Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
”Alle harddiske er lige. Men nogle hard-diske er mere lige end andre.”
Dette genbrug af det kendte citat fra en roman af George Orwell opsummerer efter denne signaturs mening situationen på harddiskmarkedet. Produkterne ligner hinanden rent fysisk. De er mekanisk og elektrisk kompatible ved at have de samme monteringsmuligheder og tilslutninger, og når man ser bort fra kapacitet, er man nærmest nødt til at være specialist for at kende forskel på de forskellige mærker, produktfamilier og priser. Men derfor er det alligevel ikke ligegyldigt, hvad man vælger – hvis man da selv kan få lov til at bestemme.
65 år på markedet
Der er næsten 40 år mellem den 14” store harddisk-plade fra museumshjørnet i AODs testlaboratorium og et nutidig harddisk-drev, der kan rumme mere end 100.000 gange så mange data.
I år kan harddisken fejre sin 65-års fødselsdag. Den blev annonceret af IBM 4. september 1956 og var på størrelse med et klædeskab, som rummede 50 magnetiske diske med en samlet kapacitet på 5 millioner tegn, 5 MB.
Omkring 1980 begyndte harddisken at minde om, hvad vi kender i dag. Vores første IBM-kompatible pc kunne formedelst en merpris på 30.000 kroner udrustes med en harddisk på 10 MB (0,01 GB), og store firmaer slap op mod en million kroner for en IBM 3380 mainframe-disk på svimlende 7,5 GB. Den havde et volumen på 720 liter og et energiforbrug på 6,6 kW – eller over 130.000 nutidskroner om året!
Datidens mainframe-diske arbejdede med 14” (35 cm) store magnetplader, der blev drevet rundt af en elektromotor på flere hestekræfter og sad i en aftagelig enhed – Head Disk Assembly (HDA), så systemoperatørerne nemt kunne skifte dem. Holdbarheden var ikke imponerende. Systemteknikere med galgenhumor oversatte HDA til ”HD af og på”. Heldigvis kørte man backup på tape.
For de fleste brugere er en moderne 3,5”-harddisk blot en blandt mange komponenter i en computer. Og hvis man ikke løber tør for kapacitet eller oplever tekniske problemer, kører den, til hele maskinen udskiftes eller blot stiger af.
Mekaniske harddiske er imidlertid også et milliardmarked. I 2011 blev der solgt 625 millioner.
Selvom fremkomsten af rent elektroniske ssd-drev har mere end halveret salget til knap 300 millioner enheder, taler vi om seriøse penge. Hvis vi sætter den gennemsnitlige slutbrugerpris til blot 500 kroner, står vi med et globalt salg på omkring 150 milliarder kroner, som primært Seagate og Western Digital har sat sig solidt på.
En harddisk til krævende NAS-installationer. Rescue-logoet angiver, at producenten tilbyder en gendannelsestjeneste, som forsøger af redde indholdet, hvis disken crasher.
Så længe holder den
Når vi i dag taler datasikkerhed, lyder det retoriske spørgsmål stadig: ”Hvad gør du, når – ikke hvis! – din harddisk crasher?”
Det korte svar blandt private brugere er ofte ”jeg græder”, for disk-crash er blevet så sjældne, at mange ikke tager muligheden alvorligt. Til gengæld kan crash være katastrofale. En enkelt harddisk kan i dag rumme op til 18 TB – 18.000 MB.
Et mere præcist indtryk af harddiskes holdbarhed kan man finde hos backup-virksomheden Backblaze. Virksomhedens 2020-årsberetning rummer mange interessante tabeller. De fortæller, at Backblaze ultimo 2020 havde en bestand på 162.299 harddiske, som til sammen kørte i 51,2 millioner drev-dage i årets løb og havde 1302 uheld. Disse disk-crashes kan opgøres som en Annualized Failure Rate (AFR) på 0,93 procent. Det vil sige, at man statistisk skal have 108 harddiske kørende konstant i et år, før en enkelt af dem fejler. Er det så meget eller lidt? Det er nok individuelt, men vi holder fast i vores backup-rutiner.
Tidligere arbejdede man med begrebet MTBF (Mean Time Between Failures – gennemsnitlig tid mellem fejl), og det var ikke usædvanligt at se MTBF-tider mellem 300.000 og 1.200.000 timer for harddiske eller fra 30 til 120 års kontinuerlig drift, hvad der lyder helt vanvittigt. En artikel på Seagates hjemmeside fastslår, at den slags data ikke giver mening og kun er en statistisk øvelse. Harddiskindustrien er derfor gået over til at bruge AFR, som også fortæller producenterne, hvor mange reklamationer de bør kalkulere med.
Som bruger kan man selv gøre en indsats for at få sine harddiske til at holde bedst muligt. Stød, rystelser og vibration er alle mekaniske enheders værste fjender. Vi kan prale af at have forkortet en spritny og dengang ganske dyr 4 TB-harddisks levetid til nul ved at lade den glide ud fra en NAS under test og falde en god meter ned på et klinkegulv. Diskene roterede ikke under uheldet, og der var kun et let skrammet hjørne på det massive aluminiumshus, men da vi satte strøm til enheden, lød den som en Trabant.
Det er også vigtigt, at temperaturen holdes under 40° C. Med en enkelt harddisk eller to er det intet problem i Danmark, men bruger man harddiske i NAS-servere med mange drevbåse, er det nødvendigt med effektiv køling.
Vi har fyldt de otte båse på QNAP TS-h886-NAS med forskellige drev og ladet dens egen software teste dem. Disk 4 og Disk 5 har samme kapacitet, men Disk 4 læser data dobbelt så hurtigt.
SMART overvågning
Denne forkortelse står for Self-Monitoring Analysis and Reporting Technology og betegner et overvågningssystem, som indgår i praktisk talt alle harddiske og andre lagringsdrev i computere, og som gør det muligt at advare brugerne om, at en harddisk er på vej til at crashe på grund af mekanisk slid, hvilket kan registreres som øget varmeudvikling, højere støjniveau, problemer med læsning og skrivning af data samt et øget antal beskadigede disksektorer.
En harddisk er dog ikke en enhed, som enten er perfekt eller defekt. Harddiske bygges med flere fejlretnings- og reparationssystemer, som henholdsvis gendanner defekte data eller flytter dem til ubeskadigede sektorer på disken.
Vores NAS-servere er udstyret med sikkerhedsfunktioner, som løbende tester diskene og skriger op, hvis noget er ved at gå galt, eksempelvis hvis antallet af defekte sektorer overstiger en vis tærskelværdi.
Det er nemt at læse sin computers SMART-status. Man skal blot finde, downloade og installere en app. Der er masser at vælge imellem, og vi har valgt CrystalDiskInfo 8.11.2.
God app: CrystalDiskInfo kan indsamle SMART-data fra en harddisk og generere en helbredsrapport. Disken i den testede desktop-pc er i god form. Forklaringer under fanen ”Hjælp”.
Det svære valg
Når man køber en hylde-pc med harddisk, kan man være ret sikker på at få det billigste drev, som producenten har kunnet opdrive. Når man selv er beslutningstager, er der friere valg på hylderne, men som med alt andet i tilværelsen er det ikke altid smart at betale for kapaciteter og features, som man ikke behøver.
Vi kan afsløre, at vi i vores primære NAS for tiden bruger to WD Red NAS Hard Drive-diske, som skal være optimeret til dette formål – på hver 8 TB. Desuden fremstiller både Seagate og Western Digital dedikerede produktfamilier til store installationer, NAS med mange båse, video-overvågning, gaming og andre formål med særlige krav. Ofte er det ydermere muligt at få eller tilkøbe en udvidet garanti, hvorefter producenten forpligter sig til ikke blot at udskifte en defekt disk med en ny af samme type, men også betaler et laboratorium for at gendanne indholdet på de crashede skiver.
At betegne udvalget af harddiske som enormt, må være årets underdrivelse. Onlinebutikkerne Proshop og ComputerSalg har henholdsvis 2776 og 15.411 produkter i kategorien ”Interne harddiske”. God jagt!