Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er 5 af de bedste actionkameraer lige nu

Actionkameraer og sommeren hører sammen. Her er fem af de bedste kameraer lige nu – vidtforskellige og særlig egnede til hver sit formål.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Actionkameraet kan noget helt bestemt, som andre kameraer (eller mobiltelefoner) ikke egner sig til: Det kan optage billeder og video, mens det er i bevægelse. Derfor er det som skabt til udelivet, ikke mindst om sommeren.

Som regel monteres actionkameraet på kroppen, på en cykel, en bil, en båd eller en hjelm - osv. Det er vandtæt eller kan blive det med et særligt, beskyttende tilkøbshus. Det skal under alle omstændigheder kunne tåle barske vejrforhold.

Kameraet bør kunne tilbyde 4K-videoopløsning og have et bredt synsfelt (gerne op til 170 grader).

Jo lettere det er, des nemmere er det for en person at bære rundt på det. Lang battertid er også et plus. Op til otte timer ser man i dag. Tjek også muligheden for hukommelseskort. Jo mere plads, des bedre. For når kortet er tomt, så standser optagelsen.

God sommeraction!

1 Til løb - DJI Action 2

Actionkameraer til løb skal være så diskrete og lette som muligt, og det er dette DJI Action 2. Med en fjerlet vægt på 56 gram og med et genialt magnetisk beslag, der griber fast i enhver let løbe-t-shirt eller top, er DJI Action 2 klar til alle de løbeoplevelser, du planlægger, fra landevej over skov til bjergterræn i udlandet.

Det optager med op til 4K/120 fps, og kan fortsætte i omkring 70 minutter, så det er ideelt til distancer op mod 10 kilometer, medmindre du er en professionel atlet (så kan du komme endnu længere). Og det ultrabrede 155-graders synsfelt sørger for, at ingen detaljer i det landskab, du passerer på din vej, går tabt.

Pris: 2800 kroner

2 Til dykning og snorkling - GoPro HERO 9

Ligesom sin storebror er GoPro Hero 9 Black vandtæt til 10 meter som standard, hvilket er mere end nok til overfladesnorkleture. Til dybere vand har du dog brug for det vandtætte hus, der er tilbehør, og så kan du gå helt ned til 60 meters dybe - langt dybere, end du vil overveje at dykke.

Der er mange monteringsmuligheder, for eksempel med store, dykningsegnede håndtag. Og glem ikke en snor med klips, så kameraet kommer sikkert op fra vandet. Hero 9 kan også optage 5K-video samt 20 megapixel-billeder, og den automatiske hvidbalance er et vigtigt aktiv i mørkere farvande.

Pris: 2000 kroner

3 Til skatere - DJI Pocket 2

Hvis du er på jagt efter den ultimative skater-selfiemaskine, så er du dækket ind med DJI Pocket 2. Det er kompakt, men perfekt formet og har en tre-akset stabilisator, der vil hjælpe på selv de mest hullede gader og ujævne biveje.

Et ekstra bonus er ActiveTrack, der låser på ansigter og holder dem inden for billedrammen ved fysisk at flytte objektivet modsat lignende softwareløsninger. Over to timers batteritid er mere end nok til de fleste optagelser og numre.

Den største fordel ved dette lille 4K Ultra HD/60 fps-kamera er AI-redigeringsværktøjet, som fjerner alt besværet ved at skulle klippe optagelsen.

Pris: 2600 kroner

4 Til roning  - GoPro HERO 10 Black

GoPro HERO 10 Black er ikke kun et fremragende actionkamera; det passer også godt til roning, fordi det er vandtæt ned til 10 meter. Der er også et stort udvalg af GoPro-beslag tilgængelige – fra klemmer, som passer til din åre eller pagaj, puder, som passer til båden eller hjelmbeslag, afhængigt af den action-sekvens, du vil indfange.

Når først GoPro Hero 10 Black er monteret, vil den uden besvær producere den bedste videokvalitet, du kan få med et actionkamera (op til 5,3K/60 fps eller 4K/120 fps), og grundet kameraets førsteklasses billedstabilisering vil resultatet også være en fornøjelse at kigge på.

Pris: 3350 kroner

5 Til mountainbike - insta360 One RS

Insta360 One RS Twin-udgaven har flere esser i ærmet, der gør den til et fremragende valg til de store øjeblikke på mountbike-skovstien. Mest oplagt er 360 graders-objektivet, som kan opnå en opløsning på 5,7K/30 fps, og som kan udskiftes med det nye 4K Boost-objektiv i et snuptag, så du kan optage i 6K widescreen-tilstand.

Et nyt, varmeafledende etui, der hurtigt kan sættes på og fjernes, giver mulighed for nemt skift af batteri eller objektiv – begge dele kan udføres med handsker på takket være det store, modulære design. En ny og forbedret kamerastabilisering får du glæde af, når du kører hen over bump eller vipper med cyklen.

Pris: 4600 kroner