Home » Stationær computer » Guide: Simuler en original Macintosh fra 1984
Guide: Simuler en original Macintosh fra 1984

Guide: Simuler en original Macintosh fra 1984

Share

Den oprindelige Macintosh (eller “Mac”) lagde grunden til en række computere, som stadig eksisterer. I dag er det meget svært at finde oprindelige Macs i god og velfungerende stand. Derfor er emulering den eneste udvej, hvis man vil opleve maskinen. Her guider vi dig igennem processen bag emulering af Macintosh

1 Udvikling og lancering

Da Macintosh blev lanceret i januar 1984, var det den første succesrige hjemmecomputer, der havde en grafisk brugerflade, og det var også den første, der brugte en 16-bit Motorola 68000-cpu. Den efterfulgte desktop-arbejdsstationen Apple Lisa fra 1983, der også havde disse funktioner, men som var for dyr og solgte skidt.

>> Manden bag Macintosh var oprindelig Jeff Raskin. Han havde forestillet sig en langt billigere maskine, men han blev tvunget ud af Lisa-teamet og blev efterfulgt af Steve Jobs.

>> Operativsystemet i Mac, System 1, var en neddroslet version af Lisas. De inddrog begge design-elementer fra Xerox-arbejdsstationer (de første maskiner, der brugte en grafisk brugerflade) i bytte for, at Xerox ejede Apple-aktier.

Prince of Persia fra 1992 var et eksempel på, hvor langt man kunne presse de gamle maskiner, hvis blot flere udviklere ville lade sig overtale til at prøve monokrom gaming.

>> Macintosh var noget nær det stik modsatte af Apples største salgssucces, Steve Wozniaks Apple II. Mens Apple II fokuserede på åbenhed og funktionalitet, var Macintosh ekstremt lukket og lagde vægt på form, idet hele systemet var pakket ind i en lille kasse med en integreret 9”-skærm. Det kan overraske, at skærmen var sort-hvid, mens den ældre Apple II var i farver.

Se også:  Apple iMac 24" (M1, 2021) [TEST]: Livsstilslækker alt-i-en'er til skrivebordet

>> Mac var et studie i minimalisme: Musen havde kun én enkelt knap, og der var hverken piletaster eller funktionstaster på det oprindelige tastatur. Apple ville opmuntre brugerne til at bruge musen og udviklerne til at udvikle applikationer på baggrund af brugerfladen.

>> Standardenheder blev leveret med et enkelt 3,5”-diskettedrev på 400 kB og intet internt lager. Det medførte en masse jonglering med disketter, men der fandtes eksterne harddiske og diskettedrev til de utålmodige.

>> På trods af dens brugerflade med flere vinduer var Macintosh oprindelig en singletasking-maskine. Det ændrede sig imidlertid med lanceringen af Switcher i 1985, og System 5 OS fra 1987 var født med multi-
tasking.

Se også:  Nu erstatter simulatorer hundedyre bil-crashtest
2 Software

Macintosh-gaming havde stort fokus på musen. Mange af disse spil var ret overfladiske, men der var nogle gode indimellem, for eksempel Shufflepuck Café (1988) og Pararena (1990), og strategispil nød særdeles godt af dette nye muse-input.

>> Hvis man ser bort fra trivielle musespil, er tidlig Macintosh-gaming en interessant oplevelse. I firserne var gamingfolket besat af farver, men brugen af farver kræver mere ram. De tidligste Macintosh-spil var begrænset til sort-hvid, og det gav mulighed for højere opløsning og gaming, der ofte var langt skarpere og mere detaljeret end andre platforme på det tidspunkt.

>> Dark Castle (1986) og Prince of Persia (1992) er to eksempler, der føles helt anderledes – og formentlig også bedre – end de rivaliserende systemers farvelagte udgaver.

>> Det er imidlertid i brugsapplikationerne, at Macintosh stråler. Macintosh-software er enkelt og elegant. Prøv for eksempel MacWrite, der er langt mere enkel og intuitiv end nutidens overlæssede tekstbehandlingsprogrammer. Det oprindelige Adobe Photoshop er et glædeligt bekendtskab, MacPaint stiller Microsoft Paint i skyggen – hvis det blot havde været i farver.

TAGS
Mac
Macintosh
retro
simulator

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S