Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hackere hjælper studerende med at forfalske karakterer og eksamensbeviser

Ny research fra Kaspersky viser, at cyberkriminelle sælger hacker-ydelser på det sorte online-marked, hvilket gør det nemt for enhver at snyde sig til et eksamensbevis eller bedre karakterer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er opstået en undergrundsøkonomi online, som gør det nemmere at snyde med akademiske præstationer. Med en simpel internetsøgning kan man blandt andet finde diskussionsfora og udførlige guides til at hacke skolesystemer og forfalske eksamensbeviser. Kaspersky har undersøgt fænomenet i dybden for at finde ud af, hvordan skoler og uddannelsesinstitutioner bedst muligt kan afhjælpe problemet.

Med en enkelt internetsøgning fandt Kaspersky d. 12. juni en leverandør, som sælger hacking-ydelser og falske eksamensbeviser. Fremgangsmåden er simpel. Man skal blot vælge fagområde, akademisk grad og uddannelsesinstitution i en ordreformular for at få et bevis, som ser helt autentisk ud. Og skulle man alligevel være i tvivl om noget, så er der også kontaktoplysninger på siden.

Systemer er nemme at hacke

Kaspersky har også undersøgt nogle af de mest udbredte skolesystemer, hvor skoleaktiviteter, kommunikation mellem lærere og forældre, lektier, karakterer og meget andet ligger online. Ofte skal man kun have et brugernavn og en adgangskode for at få adgang – uanset om man er elev, forælder eller lærer. Det gør systemerne nemme at hacke med stjålne eller genbrugte loginoplysninger og dermed er systemerne sårbare overfor svindel med karakterer og fravær.

“Selv hackere med moderat teknisk forståelse kan tiltuske sig adgang til uddannelsernes it-systemer –og hvis du ikke selv har lyst til at gøre det, kan du finde hacker-ydelserne online. Vores research har blandt andet identificeret en leverandør på det sorte online-marked, som mod betaling vil lave hvilket som helst certifikat. De fleste unge mennesker arbejder hårdt både op til og under eksamenerne, og eksamenssnyd har en demoraliserende virkning på dem. Derudover er eksamensnyd altså en overtrædelse af loven. Lærere er i sagens natur ikke it-sikkerhedsspecialister, og de ved måske ikke, hvad de skal stille op. Det er der heldigvis råd for. Uddannelsesinstitutioner – eller arbejdsgivere – kan nemlig indføre nogle simple forholdsregler, som hjælper dem med at bekræfte elevernes præstationer og holde styr på sikkerheden,” siger David Jacoby, it-sikkerhedsresearcher hos Kaspersky.

Kaspersky anbefaler følgende foranstaltninger for at beskytte systemer og unge mod eksamenssnyd:
• Hvis et eksamensbevis ser mistænkeligt ud, så dobbelttjek med uddannelsesinstitutionen. De fører nemlig optegnelser over dimittender og præstationer.
• Indfør to-faktor-godkendelse på adgang til it-systemerne – særligt dem, som giver adgang til elevoptegnelser, karakterer og vurderinger. Indfør i samme ombæring stærke adgangskontroller, som gør det svært for hackere at bevæge sig på tværs af systemerne.
• Træn medarbejderne i it-sikkerhed, så de blandt andet forstår, hvordan de opretter og bruger adgangskoder på en sikker måde.
• Sørg for at have to separate og sikre trådløse netværk. Et for medarbejdere og et for studerende – og eventuelt et tredje for gæster, hvis der er behov for det.
• Bliv ikke fristet til at lægge alt online.
• Indfør og håndhæv en robust politik for adgangskoder og husk at opfordre alle til ikke at dele deres loginoplysninger med nogen.
• Brug en pålidelig sikkerhedsløsning, som giver omfattende beskyttelse mod en lang række trusler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere