Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hackere udnytter dating-apps

I takt med at datingapps stiger i popularitet, finder flere cyberkriminelle også vej til online mødestederne. En analyse fra it-sikkerhedsvirksomheden Kaspersky Lab har kortlagt en række sårbarheder i en række af de populære datingapps. Konklusionen er klar; der er plads til forbedring.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dansk Statistik har udgivet en rapport, som viser, at 320.000 danskere aktivt bruger forskellige online datingportaler. Og for mange danskere er datingapps som Tinder og Happn blevet en hurtig og overskuelig vej til at få landet den første date. Kaspersky Lab har analyseret de mest populære datingapps for at finde ud af, hvor modstandsdygtige de er over for hackere. Det viser sig, at der er flere funktioner og sårbarheder, som kan få negative konsekvenser for brugerne.

Når hackeren læser med over skulderen

Analysen viser, at den loginmetode, som størstedelen af datingapps bruger, udgør en sikkerhedstrussel.  Man registrerer sig med en adgangstoken via f.eks. Facebook, så datingappen kan indsamle informationer om brugeren og verificere identiteten. Problemet er, at de adgangstokens ofte bliver opbevaret og brugt usikkert. Derfor kan cyberkriminelle eller andre med ondt i sinde let stjæle dem fra datingappen og få uretmæssig adgang til brugerkonti. Her kan de følge med i, hvad der foregår – og endda sende beskeder fra kontoen.

Cyberkriminelle kan også få fat i informationer om et offer uden at få adgang til selve kontoen på datingappen. Hackere kan indfange de data, som bliver sendt mellem appen og serveren via såkaldte man-in-the-middle-angreb. Analysen viser, at mange datingapps ikke krypterer data, så den er fuldt ud tilgængelig for hackerne. Eksempelvis krypterer Tinder ikke billeder. En anden, ny undersøgelse fra Kaspersky Lab viser, at mere end hver 10. danske datingappbruger har delt billeder af sig selv uden tøj på. De billeder kan således potentielt være havnet i en ubuden gæsts besiddelse. 

Datingapps gør stalking nemt

Mange mobile datingapps er afhængige af brugernes lokation, så de kan se afstanden til en potentiel date og sikre sig, at de er i nærheden. Men en cyberkriminel kan også få glæde af funktionen og udnytte den til at identificere et offers præcise placering. De kan skrive et stykke kode, som giver dem mulighed for at spore offeret i realtid. Konsekvensen er dels, at indbrudstyve kan finde ud af, hvornår deres offer er hjemmefra. Og dels, at eventuelle stalkere altid kan lokalisere deres ofre.

Stalkere og svindlere kan også finde en lang række andre informationer om deres ofre via datingapps. Selvom hverken Tinder eller Happn viser brugernes fulde navne, er det relativt nemt at finde det og få adgang til andre personlige informationer. Især når brugerne oplyser mere end fornavn, alder og billede på deres profiler. En kriminel, som kan se sit offers arbejdsplads, kan for eksempel sætte informationen i relation til fornavnet og finde frem til det fulde navn. Med det fulde navn kan en kriminel finde frem til yderligere informationer om offeret – blandt andet via andre sociale medier. 

“Sårbarhederne i datingapps giver cyberkriminelle en rækker værktøjer, de kan bruge til afpresning, stalking og andre lyssky aktiviteter. Derfor bør de danske brugere af datingapps få øjnene op for sårbarhederne og tænke over, hvordan de bruger de her apps. Datingapps er alt andet lige noget, man bruger på et meget personligt niveau. Man skal tænke over, hvilken information man vælger at dele via appen – både på sin profil og i beskeder til potentielle dates,” siger Leif Jensen, adm. direktør for Kaspersky Lab i Norden.

Indeks over sårbarhederne i datingapps 

Om undersøgelsen

Kaspersky Lab har i undersøgelsen Dangerous liaisons: is everyone doing it online? analyseret de mest populære datingapps for at finde ud af, hvor modstandsdygtige de er over for hackere. Undersøgelsen er lavet blandt 6.458 brugere af online dating tjenester fra 30 lande. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere