Home » Skærm » Guide: Skærme til hjemmekontoret – det skal du vide
Guide: Skærme til hjemmekontoret – det skal du vide

Guide: Skærme til hjemmekontoret – det skal du vide

Share

Mange har fået hjemmearbejdsplads, men det betyder ikke, at vi skal gå ned på udstyr. Her får du en grundig guide til, hvordan du finder en god, professionel skærm til forskellige opgaver

Ikke kun digitale nomader måtte blive hjemme, da corona-pandemien ramte. Mange er i dag tvunget til at arbejde hjemmefra i kortere eller længere tid. Du ejer nok allerede en pc til at arbejde på eller har fået stillet en til rådighed af din arbejdsgiver, men det at arbejde hjemmefra stiller andre krav til vores udstyr. For eksempel bedre skriveborde, stole og en større, ekstern skærm. 

Især det sidste er vigtigt. Det er jo skærmen, som er dit ”udsigtspunkt” til alle de opgaver, du skal løse. Du sidder mange timer foran skærmen, så et godt skærmpanel er vigtigt for dine øjne og dermed din følelse af velvære. Skærme har også mange funktioner, som gør arbejdet nemmere og mere behageligt. Nogle skærme kan indstilles i højden, så du undgår at overbelaste nakke og ryg – og moderne monitorer kan også samarbejde med skærmen på din eventuelle bærbare pc. Lad os se nærmere på mulighederne. 

Vælg det bedste

De bedste skærme til hjemmekontoret er designet med forskellige opgaver in mente. Billige skærme – ofte dem, som fulgte med den stationære pc – giver derimod ikke optimale arbejdsforhold. De mangler som regel ordentlig lydgengivelse og lysstyrke og nøjagtig farvegengivelse. Udvalget af porte er heller ikke imponerende. 

Selvom mange bærbare computere leveres med en udmærket skærm, er det ikke altid en optimal løsning til længere tids arbejde. Især, når det handler om multitasking eller kreativt arbejde. Tilslutning til tv’et for at få et større skærmområde dur slet ikke. Du kan løbe ind i inputforsinkelse, kompatibilitetsproblemer på grund af fraværende DisplayPort- og USB-porte samt få et digitalt skrivebord, der ikke er bedst til brug på nært hold. 

Fordelene ved en ordentlig skærm er forbedret ergonomi, bredere synsvinkler, en skarp og levende billedkvalitet, et væld af porte og god skærmplads. Nogle skærme har endda egen USB-C-hub, højttalere og mulighed for at rotere skærmen, så den vender på højkant. 

This is box title

Da de buede skærme kom frem for få år siden, var der mange som skeptisk spurgte, hvad de dog kunne bruges til. Men ideen er slet ikke så tosset, for de krummede skærme viser indholdet bedre. Blandt andet, fordi der opstår mindre forvrængning ude i siderne. Arbejder du i længere tid foran skærmen, belaster de buede skærme også øjnene mindre, og du har bedre overblik over de vinduer, du har åbne.

Se også:  Acer CB342 [TEST]: Masser af skærm for pengene

Ældre modeller har kurveradius på mellem 2300R og 4000R, mens nyere generationer fra det seneste år har en krumning på mellem 1500R til 1800R. Uden vi skal dykke for langt ned i de tekniske forklaringer, betyder eksempelvis 4000R, at den maksimale, brugbare kiggeafstand er 4 meter. Tilsvarende ved 1500R er den 1,5 meter.

Du behøver ikke gå efter en ultrabred skærm, hvis du ikke har plads på skrivebordet. De fleste af os kan fint nøjes med mindre skærmareal til mails, arbejdsdokumenter og videokonferencer. Gå efter en buet skærm på mellem 27’’ og 32’’.

Buede skærme koster lidt mere end flade, men de er blevet relativt billigere år for år. I dag kan du få en buet skærm ned til en pris på 2500 kroner – selv fra kendte mærker som Samsung.

Se også:  Spar 3.000 kroner på Samsungs vilde gaming-skærm

Jo bredere skærm du ønsker, des mere give det mening at vælge en buet skærm.

Afsøg dit behov

Skærme er ikke bygget ens. Ud over tre panel-typer skal du vælge imellem forskellige billed-opløsninger, størrelser, formater og funktioner. Derfor skal du vide, hvad du har brug for, før du lægger penge for en arbejdsskærm til hjemmekontoret. Dine prioriteringer afhænger af daglige opgaver og arbejdskrav.

En udvikler, som har skærmen fyldt med koder, skal ikke bruge det samme som en administrationsmedarbejder. Hvad kreative personer kræver af deres skærme er forskelligt fra, hvad en iværksætter med egen e-butik finder afgørende.

1 2 3 4Næste

TAGS
buede skærme
computerskærm
pc-skærm
skærm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S