Home » Sikkerhed » Guide: Stop malware straks
Guide: Stop malware straks

Guide: Stop malware straks

Share

Er du plaget af trojanere, browser-hijackere og andre ubehageligheder, så find ud af her, hvordan du slipper af med skidtet

Ingen grund til at stikke noget under stolen; at blive ramt af ondsindet software kan ske for alle. Spørgsmålet er, hvordan du tackler det. Lad os gå et spadestik dybere for at se på, hvordan skidtet bedst opdages og fjernes. Først skal du åbne din sikkerhedssoftware og sørge for, at den er opdateret.

Kør en fuld (ikke hurtig) scanning. Dukker der advarsler op, skal du gennemgå dem omhyggeligt for falske positiver. Er du i tvivl, lader du dit antimalware-værktøj smide filen i karantæne eller prøve at fjerne dem. Genstart og scan igen for at kontrollere, at infektionen er væk.

Kasperskys redningsdisk er en af flere, som gør det muligt at bekæmpe malware uden at indlæse Windows.

Fjern dybtgående infektioner

Nogle infektioner skal have med grovfilen. Giv dit antimalware-værktøj to eller tre forsøg med at skrubbe infektionen bort. Er den der stadig, skal du genstarte i sikker tilstand: Klik på Start > Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Genoprettelse og klik på ”Genstart nu” under Avanceret start. Naviger via Fejlfinding > Avancerede indstillinger > Startindstillinger. Klik på ”Genstart” og tryk på valg nummer 5 for fejlsikker tilstand med netværk.

Se også:  LG 27UK850 [TEST]: 4K-opløsning på godt og ondt

Dit antimalware-værktøj skal nu kunne opdatere sig selv og håndtere infektionen. Genstart og scan, til alle spor efter infektionen er væk. Er du stadig ikke i stand til at fjerne den, eller mistænker du, at den stadig er på spil, selv om dit værktøj siger noget andet, så prøv også disse værktøjer i fejlsikret tilstand.

Det bærbare Emsisoft Emergency Kit (www.emsisoft.com/en/software/eek/) kombinerer to antimalware-motorer, mens VIPRE Rescue (www.vipre.com/support/rescue/) hjælper med at rydde op efter ubehagelige infektioner. Et andet værktøj er Malwarebytes Anti Malware (www.malwarebytes.com). Den gratis version bruges ofte som sekundær beskyttelse, fordi den er rettet mod trusler, som andre værktøjer ignorerer.
Ofte forstyrrer malware i fejlsikret tilstand, for eksempel ved at ødelægge poster i Registreringsdatabasen. Det ser vi på om lidt.

Først skal du have adgang til en fungerende pc, så du kan oprette en antimalware-redningsdisk eller et USB-flashdrev. Du starter direkte fra disken, uden om Windows, og lader dine indbyggede scannere finde og håndtere truslen, mens den er inaktiv.

Først skal du have adgang til en fungerende pc, så du kan oprette en antimalware-redningsdisk eller et USB-flashdrev. Du starter direkte fra disken, uden om Windows, og lader dine indbyggede scannere finde og håndtere truslen, mens den er inaktiv.

Mange antivirus-firmaer, bland andre Norton, Kaspersky og AVG, tilbyder gratis disk-værktøjer, nogle er lettere at finde end andre. For eksempel er Bitdefenders redningsdisk begravet i en artikel fra deres vidensbase. Åbn www.bitdefender.com/support/how-toscan-your-computer-with-bitdefenderrescue-cd-1263.html for at få instruktion om download og kørsel.

Se også:  Hackerne sniger sig ind gennem det smarte hjem

Andre redningsskiver fungerer på lignende måde. Søg på nettet efter din leverandør og tilføj søgeordet ”rescue disc” for at se, hvad der dukker op. Som ISO-fil kan du brænde filen direkte til cd.
Alternativt kan du prøve at oprette et bootbart USB-flashdrev ved hjælp af et værktøj som Etcher (www.balena.io/etcher).

I takt med af ny ransomware dukker op, vil nye dekrypteringsværktøjer følge efter.

Ransomware er et uhyggeligt stykke malware, hvor hackere krypterer hele eller dele af pc’ens primære drev og kræver penge for at ophæve krypteringen. Forhåbentlig har du en sikkerhedskopi at falde tilbage på, hvis alt andet fejler, men alt er ikke nødvendigvis tabt, hvis du ikke har. Der er to typer ransomware: nogle er rettet mod dine data, andre låser dig ud af din pc. Første type indebærer, at du skal have fjernet den underliggende infektion først ved hjælp af dit antimalware-værktøj.

Bagefter besøger du www.nomoreransom.org/da/decryption-tools.html for en omfattende liste over typer og værktøjer til at håndtere dem. Du får her links til værktøjer fra anerkendte virksomheder som AVG, Bitdefender og Kaspersky. Er du låst ude af din pc, kan du prøve Trend Micros gratis Ransomware Screen Unlocker Tool (https://esupport.trendmicro.com/en-us/home/index.aspx). Rul ned ad siden. Vælg ”Free Tools” og klik på linket under værktøjets navn. Det kan køres i fejlsikret tilstand eller fra USB-medier (opret mediet på en anden pc, hvis du er låst ude af din egen pc).

TAGS
malware
pc
sikkerhed
Windows

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S