Home » Internet » Guide: Sådan tæmmer du din browser
Guide: Sådan tæmmer du din browser

Guide: Sådan tæmmer du din browser

Share

Vi gør det alle: Vi åbner en ny browser-tab, så en mere og til sidst en hel bunke mere. Før vi ved af det hoster og pruster vores computer under presset fra de mange åbne browser-tabs, vi kan ikke finde den hjemmeside, vi kiggede på for 10 sekunder siden, og tab-menuen er blevet helt uoverskuelig. Og hvis browseren går ned … ak og ve.

Så er der heldigvis Toby. Toby er en browser-udvidelse til Chrome, Opera eller Firefox, som du kan bruge til at tæmme dine browser-tabs på to måder. For det første kan du organisere grupper af tabs i “collections” eller samlinger, som du så kan åbne med blot et enkelt klik senere.

For eksempel har du måske en samling af nyhedssider, du plejer at læse, eller nogle til underholdning eller til arbejde. Og for det andet kan du bruge Toby til at gemme alle de tabs, du har åbent lige nu, så du kan tilgå dem igen senere. Som du vil se, er Toby mere brugbar, og slet ikke så svær at opsætte eller bruge.

1 Installer udvidelsen til din browser

Toby virker ikke til Microsoft Edge, men er tilgængelig til Chrome, Firefox og Opera. Det første, du skal gøre, er at oprette en konto på http://gettoby.com. Det gør dig i stand til at synkronisere dine bookmarks med Tobys server i tilfælde af, at din browser går ned (og mellem forskellige enheder, hvis du har mere end en computer – hvilket i det hele taget er en brugbar funktion).

Se også:  Hver tredje dansker surfer anonymt på nettet, men det gør dig ikke mindre udsat

Hvis du inviterer venner til at bruge Toby, får du mulighed for at oplåse et særligt “dark theme”, men det er naturligvis ikke essentielt for at komme igang, og det virker lidt som en mærkelig ting at tilføje, hvis du bruger noget nyt for første gang. Klik “Add Extension” for at installere det, hvis du bruger Chrome [Billede A]. Bruger du Firefox eller Opera, så kan du gå til hhv.http://www.gettoby.com/firefox eller https://www.gettoby.com/faq.

Billede A

2 Åbn nogle hjemmesider

Den nemmeste måde at komme i gang med Toby er at åbne en samling af hjemmesider i hver sin tab. Hvis du klikker på knappen “New Tab” til højre for den tab længst til højre, bør du se denne skærm [Billede B]. Din browser kan måske finde på at brokke sig over, at en udvidelse er ved at ændre, hvad du ser, når du åbner en ny tab, men det er i orden, da det er dig, der ændrer, hvordan du bruger din browser.

Toby er normalt ikke lyserød, forresten; dette farvetema er blot brugt i starten for at hjælpe dig på vej ved at fremhæve vigtige steder i brugergrænsefladen. Som skærmbilledet foreslår, skal du blot klikke på “+” ikonet for at starte din første tab-samling.

Se også:  Hver tredje dansker surfer anonymt på nettet, men det gør dig ikke mindre udsat

Billede B

3 Vælg et godt navn

Du kan gemme adskillige samlinger af hjemmesider, så det er en god idé at give din samling et meningsfuldt og sigende navn, så det er tydeligt, hvad siderne indeholder. Prøv også at være specifik, for når din samling vokser, kan generiske titler såsom “Nyheder” være for vidtfavnende.

Her ville vi måske vælge “Amazing tech news”, fordi vi samler de tech-relaterede nyhedssider, vi ofte læser. Du kan se et andet forslag på siden, denne gang et hint om at trække “How to use Toby” til din nye samling [Billede C]. Du skal blot trække den under titlen på din samling, og så skulle den lyserøde farve forsvinde.

Billede C

4 Start din samling

Nu bør du se “How to use Toby” tab’en under titlen på din samling [Billede D]. Hvis du ser til højre for dit browservindue, kan du se firkanter dedikeret til alle dine andre åbne browser-tabs. For at tilføje dem til din samling, skal du blot vælge og trække dem en ad gangen over til din tech-nyhedssamling “Amazing tech news”-sektion, lige til højre for “How to use Toby”. Alle skulle gerne dukke op i samlingen med en forhåndsvisning af dens indhold. Du kan ændre rækkefølgen af sider ved at trække dem rundt.

Billede D

TAGS
browser
Browserværktøj
Toby

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S