er du træt af Google Chrome, men bekymret for, at du ikke får adgang til de udvidelsesprogrammer, du plejer at bruge, hvis du skifter browser? Eller du har måske taget springet til Firefox og vil vide, hvilke udvidelser du bør hente? Udvidelser er det bedste valg, når det gælder om at forbedre din browseroplevelse. De kan justere dine temaer og websidernes udseende samt levere nyttige funktioner og beskyttelse, som en standardbrowser ikke kan.
Her er en oversigt over de otte vigtigste Firefox-udvidelser til dem, der er parat til at droppe Googles dominerende webbrowser og satse på noget, der er mere elegant og privat.
Alle webbrowser-opsætninger bør begynde med en pålidelig adblocker. Vi siger ikke, at du ikke skal støtte de nyhedssites, du holder af. De fleste sites – inklusive vores eget www.aod.dk – er afhængige af reklameindtægter for at kunne producere det materiale, brugerne har glæde af, og færre penge betyder mindre kvalitetskontrol. Nogle sites blokerer også en hver blocker. Imidlertid er beslutningen om, hvem du vil støtte, ene og alene din egen. Og uBlock Origin er en velfungerende open source-adblocker, der bliver regelmæssigt opdateret, som er nem at konfigurere, og som har en minimal påvirkning på systemets ydelse. Hvis man vil støtte et site, klikker man på on/off-kontakten, så bliver adblock deaktiveret for dette site.
HTTPS leverer bedre end-to-end-kryptering end HTTP, og de fleste websites understøtter en form for HTTPS, selvom det ikke altid er standard. HTTPS Everywhere genskriver alle browser/webpage-kald til HTTPS, så er man altid krypteret i begge ender.