Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Tag perfekte backups

Nu, da vi lever vores halve liv i skyen, burde backup være en smal sag, ikke sandt? Det er lige, hvad det er. Læs blot her ...

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Backup er uden sammenligning det kedeligste emne på kloden. Kombiner det at iagttage maling tørre med 24 timers canadisk curling i slowmotion. Festligt, ikke? Men læs alligevel videre, for backup er formentlig også den vigtigste enkeltopgave, du kan udføre på din pc.

Hvordan kan man gøre backup tiltrækkende for folk i det 21. århundrede? Det nytter ikke at forsøge at få backup til at ligne et computerspil. I stedet må vores bedste svar være: Gør fænomenet nemt, hurtigt og så tæt på at være usynligt som overhovedet muligt. En del af problemet består i, at man ikke umiddelbart høster nogen gevinst af at bruge kostbar tid på at arrangere et backup-regime.

Det er omtrent som at forholde sig til klimaforandrin-ger, statsgælden eller bilforsikring; Det er andres problemer, ikke? Lige indtil man totalskader bilen, eller Kina banker på og vil have sine yuan tilbage, eller man står i vand til anklerne, eller man ikke kan finde et sted at stå på ski.

Med en lille smule planlægning kan man i dag gøre backup supernem. Trådløse højhastigheds-forbindelser, masser af lagerplads og adgang til gratis cloud-lagerløsninger gør, at du kan tage backup af dine data og beskytte din økonomi, dokumenter, fotos og hvad du ellers har liggen-de.

Brug et kvarter af din dag på at se, hvor nemt det kan være. Vi viser dig løsninger fra Microsoft, de bedste open source-muligheder og mere bredt favnende løsninger, der kan hjælpe dig med backup af alle former for medier. Mange af dem er gratis, og de kræver som regel kun en smule arbejde.

Nogle synes, at det bedste, man kan gøre her i livet, er at sidde ved en computerskærm og massakrere fjender og monstre. Det kan være meget godt, men Conan the Barbarian har aldrig oplevet den grænseløst herlige følelse af at gendanne en fil fra en velplanlagt backup. Her møder vi et centralt begreb: planlagt. Hvis man vil arrangere sin backup godt, er det bedst at lægge nogle planer, og der er to hovedområder, man bør koncentrere sig om: kilden og destinationen.

Sikke da en masse interesser. Er de alle lige sunde?

Lad os begynde med kilden. Hvad på din computer er vigtigt for dig? Forestil dig, at din pc spontant brød i brand og smeltede sammen til en pøl af kostbart stål og plastik. Hvilke filer ville være uerstattelige? Dem bør du nok sørge for at have backup af. Der er primært to vigtige fremgangsmåder: En backup af hele systemet eller en mere nuanceret og selektiv backup.

Foreløbig styrer vi uden om den komplette løsning, men vi vender senere tilbage til den. Sådan som vi i dag bruger operativsystemer, er system-images blevet mindre anvendelige til personlig backup. Det hænger til dels sammen med beslutningen om, hvad der er essentielt at sikkerhedskopiere. Systemsoftware er ikke essentiel, fordi den kan man erstatte. Det samme gælder for almindelig software. Din Steam-samling tæller heller ikke med, fordi den kan du downloade igen. Kan du se, hvor det peger hen?

Fotos af dit nyfødte barn, økonomiske dokumenter, videoen af Maz, der spiller sit første computerspil, og alt det, der falder ind under kategorien arbejde vil formentlig være med på din liste over uerstattelige filer.

Før du kan tage en fornuftig backup, skal du imidlertid vide, hvor det hele ligger. Det er grunden til, at Microsoft for mange år siden introducerede mappen Dokumenter til lagring af alting. Siden udvidede man dette med beslægtede mapper som Billeder, Musik og så videre. Tanken er, at alt det, der er vigtigt for brugeren, kan man finde i en ud af ganske få mapper.

Et mere traditionelt interface er med til at sikre orden i backuppen.

Den grumme sandhed er imidlertid, at alle disse standard-systemmapper er lagret i brugerens systemmappe, typisk under C:\Users\<brugernavn>, ved siden af Desktop, vilkårlige programmapper og yderligere programindstillinger, der er gemt i den skjulte AppData-mappe. Et almindeligt backup-regime vil typisk gemme hele mappen for en individuel bruger. Hvis du lagrer filer andre steder, er du nødt til manuelt at føje dem til din backup.

Windows 8 Backup (og senere) bruger Filhistorik-systemet, der er ganske net, men det er ikke den smarteste løsning at gribe til. Den kræver et eksternt drev eller en netværksdeling, hvis den skal fungere – vi kommer snart til spørgsmålet om destination. Åbn Start-menuen, skriv “Backup”, og vælg “Indstillinger for sikkerhedskopiering”.

Hvis dette ikke er konfigureret, ser du et “+” og en opfordring til at tilføje et drev. Når du har tilføjet et drev, bliver plustegnet skiftet ud med en simpel Slået til/Slået fra-knap. Du kan finde indstillingerne i den traditionelle “Kontrolpanel > System og sikkerhed > Filhistorik.” Hvis du ønsker at tilføje en netværksdeling, gør du det med “System og sikkerhed > Filhistorik > Vælg drev > Tilføj netværksplacering.”

Efter at du har tilføjet et drev, klikker du “Flere indstillinger”. Du kan iværksætte en backup med det samme, idet du vælger, hvor ofte der skal tages backup, og hvor længe den skal gemmes. Du kan også fjerne eventuelle uønskede mapper – de udgør som nævnt i høj grad indholdet af C:\Users\<brugernavn>. Vil du virkelig inddrage Overførsler eller alt det, der ligger på skrivebordet?

Det gode ved Filhistorik er, at så snart den er oppe at køre, kan du højreklikke på enhver fil og vælge “Egenskaber > Tidligere versioner” og gendanne ældre versioner, der er blevet sikkerhedskopieret. Det er ligesom Systemgendannelser, blot til filer. Hvis du vil foretage massegendannelse eller tilbagerulning, åbner du Start-menuen, skriver “Gendan mine filer” og åbner Kontrolpanel-indstillingen. Vælg blot den mappe eller de filer, du ønsker at gendanne, og så er du i gang.

Valgmuligheder. Vi elsker dem. Og der er nok at tage af, når det gælder backup.

Andre muligheder

Hvis du synes, at Windows’ standardsystem er for enkelt eller lidet tiltrækkende, findes der en hel verden af softwareløsninger, som du kan vælge imellem. Vi vil foreslå to, der er værd at overveje. Den første er Duplicati (www.duplicati.com). Det er en glimrende backupapplikation – LGPL-licenseret, open source, cross-platform. Den understøtter en lang række lokale destinationer og cloudlagre. Hvis man skal arbejde med andre systemer, er det godt at vide, at ens backupklient kan håndtere Windows (64- og 32-bit), MacOS og Linux (Deb- og RPM-pakker), og der er også indbygget en Synology-NAS.

Som standard omfatter Duplicati et praktisk browser-baseret interface, der dækker over applikationens mere kraftige funktioner. Der er også en kommando-linjeversion til dem, der har lyst til at væve den ind i deres PowerShell-scripts.

Det virkelig interessante ved Duplicati er det store udvalg af understøttede backupmål og protokoller. Der er traditionel (S)FTP/SSH og WebDAV. Og hvad der er mere nyttigt for en yngre generation, er en masse udbredte cloudtjenester, herunder Amazon S3, Microsoft Azure, Box, Dropbox, Google Drive, Mega og så videre.

Hvis det undrer dig, at Windows-netværksdeling ikke er nævnt her, kan du tage det roligt: Når man vælger destinationen med “Local Folder or Drive” tilvalgt, skal man klikke på “Manually Type Path”. Du skal skrive servernavn og stien til den netforbundne backupmappe, og du skal tilføje eventuelle påkrævede login-oplysninger i boksene til brugernavn/kodeord nedenunder.

Standard-format er “\\<servernavn>\<sti>.” Hvis du ikke er sikker, skal du åbne Stifinder, gå til fjernserver-mappen og klikke i adressefeltet – så viser Windows den rå adresse, som man kan kopiere og sætte ind i boksen. Husk at bruge knappen “Test Connection”, før du fortsætter.

RAID er ikke backup

Det at køre raid på et desktopsystem er ikke backup. En backup er en separat kopi, der er lagret på et separat system, og ideelt set har man også en anden kopi offsite. Du kan følge katastrofens udvikling: Hvis dit hovedsystem eksploderer, har du en backup på dit ekstrasystem; hvis dette system eksploderer, har du en kopi på dit hovedsystem; men hvis dit hjem eksploderer, har du en kopi offsite. Og så ikke flere eksplosioner.

Det, raid er glimrende til at håndtere, er redundans. Og som vi alle ved, er formålet med redundante systemer at øge system-pålideligheden gennem duplikation af funktioner. Når det gælder raid 1, 5 og 6, kan et helt drev svigte, og pariteten (mirror) af systembrug kan bruges til at gendanne de lokale data. Raid 5 kan håndtere en enkelt drevfejl fra tre eller flere drev, mens raid 6 kan klare to drev, der fejler, og kører med fire drev eller mere.

Det blev tilføjet, fordi den tid, det tager at genopbygge store arrays, uundgåeligt øger risikoen for, at et andet drev svigter. Det, raid ikke gør, er at lave en backup. Hvis hele raid’et svigter – og det sker af og til – mister man alle sine filer, og det er en kæmpeopgave at gendanne data fra et raid.

Det beskytter heller ikke nødvendigvis mod bitrot – den skjulte nedbrydning af digitale data på et lagermedie. Avancerede filsystemer som ZFS og Btfs kan give tjeksum-beskyttelse, men disse muligheder er ikke realistiske for Windows-brugere. Derfor vender vi tilbage til udgangspunktet: Hvis man vil sikre sine data, skal man bruge rigtig backup.

Det er de fundamentale egenskaber ved dette lille, stærke værktøj. Men gå ikke glip af de små ekstrasager såsom båndbreddeblokering øverst til højre plus yderligere indstillinger, der filtrerer filer på basis af deres størrelse og systemegenskaber.
Vi bør nævne et andet backupredskab: SyncBackFree, der er del af SyncBack-serien fra 2BrightSparks (www.2brightsparks.com).

SyncBack-serien er kolossalt stærk, og selv den gratis version – begrænset til FTP og lokale netværk – kan virke overvældende med sine mange funktioner. SyncBack har noget, som man ikke får med Duplicati>: Foruden standardbackup er der også Sync- og Mirror-tilstande. Synkronisering er ikke egentlig backup i en teknisk forstand – det skal vi ikke komme nærmere ind på her – men hvis du ønsker en løsning med større fleksibilitet, er det værd at overveje SyncBack.

Hvis du vil bruge et godt, lokalt backupsystem, skal du have en pålidelig metode til at lagre dine filer. Du kunne blot tilslutte et gammelt USB-drev og bruge det til backup. Det er der sådan set ikke noget i vejen med, og det er afgjort bedre end ingenting. Sandsynligheden for, at både maskinen og USB-drevet svigter, er ringe – medmindre der er brand, oversvømmelse eller andre katastrofer. En ekstern enhed med raid 1 er vores næste forslag.

Der findes en lang række desktopdrev, som leverer dualdrive-support med mirroring. Det udvider din backup med redundans, og det passer til de fleste hjemmebrugere. Det næste skridt opad er en simpel NAS-boks. Den har den fordel, at den altid er til rådighed, og den understøtter flere tjenester, for eksempel som cloud-baseret offsite-uploader. Det gør også dens placering mere fleksibel, fordi ethernet-kørsler nemt kan strække sig op til 100 meter, og man kan derfor gemme den af vejen hvor som helst i hjemmet.

Op i skyen

Hvis du er ude efter den ideelle backup-kombination, er den ultimative løsning offsite-backup. For de fleste vil det indebære en cloud-baseret tredje kopi af alle filer, fotos eller indstillinger. Cloudlager er eksploderet i de seneste ti år og har udviklet sig til en branche, der jonglerer med mange milliarder. Hvis du har brug for omfattende offsite-backup, kan du vælge mellem mange cloudtjenester: Amazon S3/Glacier, Rackspace, Microsoft Azure, IBM, Oracle og flere andre.

Disse tjenester er dog beregnet til backup på mere professionelt niveau, og her vil vi koncentrere os om lettilgængelige forbrugerløsninger, der kombinerer cloudlager med et desktop-synkronise-ringsværktøj. Heldigvis har Microsoft – uden skjulte motiver – inkluderet sit eget OneDrive-redskab i Windows. Det giver automatisk mulighed for cloud-synkronisering af alt, hvad der ligger i OneDrive-mappen. Dyk ned i OneDrive-notifikationsikonet.

Windows! Hjælp os med at redde vores filer.

Her kan du udvide denne “backup”-beskyttelse til også at omfatte de kendte mapper Dokumenter, Skrivebord og Billeder. Så længe dine dyrebare filer er lagret her, har du også potentielle cloudbackups af dem. Microsoft tilbyder 5 GB lagerplads gratis, mens 50 GB koster 14,69 kr. pr. måned. Hvis du vælger Office Online, får du 1 TB for 549 kr. pr. år eller 799 kr. for 5 TB (op til fem brugere).

Hvis du føler dig hjemme i Googles økosystem, vil du sikkert gerne prøve værktøjet Google Backup and Sync tool (www.google.com/drive/download). Det er en anelse mere fleksibelt end Microsoft OneDrive af den enkle årsag, at det omfatter muligheden for at tilføje enhver mappe, der skal synkroniseres med din konto. Som vi beskriver i “Cloud”-boksen til venstre, omfatter tjenesten mulighed for at uploade fotos og få adgang til ubegrænset lagerplads til dem, forudsat at du bruger tjenestens kompressionsprogram.

Gratis cloud

På alt om DATAs redaktion bryder vi os ikke om at blive kaldt fedtede, men der er afgjort en række gratis cloudtjenester, som du trygt kan bruge til backup af specifikke filtyper. De rummer ofte et nyttigt offsite-alternativ og andre tjenester. Men hvis dine data betyder virkelig meget for dig, vil vi på det varmeste anbefale, at du overvejer at betale for en egnet tjeneste – hvis et produkt er gratis, er det dig, der er produktet.

Lad os begynde med at nævne, at Google Photos tilbyder ubegrænset gratis fotolagring, når du vælger tjenesten “compressed”. Google har gennemgået bjerge af avanceret research i billedkomprimering, og du kan sandsynligvis ikke se forskel. Her får man også gratis 1080p-videolager til klip på under 30 minutter. Det formodes at passe til brug af Android-enheder.

Et godt alternativ er Flickr, der nu tilhører det ikke-hackede SmugMug i stedet for Yahoo, og man får 1 TB lagerplads, hvilket slet ikke er så ringe. Hvis vi vender tilbage til Google, tilbyder Google Play Music gratis lager til 50.000 numre, hvis du ikke hører til typen, der får svip af tilbagevendende opfordringer til at abonnere på betalingsversionen, som ikke har nogen begrænsninger. Tjenesten understøtter mp3, aac, WMA, flac, Ogg og ALAC, og de enkelte numre kan fylde op til 300 MB.

Der er et uploader-værktøj, som kan kværne løs med uploading i baggrunden. Til almindelig lagring er der en tilbøjelighed til at vælge den gratis tjeneste Mega.nz, som leverer 50 GB gratis lager via sin ret fikse desktop og de mobile systemer. Hertil kommer et væld af tjenester som Box, pCloud og MediaFire, der tilbyder omkring 10 GB gratis plus betalingsversioner. Og så er der naturligvis det, som Microsoft OneDrive og Google Drive har at tilbyde.

System-images

Det er et spørgsmål om tid versus anstrengelser: Hvor lang tid tager det at lave og gendanne et komplet system-image versus installation fra grunden? Det første kan lyde som det hurtigste, men man skal huske, at der vil være et væld af opdateringer og patches, der skal på plads, og en frisk installation kan håndtere det langt mere ubesværet. Microsoft prøvede at skubbe folk væk fra system-images, da man lancerede Windows 8, ved helt at aflive det gennemprøvede og driftssikre Windows 7 Sikkerhedskopiering og gendannelse.

Det var et fint system, der oprettede et image af systemdrevet på et lokalt drev, en netværksdeling eller en række dvd’er via Øjebliksbillede – på den måde kunne man blive ved med at arbejde på systemet. Det var “nemt” at gendanne dette image via den systemgendannelsesdisk, som man blev opfordret til at lave, når et image var færdigt.

Efter megen jammer og tænderskæren genindførte Microsoft heldigvis systemet i Windows 8, og det er gemt af vejen i Windows 10 under den traditionelle
Kontrolpanel-sektion i “System og sikkerhed > Sikkerhedskopiering og genoprettelse (Windows 7).”

Rene tekst-grænseflader. Savner vi dem?

Der er en begrænsning ved et Windows-systemimage: Der er ingen valgmuligheder. Det affotograferer hele systemdrevet, og man kan ikke gendanne enkelte filer. Det tager også kun backup af roden af et udvalgt drev, samtidig med at det insisterer på at få et netværksbrugernavn og kodeord til netværksdelinger – også selvom det har offentlig adgangsrettigheder. I dette tilfælde skal man angive fjernsystemets standard-brugernavn og kodeord.

Windows har også en mulighed for at oprette en bootbar gendannelses-dvd, hvormed man kan gendanne sit system-image. Vi anbefaler varmt, at du gør det, fordi vi tidligere har haft kvaler med at prøve at gendanne images, der adskiller sig fra den installerede version af Windows. Marker den tydeligt, og gem den et sikkert sted.

Når du vil gendanne din pc, har du to valgmuligheder. Den ene er at reboote med din gendannelses-dvd, den anden er at starte Windows i Genoprettelsestilstand. Hvis Windows kan køre, åbner du Start-menuen, skriver “Indstillinger for genoprettelse”. Under “Avanceret start” vælger du “Genstart nu”.

Vælg “Fejlfinding > Avancerede indstillinger > Gendannelse af system-afbildning.” Nu genstarter Windows i Genoprettelsestilstand. Drevet med dit system-image skal være sluttet til din computer. Følg anvisningerne, så bliver dit system-image gendannet.

Der findes et Linux-baseret open source-projekt ved navn CloneZilla (fra den tid, da alting skulle hedde noget med zilla), som vi tøver lidt med at anbefale det. Det er mere fleksibelt end Windows’ løsning, når det gælder det, der bliver afbildet, og hvordan det bliver gemt, men det er mindre praktisk, fordi man skal boote en live disc.

Og endnu mere irriterende er det, at det er vanvittig indviklet på en måde, som kun Linux-folk kan finde ud af. Hvis du ikke bliver skræmt af drev, der hedder sda, og af at partitionerne hedder sda1 eller sda2, gør det arbejdet med at afbilde et drev eller klone det lettere. Det afhænger naturligvis af, hvordan du definerer ordet “let”.
Nu ved du, hvordan du får det hele sikkerhedskopieret, klonet, afbildet og sendt op i skyerne med så lidt besvær som muligt. Gør det!

Backupteori

Det er ikke alle backups, der er født lige. Der findes meget forskellige former for “backups”, afhængig af tilgangen og formålet. Den specifikke type backup kan ændre overførslen og måden, sagerne bliver lagret på. Det vil derfor være en god ide at kaste et hurtigt blik på de forskellige fremgangsmåder. Vi har i denne artikel navnlig beskæftiget os med aktive backups, og vi begynder med dem.

Som navnet antyder, er der tale om identiske filer af aktivt brugte system- eller datafiler. De står i modsætning til arkivbackups, som vi kommer ind på om et øjeblik. En aktiv backup tilstræber at tage backup af alle filer, hvorefter den håndterer up to date-versioner af dem i overensstemmelse med et skema, der er defineret af brugeren. Arkivbackups adskiller sig fra de aktive, idet de kun beskæftiger sig med data, der ikke længere er i aktiv brug, men det er stadig nødvendigt at opbevare kopier af dem.

De angår primært virksomheder, men også enkeltpersoner, der ønsker sikker opbevaring af økonomiske eller juridiske dokumenter, beskeder og så videre. Her er der brug for en anden tilgang end aktive backups, når der gælder pålidelig langtidsopbevaring. Synkroniserede filer er en moderne variant af den aktive backup. Den gør det muligt at få adgang til en fil fra en hvilken som helst lokation, og filen kan også forblive den samme på flere lokationer.

Dropbox er et klassisk eksempel, men moderne “office”-tjenester som Google Drive leverer noget lignende, blot med multibruger-adgang og versionering. Synkroniserede tjenester kræver typisk en internetforbindelse til at køre backuppen, medmindre man kører en lokal tjeneste såsom Own-Cloud eller Nextcloud.

Det er bedst at køre en aktiv backup over et lokalt netværk eller et kabelforbundet drev, men til mere begrænsede formål vil en cloudtjeneste være tilstrækkelig. Man kan overveje redundans på backupmediet, for eksempel raid. Arkiver kan man med fordel lagre offsite – en cloudtjeneste vil være ideel – og hvis dataene er uerstattelige, vil et bitrot-genkendende filsystem som ZFS eller Btfs være at anbefale.