutninger. Hvad mere kan man ønske sig?”
4,5/5 stjerner