Duolingo er en webbaseret sprogindlæringstjeneste og fås desuden som app til Android. Med korte øvelser, brug af illustrationer og eksempler på udtale lærer man dag for dag nyt om det valgte sprog. Man vælger selv, om det skal være begynderniveau eller på et mere øvet trin.
Du fastsætter et bestemt antal minutter om dagen og øver dig, når du har tid – i en pause for eksempel. Dansk indgår, men vil man lære fremmedsprog skal det foregå med afsæt i eksempelvis engelsk. Dog stadig en nyttig app.
Dette nummers foretrukne program er et gratis multiplatforms-VPN-program, der har en række fordele. Det er gratis, men du slipper alligevel for reklamer. Der lægges vægt på din personlige sikkerhed, og eksempelvis udtaler firmaet bag, at dine aktiviteter ikke logges. En anden fordel ved ProtonVPN er den overskue-lige og nydeligt designede brugergrænseflade.
Som sagt er denne VPN multiplatformsbaseret, hvilket betyder, at den kan anvendes på Windows-, Mac OS-, Linux- samt Android- og iOS-enheder. Så hvis du indimellem har brug for de tjenester, som en VPN kan tilbyde, er programmet tilmed vidt anvendeligt. ProtonVPN har enkelte begrænsninger i den gratis udgave; man kan kun vælge tre forskellige serverlokationer samt blot have en enkelt VPN-forbindelse åben ad gangen.
Hvis du vil have yderligere sikkerhed samt adgang til flere servere og simultane, åbne VPN-forbindelser, findes der forskellige betalingsversioner.