Home » Sikkerhed » Guide: Undgå kidnapning af din browser
Guide: Undgå kidnapning af din browser

Guide: Undgå kidnapning af din browser

Share

Antimalware-værktøjer fra tredjeparts-leverandører har et noget blakket ry, når det handler om at opdage og fjerne browser-kidnappere sammen med de PUP’er, der bærer dem. Uanset hvilket sikkerhedsværktøj, du har installeret, kan du med fordel hente den gratis version af Malwarebytes Anti-Malware.

Det kan installeres sideløbende med eksisterende sikkerhedsværktøjer. Lad det scanne pc’en, og du får fjernet en bredere vifte af trusler end med andre værktøjer. Genstart, og scan igen for at sikre, at truslen er blevet neutraliseret.

Hvis du vil gå dybere, kan du scanne med det gratis, portable værktøj AdwCleaner, som også fås fra Malwarebytes. Det kan tage sig af mange browser-relaterede trusler, herunder adware og kidnappere.

Se også:  Stor Windows-opdatering på vej - her er de nye features

Hvis skaden allerede er sket – hvis du for eksempel ikke længere har adgang til registreringsdatabasen, eller du er udelukket fra bestemte mapper – så benyt Windows Repair Tool og NetAdapter Repair All In One til at trævle knuden op.

Det bedste sikkerhedstilbehør

Nogle browsere tager selv skridt til at blive mere sikre. Opera fører feltet an med en indbygget adblocker og en VPN, så du kan browse sikkert på offentlige og usikre netværk. Men de fleste browsere kan styrkes med tilføjelser (add-ons). Alle tilføjelser her fås til Chrome, Firefox og Edge. Du finder dem i browsernes “butikker”, og du bør ikke hente tilføjelser fra andre steder.

Se også:  Guide: Rediger dine film med Billeder

Benyt kun officielle kilder. Tving websider til at bruge den krypterede og derved mere sikre https-protokol ved at installere tilføjelsen HTTPS Everywhere. Du kan også installere AdBlock Plus for at beskytte mod potentielt farlige reklamer – men sæt de troværdige sites på hvidlisten.

Tilføjelsen Disconnect styrker beskyttelsen mod usynlige trackere, for eksempel tredjepartscookies, mens LastPass kan bruges som sikker havn for alle dine adgangskoder, bedre end den sikkerhed, din browser selv kan give (husk to-trins autentificering). I Firefox kan du installere NoScript, hvormed du selektivt kan blokere aktivt og potentielt usikkert indhold af typen Java, Flash og Javascript.

TAGS
Browserværktøj
kidnapning
online sikkerhed
Windows

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S