Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Harman Kardon gør hjemmebiografen trådløs

Den nye BDS-serie fra Harman Kardon har integreret Blu-ray-afspiller samt Wi-Fi, Airplay og Bluetooth med Harmans egen TrueStream.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Harman Kardon udvider nu sin BDS-serie med fem nye systemer, som på forskellig måde kombinerer højttalere med teknik til trådløs tilslutning.

Serien består af tre 5.1-systemer, som er skabt ud fra modellen BDS 580's 3D-Blu-Ray-modtager med en lang række tilslutningsmuligheder, samt to 2.1-systemer, som er baseret på modellen BDS 280. Til hvert enkelt system hører en kompakt 200-watt subwoofer.

De nye modeller har indbygget Bluetooth, som er forstærket med TrueStream-teknik for at garantere den bedst mulige streamingkvalitet. Ved hjælp af NFC kan produkterne med en enkelt berøring tilsluttes til andre Bluetooth-enheder.

Takket være indbygget Wi-Fi er det muligt at nyde onlineunderholdning – både fra AirPlay og DLNA – og fra netværkstjenester som f.eks. YouTube, Picasa og AccuWeather.

Samtlige modeller har desuden tre HDMI-indgange og er udstyret med 3D og 30/36-bits Deep Color, der er garant for HD-kvalitet i både lyd og billede, samt en USB-port, som gør det muligt at afspille lyd fra mange forskellige enheder, f.eks. iPhone, iPad, iPod eller en USB-enhed. Derudover gør MHL (Mobile High-Definition Link) det muligt at afspille HD-indhold fra en mobil enhed.

Den nye BDS-serie understøtter flere medieformater som f.eks. 3D Blu-ray, DVD og CD og er kompatibel med den seneste lydteknik, da den leverer lyd i både Dolby TrueHD- og DTS-HD.

Ved hjælp af Harman Kardons fjernbetjenings-app kan systemet styres via en iPhone eller Android-mobil. Appen kan desuden anvendes som medieafspiller, hvorfra en hvilken som helst lyd kan streames via Bluetooth eller AirPlay.

2.1-systemet BDS 380 inkluderer kompakte HKTS 2 mkll-højttalere, mens den mere kraftfulde BDS 480 leveres med HKTS 200-højttalere. BDS 480 fås i sort og hvid.

5.1-systemerne inkluderer BDS 680, som leveres med en lille HKTS 9-satellithøjttaler, så det passer godt, hvor pladsen er trang. Den helt hvide BDS 780W leveres med matchende hvide HKTS 30WQ-højttalere, mens seriens flagskib BDS 880 leveres med en trådløs subwoofer samt højttalerpakken HKTS 65.

BDS-systemerne er på markedet inde længe og priserne ligger fra 6.799 til 12.999 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere