Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Skab en propaganda-lignende plakat

Kunsten at skabe propaganda kan dateres helt tilbage til det persiske rige, som var en stor ting i Mellemøsten 500 år før Jesu fødsel. Beviser fra tidligere tider er tabt, hovedsageligt på grund af manglen på nedskrevne optegnelser, men ideen om at sende en simpel besked til så mange mennesker som muligt er lige så gammel som mennesket.

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Propaganda-plakater fra det 20. århundrede finpudsede ideen og tog med jævne mellemrum enkle budskader og slog dem fast med syvtommersøm ofte ved hjælp af stereotyper, fornærmelser mod fjender og andre beskidte taktikker. Det vil vi ikke prøve på her, men vi kan bruge formatet fra propaganda-plakater til at skabe et opsigtsvækkende billede, og vi kan bruge Photoshop til at lave det ud fra et par fotos.

Ved at skære ned på farvepaletten og fjerne næsten alle detaljer fra billeder, kan vi skabe noget, der fanger øjet, og som kan forstås selv fra afstand uden at skulle læse særligt meget. Enhver tekst, vi bruger, skal være stor, i klare farver og bestå af så få ord som muligt for at gøre det lettere for pøblen at absorbere beskeden. Det eneste, vi ikke har taget med på plakaten, er beskeden om, at det er en betalt reklame. Nu starter kampagnen for at gøre forlagets chef til præsident!

1 Udvælg nogle fotos

Vi går efter et propaganda-look, så vi vil bruge et par ansigter. Vi har fundet nogle fotos fra et åbent billedbibliotek, men du kan bruge fotos af dine venner for at gøre det til en sjov gimmick. Alt kan bruges, bare ansigterne ser i næsten samme retning.

2 Skab sektioner

Du er nødt til at dele ansigterne ind i sektioner [Billede A]. Vi synes, at den nemmeste måde at gøre dette på, er med penværktøjet, men hvis du foretrækker en anden metode – et udvalgt penselværktøj for eksempel – så brug denne i stedet. Lav kurver på billedet, som vi senere kan loade som sektioner. Sektioner inkluderer hele hovedet og skuldrene, skuldrene alene, munden og enhver del af ansigtet, der er i stærk kontrast såsom et skæg.

Billede A

Vi fandt det brugbart at sætte en hjælpelinje på billedet lige under skulderniveauet (“Vis > Linealer” træk derefter en linje ned fra den horisontale lineal) for at bruge den som hjælpelinje. Træk begge billeder ind i det samme dokument, på forskellige lag, og placer dem på den måde, du gerne vil have dem i det endelige billede, før du opbygger dine sektioner – dette sparer dig for at prøve at flytte rundt på grupper af kurver eller markeringer senere. Da kurver og markeringer ikke er opdelt i lag, betyder det, at når vi gemmer dem, kan vi bruge dem på ethvert lag senere. Gem som PSD, for der kommer masser af lag, og Adobes format bevarer dem.

3 Vælg et farvetema

Du har brug for et begrænset farveudvalg for denne plakat – mest rød, hvid og blå, eller blå/orange-kontraster, der er på næsten enhver filmplakat. Mange eksempler især fra starten af det 20. århundrede brugte solbrændte farver sammen med rød og en mørkere brun, og det er det, vi vil vælge her. Brug “Føj til farveprøver”-knappen i Farvevælgeren for at gøre det nemmere at finde dem senere [Billede B] – du kan også automatisk tilføje farverne til ethvert Creative Cloud-bibliotek, du har, så du for eksempel kan bruge de samme farver i InDesign senere.

Billede B

4 Gradienter

Vi vil udfylde de sektioner, vi har skabt, med gradienter ved at bruge mørke og lyse versioner af de farver, vi vælger. Prøv at få de mørkere områder til at passe med skyggerne på fotografierne, hvis du kan det. Skab nye lag for begge ansigter, og gem dine kurver som markeringer en efter en. Farveforløbsværktøjet deler en plads i toolbaren sammen med malerspandsværktøjet og blandes mellem forgrund- og baggrundsfarverne.

Længden på den linje, du trækker med værktøjet bestemmer, hvor hurtigt farverne blandes, selv hvis du maler på tværs af en markering, så hold den indenfor omridset, hvis du gerne vil have begge farver repræsenteret. Dette kan tage lidt tid og vil vise, hvor god du har været til at markere dine linjer – du kan altid tilføje mere, hvis du har brug for det og rense kanterne med viskelæderværktøjet.

5 Skru op for støjniveuaet

Vi har placeret et nyt baggrundslag bag vores malede folk, hvor der er en gradient, som er blandet mellem to af vores udvalgte farver. Vi har også brugt “Fri transformering” til tilnærmelsesvist at rotere ansigterne og give dem samme størrelse, så de ser samme vej. Vi har brugt Penselværktøjet og Viskelæderværktøjet plus Tryllestavsværktøjet i samarbejde med slet og “Indholdsafhængig udfyldning” for at rydde op i områder, hvor farverne ikke rigtigt passede.

Vi tilføjede derefter et lag af støj på toppen af det hele ved at konvertere de to ansigter i “Smart Object” og derefter bruge “Filter > Støj > Tilføj Støj” på dem begge [Billede C]. Ved at tilføre dette som et smart filter, kan vi redigere det igen senere, hvis vi ønsker det.

Billede C

6 Baggrund og besked

Som prikken over i’et har vi taget et billede af sommer-himlen og placeret den på toppen af alle lagene og ændret dens blend-mode til “Multiplicer”. Derudover har vi lige over baggrundslaget indsat et lag med et gult lyn på det. Og mens vi stadig holder os til vores farvetema, har vi tilføjet en trekant og noget tekst på hver deres separate lag. Teksten er i front, så det ikke påvirkes af billedet.

7 De sidste trin

Vi laver en hurtig beskæring og gemmer i PSD-format, og vores besked er klar til at blive plastret til i hele byen – ja hele Danmark! [Billede D].

Billede C

Kurver

Vi kunne også have brugt Adobe Illustrator til at lave meget af arbejdet såsom at lave kurverne, men ifølge Adobes abonnementsplan, ville den app have kostet os tre gange så meget om måneden som at bruge Photoshop og Lightroom tilsammen. Så vi går ud fra, at de fleste vælger Photoshop-pakken i stedet for individuelle apps, og har derfor lavet guiden udelukkende i Photoshop.

Havde vi brugt Illustrator kunne vi have importeret vektor-arbejde direkte ind i Photoshop, der derefter ville kunne skaleres til alt, vi kunne ønske. Med den lille smule skalering, vi har lavet her, har vi skullet passe på ikke at øge størrelserne af elementerne for meget for at undgå pixeleringer.