Home » Tips og trick » Guide til vandkøling
Guide til vandkøling

Guide til vandkøling

Share

Sådan bliver du en mester inden for vandkøling

Vandkøling har længe været noget, man gik langt uden om. Kun nogle få udvalgte havde råd og nerver til at tage del i computerens dødsdans: De løb den risiko, det indebar at arbejde med vandkølende hardware og komponenter, der ikke engang var beregnet til at fungere i et siliciummiljø. De sprang ud som blikkenslagere og kombinerede VVS-dele med hardware og forskellige vandblokke i håb at opnå et vandtæt system. Et system, der effektivt kunne lede varme væk fra deres komponenter i langt højere grad, end traditionelle luftkølere nogensinde havde kunnet.

Det var i nullerne, og dengang gik en almindelig pc-entusiast ikke meget op i, hvordan pc’en så ud. Det var langt vigtigere, hvor mange frames pr. sekund man kunne vride ud af den beigefarvede kasse på gulvet i Unreal Tournament. Det var en hårrejsende tid. Men situationen har ændret sig gevaldigt i de seneste fem år.

Producenter og specialister inden for vandkøling – for eksempel EKWB, XSPC, Primochill, Bitspower og E22 – er i dag i langt højere grad med i spidsen. Vandkøling er for alvor begyndt at gøre sig gældende. I dag skal man lede længe efter et system i topklassen, som ikke kører en eller anden form for specialiseret kølesystem. Her på Alt om DATA ville vi alle køre på systemer med hårde rør, hvis vi kunne.

Et af 8 Packs forbløffende systemer med kobberrør. Et fremragende eksempel på, hvordan man kan gøre maskinen æstetisk mere tilfredsstillende.

Et af 8 Packs forbløffende systemer med kobberrør. Et fremragende eksempel på, hvordan man kan gøre maskinen æstetisk mere tilfredsstillende.

Hvad er det så, der gør vandkøling så tiltrækkende? Hvorfor er den så meget bedre end traditionel luftkøling? Strengt taget fungerer alle former for køling ud fra de samme grundprincipper. Det er et spørgsmål om termodynamik. Uanset hvilket kølesystem man bruger, overfører man varme fra et sted til et andet. Denne varme bliver så sendt ud til det omgivende miljø, og så kan vi begynde forfra.

Man kan diskutere, om begreberne luftkøling og vandkøling er nøjagtige beskrivelser – begge teknikker kræver en ventilator og en radiator, der kan bortlede varmen. Spørgsmålet er blot, om du er rede til vandkøling. Skal du tage springet ud på det dybe H2O? Det er ikke jordens nemmeste beslutning. Men vi kan hjælpe dig med at træffe den. Læs trygt videre.

Hvorfor vandkøle?
Lad os gå lige til sagen. Hovedformålet med vandkøling er at forøge maskinens æstetiske kvaliteter. Misforstå os ikke, de varmereducerende egenskaber ved avanceret intern køling af komponenterne er fantastiske, og den er meget effektiv. Men hvis man er ude efter det bedste forhold mellem pris og ydelse, er en god alt-i-en-køler til cpu’en og en gpu med tre ventilatorer mere end nok til at sikre, at man aldrig rammer de varmegrænser, som bliver os dikteret af vores silicium-jonglerende eksperter. Og i nutidens teknologiske klima er der langt større sandsynlighed for, at man kommer ud for hardware-baserede grænser end for, at man oplever temperaturbaserede restriktioner, når man arbejder med over-clocking.

En af de største fordele ved vandkøling er støjreduktionen. Groft sagt drejer strømstyring sig om effektiv ventilatorstyring. Det er ikke nødvendigvis afgørende, hvor mange ventilatorer man har.

Det afgørende er, hvor hurtigt de roterer. Jo færre omdrejninger, desto lavere støj. Hvis man for eksempel tager fem ventilatorer på 120 mm og kører dem ved 1.200 rpm og derefter tager to separate ventilatorer på 120 mm og kører dem ved 3.000 rpm, kan vi garantere, at de to ventilatorer vil skabe mere støj end de fem.

EK’s Supremacy Evo leverer utrolig køling med en enkel monteringsmekanisme. Vi kan godt lide at prale med vores fikse hvide kølervæske.

EK’s Supremacy Evo leverer utrolig køling med en enkel monteringsmekanisme. Vi kan godt lide at prale med vores fikse hvide kølervæske.

Æstetik
Vandkøling drejer sig især om at pynte på maskinen, så den tager sig bedst muligt ud. Det kan man gøre på flere måder. Det falder os ikke ind at nævne, at luftkølede maskiner ikke kan se godt ud – der findes nogle virkelig opsigtsvækkende systemer, som kører på gammeldags kølere. Men vandkøling er det store nummer blandt pc-byggere. Den står bag de fleste af de nyskabelser, vi har set på denne del af markedet. Uanset om det gælder kabelføring, kabinetvinduer eller LED-lys, kan man roligt gå ud fra, at langt hovedparten af disse ideer er udsprunget af, at en kvik fyr med en skruetrækker har ført en brillant idé ud i livet og har pralet med den over for de brede masser.

Man har fire valgmuligheder, når man skal have væske i maskinen. Den første består i simpelthen at bruge en alt-i-en-køler. På den måde undgår man besværet med at konfigurere et eller andet vanvittigt system, man er dækket af garantien, og man høster stadig fordelene ved at have en vandkølet cpu. Den anden mulighed er at satse på en løsning med bløde slanger, der enten er farvede eller gennemsigtige. Det er en af de letteste vandkøling-metoder, fordi slangerne er fleksible og nemme at bruge.

Den tredje og i øjebikket mest udbredte mulighed omfatter akrylslanger, især PETG-slanger. Denne løsning er ikke skrøbelig, den er meget robust, og den bruger lige linjer og vinkler, som virkelig pynter på maskinen. Endelig er der den fjerde mulighed med kobberrør. Den svarer i hovedsagen til akrylslanger, bortset fra at rørene er meget nemmere at bøje og også meget billigere. Kobber giver et godt grundlag for enten en nikkelplade eller en kromplade, og man kan også bruge pulverlakering. Uanset hvad man vælger, får man glæde af den reducerede støj og den overlegne kølekapacitet, som vandkøling giver.

Hvis man laver en visuel plan for sit projekt, sparer man tid, når det gælder om at regne ud, hvor mange fittings man skal bruge, og hvordan køleslangerne skal ligge.

Hvis man laver en visuel plan for sit projekt, sparer man tid, når det gælder om at regne ud, hvor mange fittings man skal bruge, og hvordan køleslangerne skal ligge.

Komponenter til vandkøling
Hvis du gik og troede, at det er indviklet nok at bygge en skræddersyet pc, har vi dårligt nyt til dig. Her er en liste over det, du skal overveje at købe oven i selve standardmaskinen. Du skal bruge: et kabinet, slanger/rør, en cpu-blok, gpu-blok(ke), gpu-bagplade(r), hukommelsesblok(ke), reservoir(er), pumpe(r), kompressionsfittings, vinkelfittings, armaturer, stopventiler, kølervæske og ventilatorer. Når du har besluttet, hvordan du vil køle din maskine, og hvilket kabinet du vil bruge, skal du blot lægge det hele sammen og få tegnebogen frem.

CPU-Blok
Den mest indlysende komponent til køling af maskinen. Du skal sikre dig, at du køber en blok, der er kompatibel med den chip, du vil køle. Det er som regel et spørgsmål om forskellen på Intel og AMD. Processorstørrelsen varie-rer ikke meget.

GPU-Blok
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at gpu’erne står for den største grad af forskellighed. Det gælder både for kredsløbets udformning og for den grafikprocessor, du vælger. Du skal sørge for at vælge en blok, der er kompatibel med kortet. Nogle producenter som for eksempel EKWB har specifikke vandblokke, der er beregnet til at arbejde sammen med specielle kort som Gigabytes Windforce, MSI’s Lightning og Asus STRIX-serien. Det kan også inddrage bagpladen, så man skal se sig grundigt for.

Se også:  Lækker teknik: Asus ROG Ryujin 360

Hukommelsesblok
Det er helt op til dig selv, om du vil køle din ram med et skræddersyet system. Det kan afgjort bortlede varme. Og det ser simpelthen mere imponerende ud end noget andet. I øvrigt er der ingen der vil bebrejde dig, at du kun vil køle din cpu og din gpu. Du skal også bruge kompatible ram-moduler, der passer til dine vandblokke.

Det er vigtigt at sikre sig, at der er plads nok i kabinettet til et vellykket og ukompliceret projekt.

Det er vigtigt at sikre sig, at der er plads nok i kabinettet til et vellykket og ukompliceret projekt.

Fittings
De vigtigste dele af dit system er de fittings, du vælger at bruge. Afhængig af dine rør/slanger skal du enten bruge kompressionsfittings eller akrylfittings. Selvom akrylfittings teknisk set også er kompressionsfittings, er de beregnet til at arbejde med faste rør i modsætning til traditionelle kompressionsfittings, der som regel er mere bøjelige. Under alle omstændigheder kan du som regel klare dig med standardfittings.

Hvis du imidlertid vil lave en løsning med renere linjer og lidt mere stil, kan du tillige investere i nogle vinklede fittings. Der er som regel tale om 45 eller 90 grader. Og en stopventil kan være nyttig i forbindelse med vedligeholdelse.

Pumpe/Reservoirer
Man behøver strengt taget ikke købe et reservoir for at køre et vandkølet system. Men de ser ret imponerende ud, og de gør det meget nemmere at fylde et vandkølet system, end når man bruger andre metoder. Man slipper imidlertid ikke for at anskaffe en pumpe, der kan sørge for, at væsken i systemet flyder og trækker varme væk fra kernekomponenterne og ud til radiatorerne. Desuden bør pumpen altid være drevet af tyngdekraften (hvilket vil sige, at væsken altid skal flyde nedad og ind i den).

Når de grundlæggende komponenter er installeret, har man bedre overblik over placeringen af køleslanger.

Når de grundlæggende komponenter er installeret, har man bedre overblik over placeringen af køleslanger.

Radiatorer og Statisk tryk
På dette stadium skal du overveje, hvordan du vil bortlede varmen. Den eneste mulighed er at bruge radiatorer. Det kan du gøre, som du vil: Du kan bruge separat køling til cpu’en og gpu’en, eller du kan kombinere kølingen af de to enheder. Men du skal under alle omstændigheder have radiatorer til at bortskaffe varmen, og du skal bruge ventilatorer til at reducere den.

Når du ved, hvor god plads der er i kabinettet til radiatorer, og hvor mange du vil bruge, skal du se nærmere på FPI og tykkelsen af de radiatorer, du vil bruge. FPI står for fins per inch, altså finner pr. tomme. Hovedreglen er, at jo højere FPI er, desto større statisk tryk skal du bruge for effektivt at køle luften gennem radiatoren. Hvis du for eksempel har en radiator med et FPI på 38, vil du sandsynligvis skulle bruge statisk tryk-optimerede ventilatorer. Hvis du derimod har dybere radiatorer med et FPI på 16, vil du ikke opleve nogen mærkbar forskel på ventilatorer med statisk tryk og luftstrøm-ventilatorer. I sådanne tilfælde er du ofte bedre faren ved i stedet at udstyre dem med luftstrøm-ventilatorer.

Hvor køber man ind?
Det er ikke sådan, at gaderne bugner af forretninger, hvor man kan købe alle disse komponenter. Men hvis du søger på internettet, kan du finde ganske mange danske foretagender, der tilbyder både komplette løsninger og enkeltkomponenter. Hvis du har lidt mere tålmodighed og gerne vil sikre dig, at du får EKWB direkte fra kilden, kan du købe komponenterne via EKWB’s site (www.ekwb.com).

Vi indrømmer, at det ikke er den smukkeste kabelføring, men hvis man er omhyggelig i begyndelsen, sparer man tid.

Vi indrømmer, at det ikke er den smukkeste kabelføring, men hvis man er omhyggelig i begyndelsen, sparer man tid.

Svære valg
Nu har du efterhånden styr på al den hardware, du skal bruge. Så er tiden inde til at finde ud af, hvilket kabinet der egner sig bedst. Og dem er der virkelig mange af. Krads lidt i overfladen, og du vil erfare, at der findes vandkøling-kabinetter lige fra Mini-ITX-størrelse og op til komplette E-ATX-supertowers. Når du har valgt et kabinet, skal du se, hvilke radiatorer det understøtter til vandkøling. Dernæst bør du overveje rør/slanger. Du skal vælge, om du vil have et eller to rørsystemer. Når du har truffeet alle disse valg, er det en god idé at skitsere, hvordan systemet skal køre, og hvor mange fittings du skal bruge til al din hardware. Man bruger som regel to fittings pr. vandkølerenhed – ind og ud.

For os var valget ret enkelt. Vi ville bruge Fractal Define S, der er et kabinet, som fra grunden er beregnet til en nem vandkølingsinstallation. En dobbelt-radiator foroven og en tredobbelt fortil. Vi bruger et enkelt, lukket kredsløb til at køle begge EVGA Super-clocked GTX 980 Ti’er og vores Intel Core i7-5820K. Så skulle vi finde ud af, hvor mange fittings vi havde brug for – med tanke på, at vi ville bruge bløde slanger og en kombination af pumpe og reservoir. Vi skulle også planlægge, hvordan vores maskine skulle se ud. Vi ville bruge et Asus X99 Sabertooth TUF-bundkort – aldeles overdådigt i sort og gråt. Hertil kom, at det var lykkedes os at få fat i et udvalg af sorte vandblokke og fittings. Vi ville bruge hvid kølervæske for at give lidt kontrast.

AOD17_vand09

Valg af kabinet
Det kan være svært at vælge det rette kabinet, navnlig når man vil lave et skræddersyet, vandkølet system som dette. Det bedste er at lede efter kabinetter, der er udviklet med henblik på vandkøling. Parvum, Phanteks, Corsair, Caselabs og Fractal er alle fantastiske kabinetproducenter, der leverer fremragende udstyr, og de gør det nemt at frembringe et bjergtagende kunstværk.

Valget af kabinet er uden tvivl den største beslutning, du kommer til at træffe. Den vil diktere, hvor dit reservoir skal sidde, hvor mange og hvor tykke radiatorer der er plads til, og hvordan din slangeføring kommer til at fungere. Vi prøvede for eksempel at bygge denne bestemte konstellation i et Phanteks Enthoo Evolv-kabinet, men vi havde allerede forudbestilt vandkølingskomponenter til et andet kabinet, og det viste sig, at de var inkompatible med Phanteks-kabinettet, selvom det var et meget stort kabinet.

Fittings og kredsløb
Så kommer vi til byggeprocessen. Det gælder naturligvis som med alle pc-projekter, at vi som regel anbefaler, at man bygger enhver pc uden for kabinettet til at begynde med. På den måde kan man se, om hele historien fungerer. Vi afprøvede begge vores gpu’er individuelt, og vi testede hukommelsen og cpu’en, alt sammen med traditionelle kølere, før vi gik i gang med de våde varer.

Så gik vi i gang med den interne byggeprocess: Vi fjernede alle uønskede komponenter som for eksempel harddiskbøjler fra kabinettet og fortsatte med at installere bundkortet, hukommelsen og gpu’erne. Vi satte dem grundigt på plads for at sikre, at der ikke var noget, der kunne falde ud eller blive beskadiget, mens vi var i gang. Vi benyttede også lejligheden til at installere radiatorerne og tilslutte ventilatorerne på deres rette pladser. Tiden var også inde til at montere reservoiret og installere alle fittings.

Se også:  Lækker teknik: Asus ROG Ryujin 360

Kabelstyring
I forbindelse med et projekt som dette skal kabelstyringen være fejlfri. Det sidste, man har brug for, er overflødige, rodede kabler, der fylder op i maskinen. Ikke blot kommer de til at være i vejen for slangerne, de begrænser også luftstrømmen og gør generelt ledningsføringen lidt mere besværlig. Cablemod (www.cablemod.com) leverer specielt bundtede kabler til strømforsyningerne Be Quiet!, Cooler Master, Corsair, EVGA og Seasonic. De burde kunne pynte gevaldigt på dit byggeprojekt. Men man kan også selv bundte kablerne. Det tager lang tid og kræver tålmodighed, men man kan bruge kabelkamme til at holde orden i kablerne, og med dem kan man også variere farvevalget.

Vi brugte Phanteks PWM Fan Hub. Når vi leder alle fem Noiseblocker-ventilatorer gennem én ventilatorcontroller, kan vi styre, hvor meget strøm de modtager. På den måde skruer systemet selv op og ned, afhængig af cpu-temperaturen (der unægtelig vil være temmelig lav i dette tilfælde).

AOD17_vand10
Få styr på ledningerne
Nu er tiden inde til at gå i gang med slangerne. Træk et stykke ledning mellem de to punkter, du vil forbinde, og skær lidt mere af, end du tror, at du får brug for. Det er bedre at have for meget end for lidt – du kan altid afkorte ledningerne senere. Dernæst skruer du en af dine fittings af, vrider slangen ind i denne fitting og fæstner den anden ende af kompressions-fittingen på den løse ende. Skru den på plads, så ledningen bliver presset på plads.

Hvis du døjer med at placere slangerne, kan du bruge en fladtang. Stik den forsigtigt ind i enden af slangen og udvid slangen omhyggeligt, så den bliver nemmere at arbejde med. Derefter skal du gentage processen med den anden ende. Nu skal du simpelthen forbinde alle slangerne til deres rette steder. Det er ikke afgørende, hvilken slange der fører til et bestemt sted, blot den indgår i en sløjfe. Når systemet er lukket tæt til og under tryk, vil vandets temperatur være den samme i hele systemet uanset komponenternes rækkefølge.

Nu skal du holde tungen lige i munden. Sørg for, at reservoiret befinder sig over pumpen. Monter en sidste fitting til et stykke slange oven på reservoiret (det kan være en god idé at bruge en adapter til flere udgange). Med en tragt skal du nu omhyggeligt hælde kølervæske ind i systemet. Selv foretrækker vi at bruge en blød plastikflaske.

Før du gør i gang med alt dette, skal du sikre dig, at strømmen er slukket over hele bundkortet. Sørg for, at der ikke er strøm på cpu’en, bundkortet og alle strømkabler, der fører til grafikkortet. Dernæst skal du enten forbinde de to strømpunkter på ATX-strømmen med en clips eller bruge en speciel connector. Fremover skal du simpelthen tænde for strømmen, hver gang du fylder reservoiret. Men husk at lade være med at gøre det, før der er væske i reservoiret/pumpen.

Det tager tid at få systemet til at virke rigtigt (vi måtte bruge tre forsøg på at håndtere forbindelsen mellem gpu'erne). Men når det hele føles sikkert, kan man gå i gang med at fylde væske på. Læg altid køkkenrulle under det hele – den er god til at give en tidlig advarsel om en læk.

Det tager tid at få systemet til at virke rigtigt (vi måtte bruge tre forsøg på at håndtere forbindelsen mellem gpu’erne). Men når det hele føles sikkert, kan man gå i gang med at fylde væske på. Læg altid køkkenrulle under det hele – den er god til at give en tidlig advarsel om en læk.

Konklusion

Du har sikkert allerede bemærket, at systemet ser forrygende ud. Det fungerer glimrende at kombinere de sorte EK-vandblokke med et Asus X99 TUF Sabertooth, og den hvide overflade giver en strålende kontrast.

Temperaturerne er, som vi havde forventet. Vi skruede vores Core i7-5820K op til 4,4 GHz og målte temperaturer på 55 grader ved belastning. Gpu’erne holdt sig omkring 60 grader ved fuld belastning, og vi holdt konstant ventilatorerne på 20 procent hastighed i hele systemet. Hvad angik ydelsen, kunne vi ikke rigtig få meget mere ud af gpu’erne eller cpu’erne, for de havde allerede nået deres hardwaregrænser. Men under alle omstændigheder var ydelsen fremragende, og den konstante stilhed selv under høj belastning var en velsignelse.

En vigtig faktor i denne forbindelse er kølervæsken. Vi har brugt EK White Pastel i vores system, og den ser fantastisk ud. Vores læk-test gik fremragende. Vi afprøvede systemet i tre kvarter, og der var overhovedet intet spild. EK-kompressionsfittings leverede et fuldstændig vandtæt system. Det forudsætter naturligvis, at man ikke beskadiger slangerne (især hvis du er doven og bruger en saks). Du bør altid køre en læk-test i mindst 24 timer, før man tænder for nogen af komponenterne, men i vores tilfælde var der simpelthen ikke tid nok.
Set i bakspejlet ville vi have elsket at satse på hårde rør. Det er med god grund det store nummer for tiden; meget smukkere vandkøling finder man ikke. Et større kabinet ville også have været godt. Et af Caselabs’ Magnum SM8’er eller Parvums ATX-kabinet ville have været forrygende – med to 360 mm-kølere i stedet for kun én ville vi have opnået ekstra køling.

En anden chip havde også været rar, om ikke andet for at se, om vi kunne komme højere op, end vi gjorde med vores chip. Der var ingen varmeproblemer med vores 5820K, dens frekvens kom blot ikke over 4,4 GHz, men det kunne have været anderledes, hvis vi var gået op over 4,7 GHz-grænsen. Et dobbelt system ville have set forrygende ud. Et i sort og et i hvidt, et til gpu’en og et til cpu’en.

Så er vi tilbage ved det oprindelige spørgsmål: Skal man satse på vandkøling? Det må afhænge af, hvor mange penge man er indstillet på at bruge. Hvis man vil have mest valuta for pengene, skal man ikke vælge vandkøling. Selv hvis man satser på en relativt billig løsning, taler vi om en omkostning i omegnen af 4000 kroner oven i alt det andet.

Vandkøling henvender sig til dem, der vil bygge en smuk og tyst arbejdsstation, som kan håndtere alle de opgaver, man måtte udsætte den for, i den dybeste tavshed. Det er ikke et område, der henvender sig til svage sjæle, og selvom vandkøling har udviklet sig meget siden de første, prøvende forsøg, er der stadig tale om et minefelt, og man kan komme ud for hardwarenedbrud. Men herregud: Det gælder som bekendt for ethvert aspekt af pc-entusiastens arsenal.

AOD17_vand01

Ud med myterne der verserer mange misforståelser om vandkøling.

Vi skiller klinten fra hveden

Myte 1
Hvis jeg bruger demineraliseret vand, sker der ingen skade ved en læk.

Svar: Desværre er svaret nej. Så snart der kommer vand ind i systemet, får det kontakt med metaldele inden i vandblokkene. Det optager hurtigt positive ioner og bliver ledende i løbet af et par timer.

Myte 2
Hvad sker der, hvis systemet springer, når jeg tænder? Hvad nu, hvis der kommer en pludselig læk?

Svar: Du kommer ikke til at gøre skade. Den bedste måde at fylde og afprøve systemet på, består i at bruge en psu-bridge. På den måde kan du nøjes med at tænde for pumpen og intet andet. Lad den være tændt i 24-48 timer for at se, om der er nogen læk.

Myte 3
Hvis jeg vandkøler min pc og tilfører flere ventilatorer, nedsætter jeg temperaturen i lokalet, ikke?

Svar: Bestemt ikke. Der vil sandsynligvis ske det modsatte. Din hardware kører nok køligere, men du genererer stadig den samme mængde varme (eller måske endda mere, hvis du overclocker) via de samme kølere. Lokalet bliver snarere varmere, når ventilatorerne udleder varmen.

AOD17_vand04


TAGS
Køling
vandkøling

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S