Lasso-værktøjet bruges til at markere et område i frihånd. Rutsj rundt med musen, mens du gør det. Opstår der lige linjer, kan du skifte mellem Lasso og Polygonal Lasso ved at holde ”Alt”-tasten nede. Slip museknappen for at bruge Polygonal Lasso og hold den igen, når du går tilbage til Lasso.
Klik hvor som helst i billedet med Eyedropper Tool (pipette). Din forgrundsfarve ændres til den under værktøjets spids. I Tool Options ændrer du, om det skal være én pixel, eller et områdegennemsnit, og om prøven tages i det aktuelle lag eller alle. Et gennemsnit er ofte bedst, da pixels kan variere.
Paletten History er som standard skjult, men kan være nyttig. Du finder den under ”More” i nederste højre hjørne. Historik er en liste over alle ændringer (de sidste 50 som standard), som du har foretaget. Du kan gå frem og tilbage i rækken og vende tilbage til tilstande, før du eventuelt begik en fejl.