Home » Stationær computer » Hårdtpumpet mini-pc
Hårdtpumpet mini-pc

Hårdtpumpet mini-pc

Share

Den nye Sapphire Edge-HD2 er 530 gram tætpakkede mediemuskler

Sapphire Edge-HD er blandt de mindste mini-pc’er på markedet, men er kendt for at være stærk på mediefronten og et fint supplement til flimmerkassen, hvis man vil have glæde af web-tv og andet digitalt indhold i dagligstuen.

Næste version er nu klar, og selvom dimensionerne ikke er vokset, er mediemusklerne øget en tand. Sapphire Edge-HD2 er baseret på Intels dobbeltkernede Atom D525-processor på 1,8GHz og et Nvidia ION2-grafikkort med 512MB ram.

Der er yderligere 2GB ram til arbejdshukommelsen samt 320GB harddisk til dine filer. Derudover får du WiFi, kortlæser, usb-porte, lan, vga og hdmi.

Se også:  Butikkerne automatiserer salget med ny 5G-baseret edge-løsning

Med en vægt på blot 530 gram og størrelse på 19,3×14,8×2,2 cm finder du næppe større multimedie-kræfter i en mindre kasse. Maskinen er lille nok til, at du kan klæbe den bag på dit tv eller din monitor, og til dette formål medfølger et vesa-ophæng.

Styresystemet er Windows 7, overraskende nok i den store Ultimate 64bit-version.

Sapphire Edge-HD2 er ikke dukket op i Danmark endnu, men den europæiske pris er 350 euro, hvilket fortæller os, at vi nok kommer til at nærme os 3.000 kroner herhjemme.


TAGS
EDGE
medie-pc
mini-pc
SAPPHIRE

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S