Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hackere afpresser Danmark som aldrig før

Hackerne har for alvor rettet deres angreb med ransomware imod Danmark. Alene i februar 2016 var der ca. 60 pct. flere angreb i Danmark med den frygtede afpresnings-malware end i hele 2015.  Det viser en ny opgørelse fra it-sikkerhedsfirmaet Trend Micro.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danmark har aldrig oplevet flere tilfælde af digital afpresning end netop nu. Det viser en opgørelse af de angreb, Trend Micro – ét af verdens største it-sikkerhedsfirmaer – har registreret i 2015 og 2016.

Alene i februar 2016 var der ca. 60 pct. flere angreb i Danmark med den frygtede afpresnings-malware end i hele 2015.  Det viser en ny opgørelse fra it-sikkerhedsfirmaet Trend Micro

Samtidig er Danmark gået fra at repræsentere 0,39 pct. af alle globale ransomware-angreb i 2015 til i februar 2016 at repræsentere 3,44 pct. 

Ved hjælp af såkaldt ransomware angriber hackerne virksomheders og privatpersoners computere og kaprer deres data, så de bliver utilgængelige. Derefter forlanger hackerne en løsesum for at frigive dataene igen.

Hackerne kan afpresse dig med et værktøj til 70 kr.

“Ransomware er blevet ekstremt billigt. Enhver hacker kan uden problemer købe ransomware for mindre end 70 kr. på Deep Web, som er internettets undergrundsverden.

Og så er ransomware et effektivt værktøj, fordi det spiller på offerets frygt for at miste sine data som fx vigtige virksomhedsdokumenter eller personlige fotos. Det får mange til at betale løsesummen, selvom de ikke kan være sikre på, at hackerne frigiver deres data,” siger Jesper Mikkelsen.

Han advarer dog imod at betale løsesummen.

“Hvis man betaler, er man med til at finansiere de cyberkriminelle, og der er ingen garanti for, at man får sine data igen. Samtidig viser man, at man er villig til give efter for pres, og dermed er der større risiko for, at hackerne går efter netop dig igen,” forklarer Jesper Mikkelsen.

Danske virksomheder under pres

Ifølge Trend Micros opgørelse er størstedelen af ransomware-angrebene i Danmark rettet imod virksomheder.

79 pct. af angrebene i februar 2016 var rettet imod større danske virksomheder, mens 16 pct. var rettet imod mindre virksomheder. De sidste ca. 5 pct. var rettet imod andre, bl.a. privatpersoner.

Crypto-ransomware i vækst

Det er især såkaldt crypto-ransomware, hackerne bruger imod Danmark. Mens crypto-ransomware blev brugt i 69 pct. af angrebene mod Danmark i starten af 2015, bliver værktøjet nu brugt i 99,8 pct. af tilfældene.

“Crypto-ransomware krypterer/koder offerets data, og det er stort set umuligt at afkode dem uden den nøgle, som kun hackerne har. Så ofte er der kun to valgmuligheder, hvis man er ramt af crypto-ransomware: betal løsesummen eller gendan dine data fra en backup, hvis du altså har en,” siger Jesper Mikkelsen.

Ifølge FBI betalte amerikanske ofre for crypto-ransomware-varianten Cryptowall ca. 117 mio. kr. i løsesum til hackere i perioden april 2014-juni 2015.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere