Home » Styresystem » Guide: Windows 10 gør det selv-manual
Guide: Windows 10 gør det selv-manual

Guide: Windows 10 gør det selv-manual

Share
Sådan virker Windows Update

Lad os begynde med at forklare, nøjagtig hvad Windows Update gør – og hvordan den fungerer.

Windows Update er udviklet til at holde dit eksemplar af Windows opdateret ved hjælp af specielle filer, der “lapper” på systemet. De mest indlysende opdateringer er sikkerhedsjusteringer, der stopper sårbarheder og sikkerhedshuller, som kan blive misbrugt af malware, og fejlrettelser, der løser specifikke problemer.
Windows Update kommer også med større opdateringer. Det, der før hed Service Packs og senere point releases (Windows 8.1), er nu blevet udviklet til feature-opdateringer, der bliver leveret to gange om året. De tilføjer nye funktioner og ændrer eksisterende redskabers funktion. Den seneste feature-opdatering er October 2018 Update (version 1803).

Der findes også “valgfrie” opdateringer, som omfatter andre Microsoft-værktøjer såsom .NET Framework plus signerede hardwaredrivere, der er blevet afprøvet og befundet gode nok til at arbejde sammen med Windows. Nogle opdateringer er “anbefalede”, og de forekommer derfor som standard ved siden af vigtige opdateringer. Alle valgfrie og anbefalede opdateringer kan man finde i Windows Update-værktøjet i Win 7 og 8.1, men de er ikke umiddelbart synlige i Windows 10. Vi viser dig, hvordan du nemt kan finde, vurdere og installere valgfrie opdateringer.

Windows Update leverer ikke længere hver update som individuelle filer – samlede opdateringer er hurtigere.

Man kan også udvide Windows Update, så den omfatter opdateringer til andre Microsoft-produkter såsom Office eller software til styring af Microsoft-tastaturer og -mus. Nu om dage er opdateringer pakket med henblik på at reducere størrelsen. En komplet opdatering rummer alle de opdateringer, der er frigivet siden den seneste større Windows-version (for eksempel Windows 8.1 eller Windows 10 October 2018 Update). Opdatering er typisk påkrævet, efter at man netop har installeret eller geninstalleret den seneste version af Windows.

Se også:  På jagt efter gode køb

Opdateringerne “Delta” og “Express” fungerer på tilsvarende vis. Microsoft vil pensionere Delta-opdateringerne i februar 2019, og vi fokuserer derfor på Express. Express-opdateringer bliver genereret efter behov, efter at Windows Update har undersøgt pc’en, og de indeholder kun de opdateringer, der endnu ikke er installeret. Derfor er de mindre, og download og installation går derfor hurtigere.

Siden 2016 har Windows 7, 8.1 og 10 modtaget månedlige opdateringer –”Patch Tuesday.” De omfatter alle de sikkerheds- og fejljusteringer, der er blevet udviklet i den forløbne måned, plus eventuelle opdateringer, der ikke har nået pc’en i tidligere måneder.

Hvad er leveringsoptimering?

Windows 10 ændrer hvordan opdateringer bliver leveret over internettet til din computer.

Brugere af Windows 10 skal være opmærksomme på en funktion, der hedder Leveringsoptimering. Den har indflydelse på, hvordan Microsoft leverer opdateringer til pc’er over nettet. Gå til ‘Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Windows Update > Avancerede indstillinger’, og klik på linket ‘Leverings-optimering’ i bunden. Her kan du se en indstilling ved navn ‘Tillad downloads fra andre pc’er’. Det betyder kort sagt, at når funktionen er slået til (og det er den som standard), er det muligt at modtage dine Windows-opdateringer ved hjælp af peer to peer-teknologi fra filer, der er lagret på andre pc’er på dit netværk og internettet. Og du kan også sende disse filer fra din pc til andre computere.

Se også:  Guide: Fjern medfødte apps i Windows 10

Klik på ‘Aktivitetsovervågning’ for at se, hvor mange data der bliver overført, og hvor meget båndbredde der bliver brugt. Klik så på ‘Avancerede indstillinger’ for at angive manuelle grænser, der burde være med til at forhindre, at din forbindelse bliver tynget i knæ.
Det er endnu bedre helt at slå funktionen fra, hvis du er hjemmets eneste pc-bruger. Hvis du ikke er det, kan du ændre indstilingen til ‘Pc’er på mit lokalnetværk’, så du kan sætte fart i opdateringer til andre pc’er uden at skulle åbne dem for hele internettet.

TAGS
Guide
gør det selv
Windows 10

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Audio Media A/S