På mange måder tror jeg, at nye generationer ikke har haft en reel valgmulighed, om de vil sondre mellem privat og professionel, fordi arbejdet og typen af jobparathed har ændret sig. Samtidig tror jeg, det gør folk ekstremt bevidste om, hvad de deler, og hvordan de ønsker at blive set som professionel kontra det, de holder for sig selv.
Jeg har klart i de sidste par år i forskningen set tegn på, at folk har flere ideer om, hvad de lægger online eller ej. For mig afspejler det en bevidsthed om indflydelsen fra de store firmaer, og at vi måske delte lidt for meget i de tidligere dage.
En ting, som er virkelig vigtig for den type brugere, vi her taler om, er graden af beskyttelse af data og information samlet set gennem en karriere. Sikkerheden ved at vide, at tingene er sikkerhedskopierede og tilgængelige og søgbare, når så meget af dit liv er digitaliseret.
Jeg tror, folk er ængstelige for at miste optegnelser og filer, når de arbejder hurtigt. De har ikke altid tid til at gemme deres arbejde og organisere det på en sådan måde, at der er håndterbart.
En anden ting, som virkelig bekymrer mig, er, at flere og flere tjener til dagen og vejen via den såkaldte omdømmeøkonomi og ikke har den vedvarende sikkerhed, som ligger i fuldtidsbeskæftigelse.
Hvad kan vi gøre på teknologisiden for at sikre dem mod den type negative opførsel, som du undertiden kan se på internettet? Især når du interagerer med målgrupper, anonyme besøgende og andre, der muligvis er i stand til at gøre grimme ting, hvis du ikke har det rigtige niveau af beskyttelse og analyse og pleje.
Med foldbare smartphones og kunstig intelligens vil vi ifølge Huawei få mindre, men klogere enheder, som kan hoppe på 5G. Det kommende netværk vil også drive udviklingen af smarte byer.
Clement Wong er Huaweis næstkommanderende i Global Product Marketing og har arbejdet i årtier inden for den digitale industri og mobilbranchen. Han har været hos Huawei i syv år og hjulpet firmaet med at vokse fra et relativt ukendt kinesisk brand til en gadget-gigant.
Når man ser på tendensen i de sidste 10 år, bliver de fortsat mere kompakte og elegante, mens skærmen er enorm. Det er lidt svært, for gør du skærmen stor, vil telefonen hverken være let eller kompakt.
Derfor ser vi nu de foldbare smartphones. Jeg tror også, at der kommer flere forskellige enheder. Med mulighed for at ”folde”, og med højhastighedsforbindelser fra 5G får vi en masse forskellige typer i den kommende tid.
For hver ny, avanceret teknologi, der kommer ud, er der en vent-og-se-periode. Uanset, om det er 3G eller 4G, var det helt sikkert i begyndelsen de tidlige tech-nørder, der prøvede det først. Det er normen.
Jeg tror, det er det samme med den sammenklappelige telefon. I begyndelsen vil nogle teknisk kyndige eller first-movers elske at prøve det, men på langt sigt, måske et par år, måske 10 år, når de foldbare kan endnu mere, kan de foldbare få succes på massemarkedet.
Jeg tror, folk foretrækker det kompakt, men med en skærm og grænseflade, der stadig er stor nok. For at gøre dem tilfredse skal vi måske ikke tale om, hvad vi reducerer eller gør mindre stærkt for at blive kompakt. I stedet ønsker folk mere intelligente enheder, som gør deres opgaver enklere. Så jeg tror, at hvis telefonen bliver smartere på grund af kunstig intelligens, kan den også blive mindre.