Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Et én meter langt Crystal Cable Absolute Dream USB-kabel til GBP 6500 – seks et halvt tusinde engelske pund eller næsten 57.000 danske kroner! Jeg var ved at få min fyraftensdrink galt i halsen, da jeg bladrede gennem julinummeret af det respekterede engelske Hi-Fi News magasin.
Hvordan kan en stump ledning koste sådan en formue, og hvad stof skal man være på for at tage sådan et produkt alvorligt?
Toys for boys
Tilbage i 1970’erne var nogle hi-fi-entusiaster og -producenter ved at opdage, at det ikke var fuldstændigt ligegyldigt, hvilke kabler man brugte mellem produkterne og ud til højttalerne. Andre afviste den slags tanker som det rene vås, og atter andre så en mulighed for at tjene penge på dette nye marked.
I dag kan du ikke gå ind i en av- eller it-butik uden at blive præsenteret for eksotisk udseende og prissatte kabler til ethvert tænkeligt formål. Og er der en provisionslønnet sælger i nærheden, kan du komme til at høre samtlige vers i ”Sangen fra de varme lande” om de fantastiske forbedringer, du vil opleve, hvis bruger en tusse i stedet for en hund på for eksempel et HDMI-kabel.
Hvis sælgeren ydermere er godt briefet, kan han også fortælle dig om de enestående materialer og teknologier, som udretter miraklerne. Om det kabel, jeg nævner i indledningen, kan du på www.crystalcable.com læse, at det er opbygget med ledere af monokrystallinsk sølv, som er afskærmet med en strømpe bestående af et lag forsølvet monokrystallinsk kobber plus flettede tråde af forgyldt sølv. De specialudviklede stik er naturligvis lasergraveret med et serienummer – ligesom et mekanisk ur i den høje ende.
Det store kabelparadoks
Hi-Fi News mener ikke overraskende, at dette kabel spiller fremragende, men anbefaler ellers et mere overkommeligt Chord SilverPlus til en bagatel af GBP 55 (knap 500 kr.) for 1,5 m.
”The only differences between men and boys are the size of their feet and the price of their toys”, som man siger.
Når vi holder os til kabler til audio, vil jeg fremhæve to kendsgerninger.
For det første er der rigtig mange forbrugere og anmeldere, som er overbevist om, at kabler gør en forskel. De kan beskrive, hvordan det rigtige kabel eksempelvis giver deres anlæg ”et dybt og bredt stereoperspektiv, naturlig fokusering, perfekt timing og den sorteste, sorte baggrund”. Dette citat stammer fra Crystal Cable, men noget lignende kan læses hos andre mærker og i mange test.
For det andet er der mig bekendt aldrig offentliggjort resultater af videnskabeligt funderede lyttetest, som kan sandsynliggøre eller dokumentere de overbeviste brugeres oplevelser. I betragtning af at mange kabelfirmaer oplyser, at de har medarbejdere ansat til forskning og udvikling, burde det vel ikke være umuligt at komme op med noget mere konkret end almindelige anprisninger som bagsideetiketter på vinflasker.
Når det gælder video, er vi på mere sikker grund. Vi ved jo, hvordan ansigter og andre typiske motiver bør se ud. Hvis alle personerne i en film har en hudfarve som Shrek, kan enhver konstatere, at noget er helt galt.
HDMI og kabler til digitale signaler
I den digitale verden er alt nuller og ettaller – enten/eller. Derfor bør et kabel være perfekt, hvis det blot kan overføre bitstrømmen.
HDMI er det samme som dvi, men med lyd, og denne type kabel bruges i både av- og it-systemer. Her siger kabelfirmaerne, at du bør vælge et dyrt kabel, hvis du vil være sikker på, at det kan overføre 3D og fremtidens 4K-signaler (Ultra HD). I skrivende stund ser jeg en 3D Blu-ray demodisc gennem et 10 m langt Clicktronic-kabel, som ikke har kostet ret meget, og det går fint. Med kortere kabler bliver gengivelsen endnu mindre kritisk. Til gengæld undgår jeg de helt billige kabler, for hverken de eller deres plaststik er særligt robuste.
USB-kabler har fået fornyet aktualitet, nu da denne serielle bus også kan bruges til tabsfri overførsel af musik fra en harddisk til en d/a-konverter i et hi-fi-anlæg. USB-standarden siger, at kabler højst må være 5 m lange, og selv det kan være for meget til musik med høj opløsning på 24-bit/192 kHz. Så bliver lyden ikke bare dårlig, men totalt uudholdelig, fordi den hakker som naboens gamle motorplæneklipper sent søndag eftermiddag.
Her er løsningen et kortere og muligvis bedre kabel. Selv om stadig mere indhold kan overføres trådløst via Wi-Fi eller Bluetooth, er kabler den sikre løsning til hjemmenetværk. De LAN- eller RJ45-kabler, som følger med for eksempel routere, er typisk mærket CAT5.
Jeg prøver så vidt muligt at bruge CAT7-kabler, som har større båndbredde, er bedre afskærmet og kommer med mere solide stik. Disse kabler er ret stive og koster ikke ret meget mere end CAT5. Dette gælder i it-butikker – hi-fi-brandet AudioQuest har et LAN-kabel, som koster godt 5000 kroner for 0,75 m.
Endelig er der almindelige digitale signalkabler efter S/PDIF (Sony Philips Digital InterFace) standarden. De kan være optiske eller koaksiale (elektriske), og deres længde er normalt ikke kritisk.
Kabler til analoge signaler
Uanset kilden skal lyd før eller siden gengives via analoge højttalere eller hovedtelefoner, og det var faktisk højttalerkabler, som først fik nørderne op på dupperne.
Hvis du køber en alt i ét-hjemmebiograf, er de medfølgende højttalerkabler som regel ikke meget tykkere end sytråd. Det kan være godt for husfreden, men større højttalere kan være strømkrævende, og så er det usmart at brænde forstærker-effekten af som varme i tynde kabler.
Højttalerkabler bør som minimum have et tværsnit som almindelig lysnetledning, dvs. 2 x 0,75 kvmm. På et tidspunkt var det god latin at bruge så tykke kabler som muligt, men disse anakondaer er ikke mere så moderne. I dag foretrækker mange at lytte til flade, tynde kabler.
Blandt de mange andre analoge kabler er der kommet nyt fokus på overførsel af antenne-signaler. Både antenne-tv og kabel-tv kan blive forstyrret af sendere til mobilt bredbånd, og det stiller krav om effektiv afskærmning og såkaldt HF-tætte stik (højfrekvens) af metal.
Bananstikket er forbudt
Du kan købe det bedste kabel i verden – hvad det så er, men hvis det ikke får ordentlig kontakt med dit grej via stik og bøsninger, er du lige vidt.
Du kan altid kende et godt stik på, at det er fremstillet af metal eller svært kunststof og sidder sikkert fast i den matchende bøsning. Det gamle, analoge 21-polede scartstik var upopulært, fordi det alt for nemt faldt ud af bøsningerne.
Der fandtes faktisk gode stik af denne type, men de kostede penge. Lidt af det samme gælder for HDMI. De gode stik er i orden, og de billigste holder ikke altid kontakten.
Et særligt problem er højttalerstik. I mange år var det almindeligt at bruge 4 mm bananstik, men denne stiktype er officielt forbudt i EU, fordi den også kan sættes i stikkontakter uden børnesikring. Derfor er det almindeligt at udstyre stereo- og surroundforstærkere med banan-kompatible skrueterminaler og sætte små propper, som nemt kan pilles ud, i hullerne.
Vil du være lovlydig, kan du afisolere dine højttalerkabler, sætte dem i de altid for tætsiddende terminaler, stramme skruerne og håbe, at du ikke har lavet kortslutninger. Det er et mareridt, hvis du har en vild surroundsag med 7, 9 eller flere tilsluttede højttalere.
Nogle hi-fi-nørder mener ikke, at strømmen i lysnettet er god nok til deres fine grej. De vildeste investerer i noget, der minder om it-folkets UPS-enheder (Uninterruptible Power Supply), men selvfølgelig koster langt mere, så de kan rense strømmen og gendanne perfekte 50 Hz-kurveformer.
Tænk digitalt
Almindelige standard-netkabler er naturligvis heller ikke gode nok. Derfor findes der også specielle strømkabler og stik, som siges at give dramatiske forbedringer.
Og sådan kan man blive ved. En ven af huset eksperimenterede på et tidspunkt med at lægge træklodser under sine højttaler- og netkabler, så de ikke lå direkte på gulvet og blev udsat for vibration. Det lød utroligt, syntes han, og det var det sikkert også – indtil fruen nedlagde veto.
I den digitale verden er mit bedste råd: Tænk digitalt – enten/eller. Hvis et kabel kan overføre de ønskede signaler, er det godt nok, og så er der ingen grund til at købe noget dyrere.
I den analoge verden kan det ske, at et kabel sådan set kan overføre de ønskede signaler, men det gør det muligvis ikke godt nok og virker som en kvalitetsmæssig flaskehals i signalkæden. Dette gælder især for højttalerkabler, og så kan løsningen være nogle bedre kabler og stik
Skal dit hjemmenetværk kables med AudioQuest RJ/E Diamond, skal du have dybe lommer. Den lille knap og lysdiode bruges til at teste et indbygget batteri, som mætter og polariserer molekylerne i isoleringen.
Amerikanske Nordost er inspireret af den nordiske mytologi og kalder sin dyreste serie for Valhalla. Sådan et fladkabel til en højttaler med bi-wiring-terminaler koster et pænt 5-cifret beløb. Er du nødt til at spørge om prisen, har du ikke råd.
Hollandske Crystal Cable er blevet berømt for kabler til fuldstændigt afsindige priser. Når en enkelt ”snor” er konstrueret sådan, må den koste penge, og anmelderne på mange hi-fi-magasiner sparer ikke på superlativerne.
HDMI-kabler er et af tidens mest hypede tilbehørsprodukter. Tyske Hamas high end-mærke Avinity er specialist i solide metalstik og vævet overtræk.
