Home » Hovedtelefoner og højttalere » Helt trådløse øretelefoner [STORTEST]: Er AirPods pengene værd?
Helt trådløse øretelefoner [STORTEST]: Er AirPods pengene værd?

Helt trådløse øretelefoner [STORTEST]: Er AirPods pengene værd?

Share

Du smider dem jo alligevel væk før eller siden, så hvor meget giver det mening at slippe for et sæt helt trådløse øretelefoner? Vi tester syv af de nyeste, fra de billigste til de dyreste, og giver dig svaret …

Helt trådløse øretelefoner er ikke længere noget, der kun hører til i den øverste ende af prisskalaen. Du kan få dem helt ned til under 500 kroner.Men følger kvaliteten så også med prisen? Vi tester seks modeller, fra de dyreste til de billigste.

En pind i øret

Apple er en trendsætter på godt og ondt. Mest ondt, når det gælder helt trådløse øretelefoner. For det er Apples skyld, at flere deltagere i testen får det til at se ud som om brugeren har en lille pind stikkende ud af øret. Hvorfor efteraber man hovedkulds et design, der er så kikset som AirPods? I virkeligheden er det måske ikke så underligt, for der er overraskende mange brugere, som har taget designet til sig. I vores optik bør et helt trådløst headset være så diskret så muligt, og nødigt brede sig særligt meget udover øregangen.

Se også:  Jabra Evolve 65t [TEST]: Helt trådløse in-ears til seriøst arbejde

Samsung Galaxy Buds er de mest diskrete i testen. De vejer næsten intet og sidder som en lille und-seelig dut i øret.

Beoplay E8 er større, men også lidt lækrere i designet og sidder bedre, i hvert fald i vores ører. Creative Outlier minder meget om, men designkvaliteten er billigere. Prisen er så også mere end tre gange lavere, så det er ikke så underligt.

Skullcandy har et sært aflangt design. Med den glinsende, grønlige farve ligner de to skarabæer. En lille gummiarm skal få dem til at sidde solidt i øret, men den tjener ikke sit formål særlig godt, og da hele ydersiden af øretelefonerne sidder som en skal uden for øret, bliver det en mærkelig svuppende fornemmelse at have dem på.

Apples øretelefoner sidder fint, hvis du har ørerne til dem. Det er i hvert fald, hvad vi har ladet os fortælle, for det har vi ikke selv. Hos os sidder de alt for løst. Så meget at vi frygter at tabe dem ud af øret, hvis vi går rundt med dem, og så meget, at de ikke sidder tæt nok til at levere optimal lyd. Det er ærgerligt, ikke mindst fordi Apple ikke byder på nogen mulighed for at justere pasformen. Der hører ikke gummidutter med i forskellige størrelser, så du kan tilpasse dem øret.

Se også:  Samsungs in-ears oplades, når du lægger dem på mobilen

Samme problem arver øretelefonerne fra iDiskk. De er mere eller mindre en komplet kopi af Apples. Det er Huaweis næsten også, men her har man faktisk fikset problemet og gjort det muligt at justere pasformen med gummidutter i forskellige størrelser.

En væsentlig faktor ved de helt trådløse øretelefoner er opbevaringsæsken, der følger med. Ikke kun, fordi de kan forsyne dem med ekstra strøm, men også fordi, at du kommer til at tage den med rundt. Og noget skal du jo putte øretelefonerne i, når de ikke er i ørerne. Derfor betyder designet en del, og her er en væsentlig forskel.

TAGS
AirPods
helt trådløse hovedtelefoner
In ears høretelefoner
trådløse hovedtelefoner
øretelefoner

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S