Home » Sikkerhed » Guide: Sæt en effektiv stopper for malware og virus
Guide: Sæt en effektiv stopper for malware og virus

Guide: Sæt en effektiv stopper for malware og virus

Share

 Udvid beskyttelsen

Luk hullerne, og forstærk i sikkerheden omkring din pc og dit privatliv med disse tips, teknikker og værktøjer.

Du har nu stiftet bekendtskab med en større samling basale værktøjer til at bekæmpe malware. Det er et godt tidspunkt at samle dem sammen et eller andet sted sikkert, som på et USB-flashdrev. Med din pc sikret, hvilke andre skridt kan du foretage for at sikre andre dele af dit online-liv?

Gå ind på hjemmesiden www.haveibeenpwned.com, hvor du nok vil opdage, at dine ældre adgangskoder har været involveret i mindst ét sikkerhedsbrud. Selvom du ikke blev direkte berørt, er det almindeligt, at adgangskoder som ”lise1234” og lignende har været brugt af andre og efterfølgende også blevet eksponeret.

Gå ikke i panik, hvis din mailadresse optræder i forskellige hjemmesiders sikkerhedsbrud. Sørg i stedet for, at dine kodeord bliver ændrede.

Vi anbefaler, at du installerer en stærk adgangskodeadministrator som BitWarden (www.bitwarden.com) for at gemme og generere nye, lange og tilfældigt genererede koder med bogstaver, tal og specialtegn. Alt, hvad du fremover behøver at huske, er en hovedadgangskode. Sørg for, at den er til at huske, men samtidig er lang, svær at gætte og består af en blanding af bogstaver og tal.

Se også:  Stor sikkerhedsbrist i Windows: Opdater din computer med det samme

Føj et ekstra lag af beskyttelse til dit BitWarden og andre centrale online-konti ved at tilføje to-faktor-autentificering (2FA) til dit login. Dette forhindrer, at nogen kan komme ind på din konto uden fysisk adgang til din telefon, selvom din kode er kompromitteret. 2FA-koder kan leveres via mail, sms eller via en autentificeringsapp.

Mails er ikke sikkert (se nedenfor), sms’er kræver, du har mobilsignal, når den sendes. Bedste mulighed er derfor autentificeringsappen. En af de bedre er i øjeblikket Authy (https://authy.com/), som kan installeres på flere enheder (inklusive din pc). Koder kan også tilgås offline.

Windows Security beskytter mod systemudnyttelse, rootkits og lignende, men der er stadig mangler, især adfærdsrelaterede trusler, som du kan udelukke med gratis software. Begynd at holde øje med programmer, der har brug for softwarepatches med Patch My PC (https://patchmypc.com/home-updater-overview).

Få beskyttelse mod PUP’er med Unchecky (www.unchecky.com) eller IObit Uninstaller (www.iobit.com/da/advanceduninstaller.php), der har en bundle-ware-sektion, som kan hjælpe med at udrydde dem, der allerede er i din pc.

Er du bekymret for følsomme data sikkerhedskopieret til skyen? Sørg for, at dine filer er beskyttet af et ekstra lag kryptering, inden de uploades med
Cryptomator (https://cryptomator.org/). Du får ekstra beskyttelse ved at tilføje
sikkerhedsvurdering i form af trafiklys-markering af potentielt skadelige
hjemmesider.

Se også:  Et spil om sikkerhed

Det sker med Nortons Safe Web (Chrome, Firefox og Edge) eller BitDefender Traffic Light (Chrome og Firefox). Søg i din browsers butik efter den relevante tilføjelse. Hvis du ønsker at skærme mails, før du henter dem, kan du installere PopTrayU (http://poptrayu.sourceforge.net/) eller POP Peeper (www.esumsoft.com), hvor du får vist alle dine konti fra en enkelt praktisk app.

Sikker internetadgang

Virtuelle private netværk (VPN’er) tjener to hovedformål: De krypterer din trafik på usikre netværk såsom offentlige Wi-Fi-hotspots, og de maskerer den for din internetudbyder. Ved at oprette forbindelse til en VPN-server i et andet land er du også i stand til at narre internettjenester med hensyn til din faktiske placering, så du kan omgå mange geografiske begrænsninger.

To-faktor-autentificering (2FA) forhindrer adgang til din konto uden fysisk adgang til din telefon.

For eksempel kan du se nationale tv-kanaler, mens du er i udlandet. WindScribe (https://windscribe.com) giver 10 gratis GB om måneden med understøttelse af servere i 10 lande, herunder USA og Schweiz. Betalingsmodellen har værktøjer til blokering af annoncer og trackere samt malware (9 dollar/md., cirka 60 kroner, eller 49 dollar for et år, cirka 330 kroner).

TAGS
Anti-Malware
malware
malware bekæmpelse
sikkerhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S