Home » Sikkerhed » Hackerne vil forfalske din chef i 2020
Hackerne vil forfalske din chef i 2020

Hackerne vil forfalske din chef i 2020

Share

Chefer i store virksomheder vil blive deepfaket i falske videoer og opkald. Det nye 5G-netværk vil kunne kapres. Cyberforbryderne vil gå efter clouden. Og så bliver det farligere at bruge onlinebetaling. Det forudser cybersikkerhedsselskabet Trend Micro, der netop er kommet med sine forudsigelser af de største hackertrusler i 2020

Deepfakes – ikke længere kun til porno

Deepfakes – fx falske videoer, billeder og lyd, som kan forveksles med virkelighed – er ikke længere begrænset til falske pornovideoer, hvor kendte menneskers ansigter er sat mere eller mindre overbevisende på pornoskuespilleres kroppe.

De cyberkriminelle vil i stigende grad bruge AI/kunstig intelligens til at fuppe ansatte i store virksomheder til at overføre penge.

Se også:  Overvågningskameraer [STORTEST]: Tryghed i ferietiden – og resten af året

Det kan fx være en falsk video, hvor hackerne sætter ansigtet fra en direktør i virksomheden på en skuespiller. Derefter skaber hackerne en film eller foretager et videoopkald, hvor den falske chef beder bogholderiet overføre penge til en ny leverandør. Men pengene går i stedet ind på hackernes konto. Det er især de chefer, som deltager meget i telefon- og videomøder og onlinevideoer, som er i farezonen for at blive deepfaket i 2020.

“AI-teknologi bliver hele tiden bedre og mere tilgængelig. Det betyder, at flere og flere nemt kan manipulere video, billeder og tale, så det ligner virkeligheden. Også live. Senest har vi set et eksempel i en energiforsyningsvirksomhed i USA, hvor hackere brugte AI til at efterligne direktørens stemme og på den måde fik narret mere end 1 mio. kr. ud af virksomheden,” forklarer Jesper Mikkelsen, cyber defense specialist hos Trend Micro i Danmark.

Se også:  Hackere kan kontrollere digitale assistenter med laserlys
Lynhurtigt 5G kan kapres

2020 bliver året, hvor det lynhurtige 5G-mobilnetværk udbredes til hele Danmark.

Men 5G bygger på helt ny teknologi, og ny teknologi er typisk mindre sikker end velafprøvede teknologier. 5G-netværket er samtidig i højere grad defineret af software end end 4G og ældre netværksteknologier, som bygger mere på hardware. Det betyder, at 5G-netværket har mange af de samme sårbarheder, som vi kender fra andre softwarebaserede teknologier.

TAGS
deep fake
sikkerhed
Trend Micro

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S