Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Sådan redigerer du raw-billeder i Photoshop

Her ser vi på, hvordan man arbejder med raw-billeder i Photoshop. Et raw-billede er normalt minimalt bearbejdet og ukomprimeret. Når man fotograferer i raw, opfanger kameraet alle sensorens data, og det fører til superdetaljerede billeder med høj lysstyrke og stort dynamisk område. Der er bedre mulighed for redigering, fordi filerne indeholder mere information. Raw-filtyper er dog forskellige fra kamera til kamera.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 Find et fotografi

Til at begynde med skal du bruge en raw-fil. Hvis du ikke har en, eller du gerne vil øve dig på et lagerbillede, kan du nemt finde egnede raw-billeder på www.signatureedits.com. Her er der et stort bibliotek af frit tilgængelige filer, som er ideelle til denne guide.

Du vil bemærke, at filstørrelserne er større end hos jpeg’er – det skyldes, at de er ukomprimerede og stadig indeholder alle billedets detaljer. Når du har besluttet dig for et billede, som du vil bruge, omdøber du det for at gøre livet lettere, højreklikker på det og åbner det i Photoshop. Her har vi valgt et flot ørkenbillede, som vi vil redigere.

>> Du vil bemærke, at når du åbner dit billede i Photoshop, popper der et andet program op. Frygt ikke, det er blot Adobe Camera Raw [Billede A]. Det er Adobes software til raw-bearbejdelse; den læser raw-informationen, hvorefter man kan redigere sager som for eksempel hvidbalance og eksponering i raw-filen. Bagefter bliver billedet åbnet i Photoshop. Det lyder måske en anelse kompliceret, men tro os: Det er pærelet.

Billede A

2 Fordele ved raw

Nogle af de trin, som vi gennemgår i denne guide, skal man igennem, hver gang man bruger raw-filer, men før vi kommer til disse vigtige skridt, skal vi ind på årsagen til, at vi er nødt til at redigere billedets grund-elementer.

Vi skal også se på de funktioner, som Adobe Camera Raw har at tilbyde. Når man arbejder med en raw-fil, har man langt flere data at lege med: en bredere farveskala, et større dynamisk område, flere justeringer af skarphed og støj og meget andet. Kort sagt giver dette format mere kontrol over billedet, og det er netop det, man ønsker, når man manipulerer et foto.

>> Når man arbejder i Adobe Camera Raw, redigerer man filen direkte, og derfor har man mere kontrol, end man ville have i Photoshop. Photoshop er stedet, hvor man fokuserer mere på de visuelle effekter; Adobe Camera Raw sørger for, at ens udgangspunkt er så godt, som det kan være. Som du kan se, er nogle af Adobe Camera Raws funktioner umiddelbart tilgængelige i højre side.

Under fanen “Basic” findes de mest fundamentale indstillinger såsom hvidbalance, temperatur, eksponering, mætning, kontrast, skygger, højlys, hvidt og sort. Med disse skydere kan man bringe noget liv ind i sit billede, og de giver en god, stærk begyndelse på et projekt.

3 Giv dig tid

Vi skal udsætte dette billede for lidt redigering og give det et renere, mere detaljeret udseende. Før vi går videre til skyderne, må vi analysere fotografiet og finde ud af, hvad der er mindre godt ved det. Vores billede virker lidt afbleget og udvasket, og derfor er vi nødt til at tilføje noget skarphed, struktur og varme for at vække det til live.

>> Du kan se, at vi har føjet varme, detaljer og kvalitet til billedet ved hjælp af skyderne [Billede B]. Hovedparten af ændringerne bestod i at tilføje mætning og reducere skygger og højlys. En sænkning af farvetemperaturen syntes at give et bedre resultat end en stigning, som fik billedet til at virke urealistisk. Giv dig tid til disse justeringer, og lad være med at gå for vidt.

Billede B

Man kan nemt komme til at føje for meget til et billede og få det til at se kunstigt ud. I sammenligning med det oprindelige foto fremstår det nu mere detaljeret og indbydende. Takket være de data, der er i et raw-billede, kan man opnå sådan et resultat uden at give køb på billedkvaliteten.

JPEG vs. RAW – hvad er bedst?

Der er mange fordele ved både jpeg og raw – men der er naturligvis andet end blot disse to filformater at vælge imellem. Jpeg er et af de mest udbredte billedfilformater, man kan finde. Kort fortalt er jpeg komprimeret, mens raw er ukomprimeret, men hvad betyder det i praksis, og hvordan påvirker det et billede?

Man ser typisk jpeg som standardfilformatet til stillbilleder i de fleste kameraer. Det bruger lossy kompression (med tab) til lagring og visning af digitale billeder. På grund af kompressions-effektiviteten er dette det mest populære billedfilformat. De fleste enheder til fremvisning og hovedparten af softwaren har indbyggede funktioner, der sætter dem i stand til at læse og vise jpeg-billeder.

Fordelene omfatter mindre filstørrelser (og det er selvsagt positivt), hurtigere skrivetider og et udvalg af kompression. Det betyder, at man kan vælge mellem filstørrelser og billedkvalitet. Der knytter sig også nogle problemer til jpeg-filer. Eftersom der er tale om en lossy kompressionsalgoritme, går data tabt.

Det sætter en grænse for, hvor meget man kan redigere et billede, og det kan føre til problemer med synlig pixelering og posterisering i mere komprimerede filer. Det er sværere at gendanne data i et jpeg-billede, og hvis man har et skarpt billede, bliver det sværere at gøre det uskarpt. Det samme gælder, hvis en optagelse er over- eller undereksponeret; det bliver meget svært at råde bod på det, fordi jpeg har et mindre dynamisk område.

Raw-filer er derimod ukomprimerede. Det betyder, at der er masser af data at redigere med, og de lider langt mindre under spor efter billedkompression. En af de største fordele ved raw i forhold til jpeg er et langt større farverum. Det giver brugeren meget bedre mulighed for at opnå nøjagtig de billeder, man ønsker, under redigeringsprocessen. Hertil kommer et væsentligt større dynamisk område.

Når det gælder om at gendanne data i et billede, er raw derfor jpeg langt overlegen. Med denne stigning i data følger imidlertid det uundgåelige problem: Raw-billeder fylder meget mere end jpeg-fotos. Medmindre man har masser af lagerplads i sin enhed, skal man måske ud at investere i denne afdeling, hvis man vil skyde i raw-format.

Desuden skal en raw-fil bearbejdes og konverteres til et format såsom jpeg, hvis man skal se den på normal vis, og det kan tage længere tid under redigeringen. Endelig er det store problem, som knytter sig til raw, kompatibiliteten mellem producenterne. Mærker som Canon kan ikke læse Nikon-filer – og vice versa.

Det kan være anstrengende, og man skal have en særlig software for at åbne disse filer, så man kan redigere dem. Begge formater har afgjort både fordele og ulemper. Man skal bestemme sig for, hvilken form for fotografi man vil beskæftige sig med. Hvis man tager fotografi temmelig afslappet og kun er interesseret i at tage billeder som dagbogsnotater og for sjov, er jpeg-formatet mere end tilstrækkeligt.

Husk, at større filer betyder færre billeder. Hvis man på den anden side hælder til den professionelle og kommercielle side af det at fotografere, vil raw-filer give langt flere detaljer og valgmuligheder, som kan være med til at skabe stor kunst. Med raw-filer får man virkelig styr på sagerne.

4 De første skridt

Før vi for alvor begiver os ind i Photo-shop, skal vi gennem det vigtigste trin. Nederst i vinduet er der en understreget tekstlinje med vigtige oplysninger om billedet. Teksten bør slutte med billedets PPI-tal. Når man klikker her, bliver der åbnet et andet vindue ved navn Camera Raw Preferences. Gå til den venstre fane, og åbn “Workflow”-menuen. Øverst kan man vælge sit farverum.

Vi arbejder digitalt, og derfor skal vi bruge et rgb-farverum. Vi har valgt “ProPhoto RGB”, fordi det er det største. Vi skal desuden sørge for, at dybden er 16 bits.

>> Endelig skal du bemærke et “Photo-shop”-felt forneden. Det dækker muligheden for at åbne i Photoshop som et Smart Object, og det er som standard fravalgt. Sørg for, at det er aktiveret [Billede C]. Det giver dig mulighed for at åbne Adobe Camera Raw, hvis du får brug for at gå halvvejs tilbage gennem dit projekt og ændre raw-filen igen.

Billede C

Det giver bedre resultater end at prøve at redigere oven i dit projekt ved hjælp af den almindelige Photoshop-procedure. Uanset hvad du gør med Photoshop-filen, behøver du ikke gå igennem talløse fortryd-omgange, hvis farverne ikke er i orden – du kan gå ind i Smart Object og redigere kilden derfra.

5 Parat til Photoshop

Klik “OK”, og klik “Open Object” forneden. Det konverterer dit redigerede højkvalitetsbillede til en Photoshop-fil. Du kan tjekke, at det er korrekt, ved at gå til “Image”-menuen og klikke “Mode”. Her skal “RGB” og “16 bits” være valgt. Et andet sted, man kan tjekke, hvis man vil sikre sig, at farverummet er blevet overført, er “Edit”-menuen.

Billede D

Gå hertil, og klik “Convert profile” i bunden af rullemenuen. Det bør svare til det, du valgte i raw-indstillingerne. Det er den bedste måde at indlede et projekt på, fordi det giver dig mulighed for at lave ændringer uden at ødelægge originalen. Nu er du klar [Billede D].

>> Laget til højre ser lidt anderledes ud end et standardlag, fordi det er et Smart Object. Når man dobbeltklikker her, bliver Adobe Camera Raw-programmet åbnet igen. Enkelt. Før vi slutter, vil vi rydde op i nogle af sporene i sandet i forgrunden. Ved hjælp af Photoshops spot healing-pensel og patch-værktøjet sidder vi til sidst med et renere billede, som stadig har bevaret masser af detaljer, og som ser langt bedre ud end originalen [Billede E].

Billede E