Home » Processor » Gulftown-monstret slår til
Gulftown-monstret slår til

Gulftown-monstret slår til

Share

Quadcore er så meget sidste år – i hvert fald hvis målestokken er Intels nye desktop-processor. Der startes i den ekstreme ende af det sekskernede segment

Alt er imponerende ved Intels nye Core i7 980X Extreme Edition processor, således også prisen. Men der er ved lanceringen af nye desktop processormodeller også tradition for, at Intel først smider Extreme udgaverne af nye processorserier på gaden.

Således også denne gang med Intels nyeste knopskydning på stammen fra »Nehalem« familien.

Der er tale om en såkaldt Hexa Core »Westmere« processor. Hvilket er ensbetydende med, at processoren råder over 6 kerner, og at den er en 32nm die shrink af den oprindelige Nehalem arkitektur.

Dermed kommer Intel også først her, da AMD først ventes at lancere deres første sekskernede processor senere på sommeren.

Evolution ikke revolution

Core i7 980X Extreme Edition er det borgerlige navn for den processor, der blev udviklet under navnet »Gulftown«. Som sagt har den seks kerner, den anvender Hyper Threading så programmer, der understøtter det, vil have 12 tråde at arbejde med.

Den rå clockfrekvens er heller ikke at kimse af med 3,33GHz, og som det er blevet kutyme med Intels nye processorer, understøtter den også Turbo Boost teknologien.

Hvilket er ensbetydende med, at clockfrekvensen momentant, i så fald at Turbo Boost er aktiveret, hæves til maksimalt 3,6GHz i forbindelse med tunge opgaver.

Se også:  Intel har fået tilladelse til at samarbejde med Huawei

Rent teknisk understøtter processoren instruktionssættene mmx, sse, sse2, sse3, ssse3, sse4.1, sse4.2 samt em64t. Hver kerne i Core i7 980-X har 32kB L1 data cache, 32kB instruktionscache og 256kB L2 cache.

De seks kerner deles om 12MB L3 cache, der af Intel betegnes SmartCache. Hukommelsescontrolleren i processoren understøtter anvendelse af triple channel 1.066MHz ddr3 ram.

Alt i alt minder Core i7 980X EE meget om dens forfædre af »Bloomfield« processorer, blot har den seks i stedet for fire kerner, og så er den produceret på 32nm produktionsteknologi.

Det bevirker, at selv om der er to ekstra kerner, så holder den maksimale TDP sig på 130 watt. Energiforbruget for hele systemet lå på 7,7 watt i standby, 184 watt i idle og maksimalt 326 watt under fuld udfoldelse i cpu testen i Cinebench 11.5.

En, to, vrummm

For at kunne slippe Intels nye talknuser løs måtte der samles et computersystem. Et Asus Rampage Extreme II bundkort blev flashet med ny bios, der isattes 3GB Kingston Hyper-X ddr3 ram i triple channel opsætning. Grafikkortet, der blev anvendt, var et Radeon HD 4850.

Endelig var harddisken en Samsung HD502HJ harddisk på 500GB.
Egentlig var det meningen at anvende 6GB ram, men her spillede det nuværende lager på redaktionen et puds.

Se også:  Nye Intel-processorer: 10 er det magiske tal

En lille krølle på halen er, at Intel til denne processor har kreeret en towerkøler.
Den er langt fra så stor som de største på markedet, til gengæld kan blæseren tydeligt høres, når det går hedt for sig.

Ydelsesmæssigt kan det ikke udelukkes, at scoren havde været højere i de hukommelsesintensive applikationer, hvis systemet havde rådet over 6GB ram. Men var alligevel imponerende, hvad der kom ud af testen.

PCMark Vantage spyttede en samlet PCMarkSuite score ud på 9.920 PCMarks. Hvad der måske er værd at bide mærke i, er de fremragende scores på 9.945 i spil og 12.833 i kommunikationssuiterne.

Når det betænkes, at grafikkortet langt fra er det vildeste, er det rigtigt flot. Cinebench, den kendte 3D benchmark, er kommet i en version R11.5. Her scorede processoren 5,73 point, hvilket placerer den lidt højere end Core i7 975 Extreme.

Udnyttelsesgraden for de seks kerner var 4,75 ved brug af alle kerner i forhold til et single core gennemløb. Det er klart, at Core EE vil have sin største force i programmer, hvor der kan udnyttes mere end fire processorkerner.

Der findes faktisk efterhånden en del programmer, der udnytter mindst fire processorkerner optimalt.


Core i7 980X Extreme Edition
  • Ydelse
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Voldsom processor, der holder energiforbruget på et acceptabelt niveau takket være 32nm produktionsteknologi. Forvent super ydelse i spil og multitrådede programmer. Prisen, ja den er lidt gak.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
32nm
Core i7
Core i9
Extreme Edition
Gulftown
Hexa Core
intel
Nehalem
Westmere

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S