Home » Internet » Guide: Sikker surf med en vpn
Guide: Sikker surf med en vpn

Guide: Sikker surf med en vpn

Share

Gør din internetforbindelse endnu mere sikker og få adgang til lukkede, globale websites med Windscribes velfungerende vpn-program

Der er to gode grunde til at bruge en vpn-forbindelse. Den første er, at du får forbedret sikkerheden, når du er på internet. Og den anden er, at det ser ud, som om du er et andet sted i verden. Begge disse fordele skyldes, at du med en vpn-forbindelse får krypteret din trafik og får ledt den igennem sikre servere.

En vpn kan få det til at se ud, som om du browser fra et andet land ved at tildele dig en fremmed ip-adresse – hvilket er smart, hvis du for eksempel vil ind på den amerikanske udgave af Netflix eller på sider, som er blokeret i det land, du befinder dig i.

Der findes både gratis- og betalings-vpn’er, og de kan variere meget i kvalitet. Her har vi valgt at kaste et blik på Windscribe, som har en lang række funktioner i gratisversionen, men som også kan opgraderes mod en mindre betaling, hvis dine behov vokser.

Se også:  Hvordan spotter du en fupbutik?
1 Hent Windscribe

Gå ind på siden https://windscribe.com, og find knappen for Windows-versionen af vpn-programmet. Du kan nøjes med at hente Windscribe-udvidelsen til din browser, men her kigger vi på Windows-programmet, da det giver dig mere fleksibilitet. Windscribe fylder ikke ret meget, kun 16 MB, så det downloades hurtigt.

2 Installer Windscribe

Nu dobbeltklikker du på exe-filen for at starte installationen. Vælg den anbefalede ekspresinstallation, og klik derefter på ”Next”. Afvent, at installationen bliver fuldført, og klik til sidst på knappen ”Finish”. Lad fluebenet blive stående ved ”Kør Windscribe”. Giv programmet til-ladelse til adgang, hvis du får en sikkerhedsadvarsel.

3 Opret en konto

Når du kører Windscribe første gang, skal du oprette en konto. Klik på ”Nej”, hvis du ikke allerede har en konto. Derefter kommer du ind på en side, hvor du opretter en konto. Vælg brugernavn og adgangskode, og angiv din e-mail-adresse. Klik derefter på knappen ”Create Free Account”. Klik på linket i den bekræftelsesmail, du modtager.

Se også:  QUIZ: Sikkerhed på nettet
4 Vælg et land

Nu skulle du automatisk være logget ind på din Windscribe-konto. Hvis ikke, skal du indtaste dit brugernavn og din adgangskode. Klik på rullemenuen midt i programvinduet, så får du forskellige lande at vælge imellem. Fordi du bruger gratisversionen af programmet, må du vælge et af de lande, som ikke er markeret med en stjerne.

5 Opret forbindelse

Vælg en server i et land. Windscribe vil nu forsøge at skabe forbindelse. En pop-up-besked oplyser, at du er midlertidigt koblet af nettet, mens forbindelsen etableres, så undgå at skifte forbindelse, hvis du er midt i noget vigtigt. En anden meddelelse dukker op, når du har opnået forbindelse til den server, du har valgt.

TAGS
internet-sikkerhed
online sikkerhed
VPN

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S