Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Sådan gør du din pc til et komplet lydstudie

Med det rette udstyr er din pc i virkeligheden også et lydstudie. Datatid TechLife viser dig her, hvordan du kommer i gang med at optage musik og realisere dine musikdrømme.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Takket være den legendariske kodespecialist Alan Turing har musik og computere haft et langt og frugtbart forhold til hinanden. I 1951 byggede han en enhed, der fyldte et helt rum på Computing Machine Laboratory i Manchester, og som var i stand til at spille moderne toner som God Save The King og In The Mood. Optagelserne på acetat-diske blev for nylig restaureret, og grin fra forskerens kolleger kan høres mellem enhedens violinagtige toner.

67 år senere kan teknologien, som kræves til at skrive, optage, producere og mestre et hit af professionel kvalitet, ligge i en pc. Relevant hardware og software har aldrig været billigere eller nemmere at få fat i, og nettet er en uudtømmelig kilde for musikere og producenter in spe. Med andre ord: Du har ringe undskyldninger for ikke at komme i gang.

Alt efter dit ambitionsniveau kan du skalere pris og kvalitet for udstyr og software nærmest frit efter drømme, pengepung og behov. Men de fleste af os får næppe brug for en rack-kompressor til 85.000 kroner eller en vintage-mikrofon af samme design, som blev brugt af Beach Boys.

Grundlæggende behøver du blot en grænseflade til lyd for tilslutning af mikrofoner og instrumenter, en arbejdsstation til digital lyd (DAW – Digital Audio Workstation) til at arrangere optagelserne, et par gode studieskærme og software til mix og mastering. Det behøver ikke være det store udtræk, og det bør heller ikke medføre en stor mængde forarbejde for at få tingene til at fungere.

Musikproduktion kan være komplekst for dem, som ønsker det, men det er bedst at lægge et solidt fundament omkring det grundlæggende, som du kan udbygge. I denne guide dækker vi optageteknikker, MIDI-programmering samt valg af software og hardware. Vi koncentrerer os om musikproduktion for pc-entusiaster, ikke for det store symfoniorkester.

Nødvendig hardware i din pc

Sandsynligvis ejer du en god pc. Er du computerspiller, er din opsætning alt rigeligt, fordi musikproduktionen generelt ikke kræver nær så meget af maskinen. Desværre er din dyre, stærke gpu ikke til meget nytte her. I stedet er lagerplads det vigtigste – gigabyte efter gigabyte af hurtig, pålidelig plads på en ssd. Kravet øges yderligere efter optagekvaliteten.

Gå derfor efter en ssd på mindst 1 TB som grundlag for en fornuftig opsætning. Har du kun tænkt dig at bruge dit hjemmestudie til elektronisk musik, skal du også bruge plads til at installere DAW, VST (virtuel studieteknologi) og anden software. Samsungs 860 Evo-drev for eksempel kunne passe fint til formålet. For 2550 kroner får du 1 TB, mens 500 GB-modellen koster cirka en tusse.

Hjemmestudier har det med at vokse, men en opsætning som denne er overhovedet ikke nødvendig i begyndelsen. Takket være den nyeste software kan meget opnås med lidt.

Næste i komponent i hierarkiet er processoren – også kaldet cpu’en. Den tager sig af lydmodellering, udregning af matematikken bag kompressionen, rumklang, forsinkelse og lignende samt holder styr på hele din automatisering. Musiksoftware er ikke programmeret til at gøre brug af din grafikprocessors (gpu) kræfter, så rå cpu-ydelse er afgørende. Som med alle krævende programmer handler det om kerner versus clockfrekvens.

Har du en quad core-cpu eller derover, er den gode nyhed, at alle store DAW’er bruger flere kerner og tråde. Desværre ikke altid på den mest effektive måde, og de skalerer ikke nødvendigvis op til otte kerner. Du behøver derfor ikke flere end fire kerner. Clockfrekvensen er en mere pålidelig indikator for ydelse, når det gælder DAW, så gå efter en 3,5 GHz-model eller højere. På Intel-siden er quad core 3,8 GHz i5-7600K en fin kandidat til cirka 2000 kroner for processoren alene. Hos AMD er en Ryzen quad core, 3,5 GHz 5 1500X et fint køb til cirka 1200 kroner.

Popfiltre forhindrer pludselige udfald i lydbølgerne, og de holder mikrofonen spytfri.

8 GB RAM betragtes som rigelig til stabil håndtering af de fleste DAW’er. En lav tærskel for en ambitiøs pc i 2018, men tro ikke, at det 64 GB-sæt, du har forelsket dig i, forbedrer ydelsen proportionalt. Reglen om faldende udbytte gælder såvel for musikproduktionen som for videooptagelser og spil. Med andre ord: 16 GB vil normalt være helt unødvendigt. Ram er dog vigtigt, fordi du opretter store lydfiler, som skal skrives til permanent lagring, så mere ram forhindrer forsinkelse mellem optagelse og afspilning.

Du bruger også ram, hvis du indlæser mange plugins og kører dem samtidig, og når et spor er afsluttet, og lydfilerne udgives i en enkelt fil. Omvendt forbedrer ram ikke lyden, og den påvirker håndteringen af DAW meget mindre end din cpu. Da du kun har brug for et godt 8 GB-sæt, bør du lede efter gode tilbud fra pålidelige producenter som Corsair, Crucial og G.Skill.

At finde den rette placering kræver tålmodighed og et godt øre.

Du har heller ikke behov for et monsterlydkort, for softwaren til lyd omgår alle interne modeller. Eneste ekstraudstyr kan i stedet være en sekundær skærm, hvilket er praktisk i et hjemmestudie. Den behøver ikke levere imponerende farvegengivelse eller 4K-opløsning, men fungerer som øget skærmplads, hvor du kan arbejde med ekstra programmer.

Har du en ældre skærm stående, så brug den. Ellers kig efter modeller som Acers KG221Q, en 21,5” 1080p-skærm til 850 kroner. Sandsynligvis kan din pc klare jobbet, selv om den ikke opfylder specifikationerne. Prøv alligevel at køre softwaren, som vi nævner længere fremme. I værste fald får du en træg ydelse, der kan afhjælpes med blot en eller to af de nævnte hardware-opgraderinger.

Nævnte komponenter

1 TB Samsung 860 Evo: 2550 kr.
Intel Core i5-7600K: 2000 kr.
8 GB ram: 600 kr.
I alt: 5150 kr.

Godt lydudstyr

Du skal også bruge ekstern hardware til dine optagelser. Laver du kun digital musik med software, behøver du ikke udstyr, da du reelt ikke optager noget. Men ellers skal du bruge hardware i form af et eksternt lydkort, som har analoge lydindgange (for eksempel en mikrofon via XLR), overfører signalet via en preamp (forstærker) og konverterer det til digitale data, som kan manipuleres på din computer. Priserne begynder ved 450 kroner og går op til Sony Oxford OXF-R3-studiekonsollen til otte millioner kroner. Mange professionelle modeller koster i området af 45.000 kroner.

Du bør gå efter en med et par indgange til mikrofoner og instrumenter, en USB-udgang til pc’en og porte til studioskærme. Prisen er højest omkring 2100 kroner. Se eventuel nærmere på Focusrites mest solgte sortiment som for eksempel Scarlett 2i2 Studio 2nd Gen, der omfatter en to-indgangs konsol, mikrofon og studiohovedtelefoner.

Focusrite Scarlett 2i2 er en fuld pakke af det vigtigste til budgetpris.

Focusrite er kendt for regelmæssige driveropdateringer, og Scarlett-modellerne har generelt lav forsinkelse på input, hvilket er afgørende for præcise instrumentelle optagelser (cpu-ydelsen har dog også stor betydning). De to indgange på 2i2 er kompatible med XLR og 6,35 mm-lydstik. Mikrofoner har ofte XLR-jacks, mens instrumenter som guitar og bas bruger 6,35 mm-jack.

At have begge indgangstyper i sin konsol sparer køb af adaptere, og med to af dem kan du lave flere optagelser på én gang, for eksempel af vokal og guitar. Hovedtelefonerne og kondensatormikrofonen, som leveres med 2i2, er ikke industristandard, men for en begynder er de mere end velegnede.

Optager fra mikrofoner og instrumenter

Optagelse af trommesæt kræver flere mikrofoner, så overvej MIDI-programmering for at skabe slagtøjslyde.

For at kunne optage vokaler, trommer, guitarer, bas og andre instrumenter med lydindgang skal du bruge en lydgrænseflade. Navnet dækker over en boks, som modtager analogt input og oversætter det til digitale data, som sendes til din pc via et USB-kabel.
Med mikrofonen tilsluttet og placeret, åbner du din DAW og vælger et lydspor, så den lytter til det input, som din mikrofon er tilsluttet.

Start ved at trykke på den røde optageknap, og lav en lyd i mikrofonen. Kan du se udslag på lydniveauerne, der kommer ind i din DAW, er opsætningen korrekt. Nogle mikrofoner kræver ekstra strøm. Her trykker du på ”+ 48V”-knappen på din lydgrænseflade. Kontrollér dog dette i specifikationerne inden. For instrumenter som elektrisk guitar og bas er processen den samme. Tilslut instrumentet, og følg signalets vej til din DAW.

En mikrofon kan også bruges til at optage instrumenter. Nogle er dog for følsomme til at håndtere sådanne høje lydstyrker. Branchens standardmikrofon til dette formål er Shure SM57, som dog ikke kan bruges til vokal. Du har derfor brug for både den og en mere følsom, større membranmikrofon.

Mikrofoner henter rumlyd, foruden din stemme, så hvis du vil have en tæt lyd, så optag i et lille, tæppebelagt rum med få reflekterende overflader.

Andre alternativer er Audient ID4 – en kompakt, velbygget konsol prissat til 1100 kroner. Har du et større behov, kan Komplete Audio 6 fra Native Instruments være en mulighed. For 1550 kroner får du seks indgange og et prangende design.

Til sidst, udover sanger, mikrofon og instrumenter, behøver du et par gode studiemonitorer eller hovedtelefoner. Mange tror, de kan bruge deres dyre gamingheadset eller deres hi-fi, men den slags forbrugerlydudstyr er af producenterne indstillet til at lyde så godt som muligt, og det opnår de ved at øge niveauer for bestemte frekvenser. Professionel lyd handler derimod om at få noget til at lyde, som det virkelig skal, hvilket betyder en absolut flad frekvensgang, hvor bestemte toneområder ikke fremhæves.

For at opnå den ægte lydgengivelse og den bedste mixing skal du have du et par studiemonitorer, som findes i aktive og passive varianter. Sidstnævnte kræver en preamp (forforstærker) til at drive selve højttalerne. Til et budget-hjemmestudio er et aktivt par som Yamahas HS5 ideelle. For 1200 kroner får du et par velbyggede, vellydende højttalere.

Når du optager vokaler og instrumenter, er hovedtelefonerne et must. Vælger du Focusrite, følger et par med. Ellers er der en mulighed med BeyerDynamic DT 770. De er i høj kvalitet og til en pris, hvor de fleste kan være med, normalt prissat til omkring 1000 kroner. De er komfortable, smukt afbalancerede og holder hele livet.

Med hensyn til mikrofoner findes den prisvenlige Shure SM57-kondensatormikrofon til 799 kroner. Selv om du går efter Focusrite-
sættet, er den værd at se nærmere på, fordi det er industristandarden til optagelse af guitar og basforstærkere og slagtøj. Focusrite CM25-kondensatormikrofonen er ikke designet til sådanne høje volumenniveauer, da det er en vokalmikrofon. Denne type er designet til at opsamle næsten lydløse dele af din stemme fremfor en guitarforstærker.

Derudover findes Røde NT1-A til under 1200 kroner, som laver gode vokaloptagelser uanset sanger og stil. Er du seriøs med hensyn til optagelse af akustisk guitar, skal du købe to af disse og placere den ene ved guitarens lydhul omkring 20 centimeter tilbage, og den anden ud for det tolvte metalbånd på gribebrættet.

Popskærme (stofmembraner) er ikke afgørende for vokaloptagelser, men de gør en stor forskel for optagekvaliteten. De kaldes sådan, fordi de filtrerer de hårde ”pop”-lyde fra en stemme, der synger. De kan fås fra omkring 150 kroner.

Til sidst må du ikke glemme mikrofonstativet. De fleste mennesker har kun brug for et, men hvis du vil optage en akustisk guitar i stereo eller ønsker at blande en vokal optagelse fanget via to mikrofoner, så køb to. De koster 3-400 kroner stykket.

Nævnte komponenter

Focusrite Scarlett 2i2 Studio Bundle: 1850 kr.
Popfilter: 150 kr.
Mikrofonstativ: 350 kr.
I alt: 2350 kr.

Programmer til lydoptagelserne

Det er nu tid til at se på softwaren på din studiecomputer, hvilket kan være lidt mere kompliceret. Først skal du vælge en DAW. De store navne her er blandt andet Pro Tools, Reaper, Ableton, Cubase og FL Studio. Tænk på dem som musikkens svar på Photoshop og Premiere Pro.

Her optager du lyde på spor, skriver MIDI-data, bygger synths, indlæser VST’er, blander spor, bruger effekter og styrer det hele. Deres brugergrænseflader er stort set ens og er som regel kendt af alle, der har arbejdet med software til videoredigering.

Pro Tools koster 17.000 kroner og er beregnet til professionelle. I den anden ende findes Reaper (www.reaper.fm/), som er gratis og med mange af de samme funktioner som Pro Tools. En anden gratis mulighed er Ableton Live Lite (www.ableton.com), der bruges sammen med Focusrite Scarlett-pakken. Ableton er både en god live DJing-pakke og en enkel studie-DAW. Det betyder, at grænsefladen er lidt anderledes. Du bemærker ikke Live Lite-versionens begrænsninger på begynderniveau. Den giver alt, du har brug for.

Reaper synes ikke videre brugervenlig, men det er ikke så skræmmende, som det ser ud.

Når du har besluttet dig for en DAW, handler næste softwarekøb om virtuelle instrumenter (VST’er). Vil du lave EDM (elektronisk dansemusik), er det din platform, og du bør afsætte penge til det. Vil du lave musik primært gennem optagelsesinstrumenter, fylder VST’er kun lidt i dit mix. Med et program som Superior Drummer 3 (2050 kroner) kan du programmere MIDI-trommer og opnå en realistisk studiooptagelse af trommelyd i stedet for at købe fire eller fem mikrofoner og forsøge at nå den samme polerede lyd på den hårde måde. Det samme gælder for en bas-VST.

I gang med at programmere MIDI-lyd

Med et virtuelt instrument kan du ved hjælp af MIDI indspille hele orkesterstykker.

MIDI bruges til nøgleinstrumenter, trommer og elektronisk musik. MIDI står for Musical Instrument Digital Interface. Det giver dig mulighed for at udtrække toner ind i en såkaldt sequencer. Tonerne kan tildeles et vilkårligt antal virtuelle instrumenter.

Mange producenter dropper instrumenterne og skaber i stedet sange med MIDI, enten ved hjælp af en MIDI-controller til at programmere tonerne, eller gør det ved hjælp af en mus, tone for tone. MIDI-controllere med et traditionelt tastaturlayout eller et gitter af knapper, kan købes for under 700 kroner og fjerner meget af den sure og kedelige programmering. Har du allerede færdigheder med tastatur eller klaver, kan du gå denne vej og spille løs.

Vælger du programmering, er der et par punkter, som er værd at huske, mens du komponerer: Redigering af anslaget (hvor hårdt tonen spilles) tilføjer et menneskeligt aftryk, så tænk over det, hvis dit spor lyder lidt robotagtigt. Omvendt, hvis du spiller delene på en controller, og det hele lyder rodet, skal du bruge kvantiseringsfunk-
tionen i din DAW.

Den opdeler dine programmerede toner på en tidslinje og udjævner eventuelle tidsmæssige fejl, men du skal vælge den rigtige indstilling, for at tonerne arrangerer sig som ønsket. Er musikteori ikke din stærke side, og du for eksempel ikke ved, om delene er skrevet i sekstende- eller ottendedel, så prøv hver indstilling, indtil det lyder rigtigt.

Det er svært at anbefale bestemte VST’er, fordi brugen af dem er bundet til den genre og den lyd, du går efter. Den førnævnte Superior Drummer er Rolls-Royce blandt tromme-VST’er. Komplete (fra 1400 kroner) sælger samlinger med lyde, effekter og instrumenter. Mange VST’er indeholder selvstændige versioner, der kan indlæses og køres uden for en DAW, men du bør vide, at for at optage dem skal du først indlæse din DAW og tildele VST til et bestemt spor. VST’er gemmes i en bestemt mappe, så du skal bare fortælle din DAW, hvor de findes fra menuen ”Preferences”.

Du bør også have god programpakke til mix og lydhåndtering, herunder kompressorer, EQ’er og andre effekter, som anvendes på spor, efter lyden er optaget, eller MIDI-data er skrevet. Tænk på dem som lydmæssig lim, der binder hvert instrument til det næste.

Pakken The Waves Gold Essential Mix & Master (cirka 980 kroner fra www.waves.com) har alt, hvad du behøver. Som med VST’er og endda DAW’er er gratismuligheder også værd at undersøge. KVR Audio har snesevis af plugins på www.kvraudio.com/plugins, og de er alle værd at eksperimentere med. Selvom du ikke ender med at bruge dem, så læg mærke til, hvilke effekter de giver, og om du eventuelt kan bruge dem i anden sammenhæng.

Nævnte komponenter

Reaper/Ableton Live Lite: 0 kr.
VST: 0-6900 kr.
Plugins: 0-1290 kr.
I alt: 0-8190 kr.

Fjern eventuelle fejl

Du har nu sammensat et hjemmestudie, men det er fyldt med software og hardware, du ikke kender til bunds, så risikoen for fejl er overhængende. Her er et par eksempler.

Langt den mest almindelige fejl er ikke at få et signal i sin DAW. Dit instrument er tilsluttet, du spiller på det, men din pc hører det ikke. Der er ikke noget simpelt svar på løsningen, men kontroller følgende: Er lydstyrken på dit instrument skruet op? Er den tilsluttet korrekt? Er lydstyrken også her slået til og skruet op? Er det kablet hertil eller til en mikrofon? Og er lydgrænsefladen korrekt tilsluttet din pc, og er dine studiemonitorer tændt og skruet op?

Er svaret ja til alle spørgsmål, skal du under-søge opsætningen på softwaresiden. Er din lydgrænseflade korrekt konfigureret i din DAW? Led efter indgange og udgange i dine systemindstillinger, og sørg for, at de er indstillet til din lydgrænseflade. Har du de nyeste drivere installeret? Er sporet indstillet til at optage? Kan du se niveauer komme igennem din DAW? Hvis din mikrofon eller dit instrument er tilsluttet indgang to, er sporet i din DAW også sat til indgang to?

Ableton har en lang række DJing-live-funktioner end andre DAW’er, heraf tilnavnet ”Live”.

Er svarene stadig ja, er det tid til at gå på nettet. Andre har sandsynligvis haft et lignende problem med tilsvarende udstyr. Hvis ikke, giver det ofte nogle nyttige svar, hvis du lægger et hurtigt spørgsmål på producentens brugerforum eller på hjemmesiden Gearslutz (www.gearslutz.com).

Alan Turing behøvede måske ikke bekymre sig om driverkompatibilitet i 1951, men han formåede at gengive en forståelig udgave af den britiske nationalhymne ved hjælp af en computerenhed bygget fra bunden. Med det som inspiration skal du nok komme igennem eventuelle problemer og hen over bump på vejen mod optagelsen af din første sang eller dit første nummer. Og alle de efterfølgende på din vej mod stjernestatus …

Mix dine spor

Med små midler kan du komme langt. Det gør du eksempelvis ved på din pc at tilføje effekter til dine lydspor.

Komposition og optagelse er kun halvdelen af arbejdet. At få delene til at lyde godt sammen handler om at mixe.

Overvej først lydstyrke og placering i hvert spor. I et traditionelt rockband placeres vokal og bas i midten af ​​mixet, mens guitarer og andre instrumenter placeres på begge sider, og trommer-ne breder sig i den fulde stereoopsætning. Inden for elektronisk musik gælder tilsvarende principper: Vokal og bas i midten, andre dele til hver side.

Juster panoreringen på dine spor, indtil du kan høre alle tydeligt. Foretag nu justeringer i volumen, så det lyder, som om hver del har fået plads, ikke som om de konkurrerer om at blive hørt. Svage stemmer eller instrumentaloptagelser kan gemmes i mixet ved at dæmpe lydstyrken, men du er bedst tjent med at få et godt spor fra start.

Herefter kommer kompressionen. En kompressor indstiller højeste og laveste lydstyrke på et spor og kan bruges til at opstramme enkelte dele eller hele sangen. Alle sange har fået en vis komprimering gennem processen.

Som minimum bør komprimering anvendes på en vokal og instrumenter med et bredt dynamisk område, for eksempel en guitar, der spilles blødt under verset, men hårdere i omkvædet. Med hjælpespor kan du tildele effekter såsom forsinkelse og ekstra instrumenter og opnå en blanding af enkle og effektfulde lyde.