Home » Styresystem » Guide: Windows 10 gør det selv-manual
Guide: Windows 10 gør det selv-manual

Guide: Windows 10 gør det selv-manual

Share
Opdateringsproblemer

Sommetider går en opdatering i fisk – følg blot disse tips for at løse problemerne

Ideelt set burde Windows Update være usynlig – bortset fra en meddelelse om, hvornår opdateringerne er parate til installation, og om at de bliver konfigureret ved start.

I den virkelige verden er situationen som bekendt en anden. Nogle Windows-opdateringer kan kræve to eller tre forsøg, før de omsider bliver installeret, mens andre stædigt nægter at lade sig installere. Windows Update kan helt holde op med at fungere, eller pc’en afviser måske at genstarte, efter at du har installeret de seneste opdateringer. Hvad er da løsningen?

Windows vil ikke boote!

Systemgendannelse – hvis den fungerer og er tilgængelig – er den nemmeste vej til at reparere en katastrofal opdatering.

Det hører til sjældenhederne, at opdateringer lemlæster systemet så meget, at det ikke længere kan boote ind i Windows. Efter flere fejlslagne forsøg bør Windows tilbyde muligheden for at boote i Fejlsikret tilstand eller fremkalde gendannelsesmenuen. Herfra prøver du ‘Startreparation’ eller ‘Systemgendannelse’ i håb om at rulle pc’en tilbage til gendannelsespunktet, før opdateringen blev installeret. Bemærk: Det er måske ikke muligt, hvis du kører Windows 10 og ikke har slået Systemgendannelse til igen efter at have installeret April 2018 Update.

Blandt de andre muligheder er gendannelsesmedier. Hvis du regelmæssigt bruger et værktøj som Macrium Reflect Free (www.macrium.com/reflectfree), kan du rulle tilbage til din seneste backup ved hjælp af dets bootmedier. Du kan også boote fra dine Lazesoft Recovery Suite-gendannelsesmedier (http://bit.ly/2LtlgPq) og dets Windows Recovery-værktøj.

Hvis det svigter, bruger du Data Recovery-komponenten til at redde dine data eller til at tage et diskimage, før du booter fra dine gendannelses- eller installationsmedier og prøver en reparations-installation. Det indebærer installation af Win 7 oven på sig selv eller en ‘upgrade install’ med Win 8.1- og 10-boot-medier.

Generel fejlfinding

Hvis Windows Update nægter at virke korrekt – du får fejlmeddelelser, når du prøver at installere eller scanne efter opdateringer, for eksempel, eller også døjer du med at installere en specifik opdatering – skal du begynde med at køre Windows Updates fejlfinder. I Windows 10 går du til ‘Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Foretag fejlfinding’. Her klikker du på linket ‘Windows Update’ og klikker på ‘Kør fejlfindingsværktøjet’. Ældre versioner gemmer fejlfinderen under ‘Kontrolpanel > System og sikkerhed > Handlingscenter > Foretag fejlfinding af almindelige computerproblemer’.

Se også:  Guide: Giv proceslinjen dit eget præg

Når guiden bliver åbnet, klikker du på ‘Avanceret’ og vælger ‘Kør som administrator’, før du klikker på ‘Næste’ (kun Windows 7/8.1). Vent, indtil værktøjet leder efter problemer. Hvis det finder og løser nogen, klikker du om nødvendigt ‘Vis detaljerede oplysninger’. Nu klikker du på ‘Luk’, genstarter og prøver igen. Hvis problemet omfatter installation af ventende opdateringer, men disse opdateringer nægter at lade sig installere, klikker du ‘Spring denne rettelse over’ for at blive ved med at lede efter andre potentielle problemer.

Windows Update-
fejlfindingsværktøjet kan ordne en lang række problemer, der har at gøre med installation af opdateringer.

Hvis situationen ikke bliver bedre, kan du blive nødt til at udføre mere drastiske trin. I tekstboksen ‘Reset Windows Update’ på næste side kan du se, hvordan du kan bruge Windows Repair Tool til at komme videre. Download og installer værktøjet (eller udpak den porterbare version) fra www.tweaking.com. Den vil udføre en dybere reparation via Fejlsikret tilstand.

Ofte skyldes problemet ikke selve Windows Update, men en specifik opdatering, der nægter at blive installeret. Du får måske en meddelelse under genstart om, at Windows trækker en fejlslagen opdatering tilbage – eller også bliver din pc ved med at prøve at installere opdateringer efter hver genstart. Hvis problemet fortsætter over to eller tre genstarter, er tiden inde til at gøre noget andet.

Tjek opdateringsstatussen via Windows Update-værktøjet. Klik blot på ‘Vis opdate-ringsoversigt’, og så får du en liste over tidligere installerede opdateringer. Hvis flere opdateringer svigter, er det sandsynligt, at en af dem er synderen. Brugere af Windows 7 og 8.1 kan klikke og overskue opdateringer og derefter vælge dem en ad gangen. Det kan i sig selv være nok (fire stædige opdateringer på vores Windows 8.1-pc blev alle installeret enkeltvis uden problemer, mens de ikke kunne installeres samlet), men det vil under alle omstændigheder indsnævre søgningen til den specifikke fejlbehæftede opdatering.

En anden mulig løsning består i at downloade og installere problem-opdateringen. Søg efter opdateringsnummeret (inklusive KB) på www.catalog.update.microsoft.com. Du får en liste over matches ud fra Windows-version plus system-arkitektur – x64 er til 64-bit-versioner af Windows, x86 til 32-bit. Download filen, dobbeltklik på den, og følg anvisningerne under installationen.

Se også:  Guide: Opret din egen digitale assistent

Hvis dette ikke virker, må du grave dybere ned. Alle fejlslagne opdateringer er ledsaget af en fejlkode i Windows 10; brugere af Windows 7 og 8.1 skal dobbeltklikke på en fejlslagen opdatering for at få en fejlrapport, der indeholder fejlkoden. Ældre versioner af Windows tilbyder også et ‘Hjælp til denne fejl’-link, men det fører som regel ikke noget meningsfuldt med sig.

Husk at vælge den korrekte version af Windows, når du downloader opdateringer manuelt.

Du skal i stedet omhyggeligt notere fejlkoden og opdateringens KB-nummer. Søg efter koden på nettet – prøv med ‘Windows Update’, din Windows-version, KB-nummeret eller blot koden. Ignorer reklamer, og fokuser på ægte websites, herinder pålidelige kilder som https://answers.microsoft.com. Fokuser først på de nyeste resultater, især hvis de stemmer med dit specikke KB-nummer.

Med lidt held falder du over en løsning, som andre har fundet. Der er ingen forudsigelig logik i, hvorfor visse opdateringer svigter, men lad være med at blive grebet af panik, hvis alle de løsninger, vi har beskrevet her – inklusive Windows Repair-værktøjet – ikke fører til en løsning. Send i stedet en e-mail til vores brevkasse Spørg Sørensen (se side 64), så undersøger vi, om vi kan hjælpe dig med dit problem.

1. Brug fejlsikret tilstand

Tryk Win-R, skriv ‘msconfig’, og tryk Enter. Gå til ‘Boot’-fanen, og slå ‘Safe boot’ til, idet du vælger ‘Netværk’. Klik ‘OK > Genstart’. Når du er i Fejlsikret tilstand, starter du Windows Repair (download den fra www.tweaking.com) og arbejd dig igennem de grundlæggende tjek – ignorer powerreset, hvis din pc i øvrigt er i orden.

2. Udfør de andre trin

De tre andre trin – pre-scan, disk check og System File Checker – er alle essentielle for det tilfældes skyld, at dit Windows Update-problem er knyttet til diskfejl eller til manglende eller beskadigede systemfiler. Gennemgå dem, genstart, når du bliver bedt om det, og vend så tilbage til dette punkt i programmet.

3. Foretag reparationer

Nu klikker du på ‘Backup’ for at gemme Registreringsdatabasen og på ‘Create’ for at oprette et system-gendannelsespunkt. Du bliver bedt om at åbne Repairs eller vælge en preset. Vælg ‘Preset: Windows Update’. Klik på ‘Start Repairs’. Så går du tilbage til msconfig og fravælger “Sikker start’, før du genstarter.

TAGS
Guide
gør det selv
Windows 10

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S