Det er her, magien finder sted. Vi kan skjule forsvindingspunkt-laget i øjeblikket, fordi vi har fået vores ikon på plads. Mens du er på ikonlaget, trykker du på tasterne Skift + W for at hente værktøjet 3D transformering.
Her skal du sikre dig, at “Unified interaction” (“Samlet interaktion”) er markeret i menuen til venstre [Billede D]. Før så musen over til siden af ikonet, hvorefter du kan holde tasten Skift nede og tippe billedet frem og tilbage for at give det et 3D-perspektiv.
Få laget til at forsvinde ved at tippe det tilbage ind i horisonten – det vil fremstå, som om det er en flad linje ligesom i vores billede [Billede E]. Når du fører musen hen over den flade linje, hvor billedet er gemt, ændrer den sig til “move tool”-ikonet (“Værktøjet flytning”), og så kan du trække den ned mod stien, således at den følger perspektivet og sidder pænt i forhold til stien.
Man kan ændre størrelsen ved at holde Ctrl-tasten nede – det låser Z-aksen og sikrer, at perspektivet forbliver det samme. Når du er tilfreds med placeringen, trykker du “Transform” (“Transformér”) i 3D transformerings-værktøjet og bekræfter dit valg.
For at gøre billedet færdigt vil vi føje teksturen fra det oprindelige billede til vores ikon. Dupliker den oprindelige baggrund, og før dette lag op til toppen. Skift så blending-tilstanden til “Grain merge” (“For-én kornethed”) i lag-menuen til højre under “Normal”.
Nu vil vi lave en lagmaske ud fra ikonlaget. Klik derfor på dette lag, mens du holder Alt-tasten nede og markerer et udvalg. Højreklik så på det øverste lag, og vælg “add layer mask” (“Tilføj lag maske”).
I rullemenuen klikker du på “Selection” (“Udvalg”). Vælg nu igen ikonlaget, gå til “Layer” (“Lag”), og vælg funktionen “layer to image size” (“Lag til billedstørrelse”) [Billede F]. Tryk så på skråstreg-tasten for at udføre en søgning. Når den er åben, skriver du “Bump Map” (“Ujævnhedsafbildning”) og trykker “OK”.
“Bump Map” kan overføre teksturer fra et lag til et andet med finjustering. Efter at vinduet dukker op, klikker du på spørgsmålstegnet og dobbeltklikker på det oprindelige baggrundslag. Dernæst kan du justere elevations- og dybdeskyderne for at opnå den 3D-tekstur, du ønsker dig.
Når du er tilfreds, klikker du “OK”, og så er du færdig [Billede G]. Du har netop føjet en malet grafik til et eksisterende billede ved hjælp af 3D-perspektiv og et forsvindingspunkt. Bliv ved med at afprøve det på forskellige billeder med alternative former og billeder.
Det giver dig færdigheder, som er meget nyttige, og som du får gavn af, når du vil forstå, hvordan perspektivet fungerer i et billede.