Home » Guide » Guide: Drop Messenger og red dit privatliv med Retroshare
Guide: Drop Messenger og red dit privatliv med Retroshare

Guide: Drop Messenger og red dit privatliv med Retroshare

Share
5  Forbind dine venner

Venner kan også – hvis de vil – opnå direkte forbindelse. Det foregår via “Add”-knappen fra “Home”-sektionen. Denne gang skal du vælge “Recommend my friends to each other.” Du skal markere boksene for dem, du vil inddrage, i både “Recommend friends” og “To” [Billede D]. Dine venner modtager så to meddelelser i deres mailboks, den ene er sendt direkte til dem, i den anden er de blevet c.c.’et. De skal åbne den meddelelse, der er direkte adresseret til dem, og hvor de kan se, at den anden persons Retroshare-certifikat er blevet tilknyttet. Klik blot her for at tilføje det på den sædvanlige måde.

Billede D

6 Overblik over forbindelser

Når dine venner er blevet forbundet til hinanden, går du til fanen “Keyring” under “Network”. Her kan du se alle de nøgler, du har modtaget. Se på Trust-niveauet. “Personal signature” betyder, at du har modtaget certifikatet direkte fra afsenderen, mens “Untrusted peer” viser, at du har opnået forbindelse gennem en tredjeparts-introduktion.

Se også:  Guide: Reparer Windows med ét nemt værktøj

>> Hvis du har tillid til, at personen er den, han eller hun foregiver at være, højreklikker du på profilen og vælger “Profile details.” Du får nu en liste over folk, der har underskrevet nøglen, plus en “Trust level”-rullemenu. Klik her for at angive din tillid til personen. Hvis du nærer fuld tillid, klikker du “Sign this key,” hvis du ikke allerede har gjort det. Når du introducerer dem for andre mennesker, kan de se, at du har signeret deres certifikat og dermed bekræftet, at de er ægte.

7  Brug Retroshare til chat og messaging

Fanen “Network” fungerer også som Retroshares instant messaging-klient. Dobbeltklik på en person i vinduet til venstre for at åbne et message-vindue, og brug så værktøjerne til at chatte med den pågældende. Fremgangsmåden minder om Skype og andre IM-værktøjer: Chat, tilføj smileys, byt fotos og filer og så videre. Du kan søge i din chathistorik, og du kan gemme, rydde og slette den [Billede E]. Du kan også sende en meddelelse til alle, der i øjeblikket er online. Skriv en meddelelse, så fremkommer den i fanen “Broadcast”.

Se også:  Guide: Få bedre sikkerhed i skyen

>> Højreklik på en persons navn, så får du flere valgmuligheder, herunder en til at organisere venner i grupper. Der er flere foruddefinerede kategorier at vælge imellem – kolleger, familie, fortrukne og så videre. Du kan også oprette dine egne kategorier. Med denne funktion kan du give gruppen et navn, og du kan hurtigt ordne personer i gruppen. De bliver opregnet i overensstemmelse med listen.

>> Gå til sektionen “Mail”, hvor du vil se, at man også kan bruge Retroshare som en privat e-mailtjeneste mellem dig og dine kontakter. Det fungerer på samme måde som almindelig e-mail med meddelelser, der bliver holdt tilbage, indtil du er både online og logget på Retroshare, hvorefter de bliver leveret.

Billede E

8 Sikker deling af filer

En anden brug af Retroshare er som et P2P-fildelingsværktøj. Skift til sektionen “Files”. Klik “Configure shared directories” for at redigere standardmappen (hvor de filer, du downloader fra andre, fremkommer) og tilføje flere. Klik “Add new” for at vælge (eller oprette) din nye delte mappe. Dobbeltklik “[Unset]” under “Visible name” for at tildele et navn, som andre kan se, når de gennemgår fanen “Friends files” i sektionen “Files”.

>> Standardindstillingerne for filsøgning (ikke anonyme søgninger) og downloading (ved hjælp af anonyme tunneler) er bedst at lade være. Bemærk, at indholdet ikke er synligt for dine kontakter, medmindre du klikker på den grønne knap. Så kan alle til gengæld se det. Højreklik derfor “[All friend nodes],” og vælg “Change group visibility” for at sikre, at de kun er synlige for en begrænset del af dine kontakter. Brug grupperne fra det forrige trin. Du kan oprette flere deltagermapper med forskellige adgangsbetingelser for hver mappe. Når du er færdig, klikker du “Apply and close.”

>> Nu skal du blot kopiere filer ind i denne mappe, så kan andre brugere downloade dem via fanen “Friends files.” Brug fanen “My files” til at se, hvad du deler. Udvid det delte mappenavn, når du vil se mappens indhold. Der kan gå lidt tid, før nye filer kommer frem. Klik “Check files” for at fremtvinge en opdatering af vinduet. Du kan også gruppere filer i “collections” – det er en simpel fil, som du kan fordele til andre. Når andre klikker på denne collection, bliver de filer, der er i den, automatisk downloadet ind i den samme mappestruktur, som du har organiseret i denne collection.

>> Hvis du kommer ud for lave internethastigheder, fordi for mange mennesker henter dine filer, skal du gå til “Preferences > Network” og indstille en universel båndbreddegrænse for uploading af filer. Du kan også højreklikke på en kontakt og vælge “Profile details > Options tab” for at angive begrænsninger på et individuelt niveau. Hold øje med niveauerne “Down” og “Up” forneden til højre i Retroshares hovedvindue. Her kan du se, hvad der foregår.

Tips og tricks

Som om Retroshares egne funktioner ikke var nok, kan man udvide programmet med plugins. Der følger to med Windows-versionen, men de er som standard slået fra. Gå til “Preferences > Plugins.” Klik på “Enable” ved siden VoIP.dll-pluginen, hvis du vil føje stemme- og videochat til Retroshares “Network”-knap; tilvælg FeedReader, hvis du vil oprette et rss-feed til eget brug eller til deling i et forum. Når det er gjort, konfigurerer du dem begge via deres egne sektioner i “Preferences” (i tilfælde af VoIP-pluginen skal både du og din chatpartner have den installeret og kørende).

Retroshare omfatter et indbygget webinterface, der giver adgang til en begrænset række af funktioner via din webbrowser. Gå til “Preferences > Webinterface” for at aktivere det. Som standard er du begrænset til adgang via den computer, Retroshare er installeret på. Marker “Allow access from all IP addresses,” så kan du få adgang fra andre computere på dit lokale netværk ved hjælp af deres ip-adresser og den pågældende port, for eksempel 192.168.0.3:9090.

TAGS
instant messaging
Retroshare
sikkerhed

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S