Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hæv spillet op på et højere niveau

Med solidt og lækkert udstyr kan du gøre gamingoplevelsen endnu bedre. Datatid TechLife giver dig her stærke
nyheder til pc, Xbox og PlayStation4.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Bedre gaming med pc’en

Har du allerede spille-pc’en eller den stærkeste monstermaskine klar, kan du få endnu mere udbytte af spillet med det rette ekstraudstyr.

Philips Hue Play

Philips Hue Play Philips Hue Play

Download Hue Sync-appen med Hue Play, og pludselig strækker farverne sig ud over din pc-skærm for at fylde hele rummet. Lad de to lysbarrer reagere på lyd eller bevægelse på skærmen, og du får en oplevelse af dit pc-spil, som aldrig før har været så medrivende eller farverig.

Hue Play koster 1000 kroner for et sæt.

Turtle Beach Elite Atlas

Turtle Beach Elite Atlas Turtle Beach Elite Atlas

Gamingheadsets er en jungle, men når du finder et, der giver komfort, kvalitet og funktioner svarende til andre headsets, der koster noget mere, er der grund til at klappe i hænderne. Elite Atlas er et godt eksempel. Det behagelige, pc-rettede headset leverer fremragende lydkvalitet uden at koste spidsen af en jetjager.

Prisen er 950 kroner.

Roccat Vulcan 120 AIMO

Roccat Vulcan 120 AIMO Roccat Vulcan 120 AIMO

Sexet er måske ikke det mest brugte ord om tastaturet, men det passer nu fint på dette fra Roccat. Med brugerdefinerede Titan-switche, en kølig metalfinish, fuld justerbar RGB-belysning og en slank håndledsstøtte, giver det et klippefast indtryk, som vil tiltrække sig opmærksomhed og hamre præcisionen i vejret.

Prisen er 1200 kroner.

Logitech G Pro trådløs gamingmus

Logitech G Pro trådløs gamingmus Logitech G Pro trådløs gamingmus

Trådløse mus kan være risikable. Men med den nye Heltensensor, som har 16.000 max-dpi, behøver du ikke bekymre dig om inputforsinkelse. Der er også tilpassede vægtindstillinger.

Pris: 1250 kroner.

Bedre gaming med PlayStation 4

Sonys konsol har en del år på bagen, og porteføljen af ekstraudstyr
er vokset med tiden. Du kan besøge VR-verdner, udvide pladsen til
dine spil og have flere kampklare controllere til dine venner.

Seagate 4 TB Game Drive

Seagate 4 TB Game Drive Seagate 4 TB Game Drive

Alle kan høre dine frustrationer, når lagerpladsen i din PlayStation rinder ud. Denne 4 TB harddisk fra Seagate firedobler mulighederne for din PS4 Pro. Alene installationsfilerne i mange moderne spil fylder 60 GB, men her er der trods det op imod 65 spil at gå ombord i.

Seagates 4 TB-drev er set til 1100 kroner.

Steelseries Arctis Pro Wireless

Steelseries Arctis Pro Wireless Steelseries Arctis Pro Wireless

Trådløse headsets er miskendte af gamere. Eller var det indtil for nylig. For med headsets som dette fra danske Steelseries er du lydmæssigt helt opdateret med spillets action. Der er superb klarhed i 360 graders-lydgengivelsen og effektiv eliminering af baggrundsstøj. Headsettet sidder behageligt på hovedet.

Set til 2670 kroner.

Sony PlayStation 4 Dual Charger

Sony PlayStation 4 Dual Charger Sony PlayStation 4 Dual Charger

Har du flere end en PlayStation 4-controller, bør du forkæle dig selv med denne dock, der giver kraften tilbage til to DualShock-controllere på samme tid. De to enheder står pænt på række og lader op, hvilket betyder, at du ikke længere skal slås med ledninger foran tv’et næste gang, der skal spilles.

Pris: 300 kroner.

PlayStation VR Starter Pack

PlayStation VR Starter Pack PlayStation VR Starter Pack

Med PlayStation VR-headsettet har besøg i de virtuelle spilverdner aldrig været mere overkommeligt og medrivende. Startpakken leveres med det krævede kamera og et stort udvalg af lækre VR-smagsprøver. Og der er en masse andre spil, der venter på, at du prøver dem.

Prisen er omkring 2000 kroner.

Bedre gaming med Microsoft Xbox One

Uanset, om du ejer en teknisk kraftkarl i form af Xbox One X
eller den smækre slimline-model Xbox One S, vil disse
enheder forbedre dine spiloplevelser.

Plantronics RIG 500 Pro Esports Edition

Plantronics RIG 500 Pro Esports Edition Plantronics RIG 500 Pro Esports Edition

Her får du stor lyd og en helt ny Game Audio Dial-funktion, som gør det muligt for PlayStation-gamere at justere lydstyrken, uden at skulle fjerne hænderne fra controlleren. Headsettets 50 mm-driver leverer solid lyd, mens ørepuderne i to forskellige materialer skaber støjreduktion og komfort, så gameren kan holde fokus på spillet.

Prisen ligger på cirka 900 kroner.

Logitech G920 Driving Force

Logitech G920 Driving Force Logitech G920 Driving Force

Ligger Forza Horizon 4 i toppen af dit spilbibliotek, har du brug for et racer-rat, der virkelig slår håret bagud. Logitechs G920 er det bedste i sin klasse takket være den håndsyede læderbeklædning, den dobbeltmotorisk force feedback, det medfølgende pedalsystem og lækre metalfinish. Du bliver asfaltens konge.

Set fra 2000 kroner.

Xbox Design Lab controller

Xbox Design Lab controller Xbox Design Lab controller

Din controller er aldrig rigtig helt din egen, før du har udsmykket den med farverne fra dit yndlingshold i fodbold, overstrøet det med spilemblemer eller dit GamerTag. I Microsofts Design Lab kan du lave din egen version fra bunden ved at bytte rundt på komponenter og farver, som du lyster.

Prisen ligger fra cirka 600 kroner.

Xbox Elite Wireless Controller (hvid version)

Xbox Elite Wireless Controller (hvid version) Xbox Elite Wireless Controller (hvid version)

Microsoft har fremstillet denne hårdføre version, som kan tilpasses fuldt ud. Den leveres med programmerbare, udskiftelige padler (styregreb), D-pad og styrepinde. Du kan tilmed aktivere udløserlåse med et enkelt tryk. Dette er pro-controller, når kun det bedste er godt nok. Og skal være i specialfarvet vinterhvid.

Pris: 1300 kroner.