Home » Styresystem » Guide: Sådan fikser du Windows 10
Guide: Sådan fikser du Windows 10

Guide: Sådan fikser du Windows 10

Share
5 Privatliv

Datasikkerhed er vigtigt, og en ubeskyttet pc er dybest set en invitation til at blive udnyttet, og du ved måske ikke engang, at du bli-ver udnyttet. Tiden med åbenlyst ondsindet virus er forbi.

Windows 10 har en række indbyggede beskyttelsesforanstaltninger, men du kan aldrig være forsigtig nok. En af de funktioner, som du bør slå fra, er Wi-Fi-assistent, der automatisk deler Wi-Fi-adgangskoden på tværs af alle Windows 10-enheder på samme konto.

Microsoft har ændret det, så færre data deles, men at slukke den helt forhindrer, at der sker uønskede ting. Det gør du ved at gå til menuen Start og vælge Indstillinger > Netværk og Inter-net. Klik på ”Wi-Fi” og slå den fra.

I Indstillinger er det muligt at få et overblik over andre privatlivsindstillinger i Windows 10. Ikke overraskende finder du det i sektionen ”Beskyttelse af personlige oplysninger”. Her kan du justere en række privatlivsfremmende muligheder, som hjælper med at holde alt under kontrol.

Windows 10 har en række sikkerhedsfunktioner, som er værd at kigge på. En af dem er Windows Defender, som er konstrueret til at opdage og fjerne malware. Du finder den under Indstillinger > Opdatering og sikkerhed. Sørg for, at den er slået til, hvis du ikke har en tredjepartsantivirus-løsning kørende. Men du bør ikke stole på Defender alene.

Se også:  Guide: Få styr på pc’ens strømforbrug

Det er et af de mindst effektive antivirusværktøjer, der findes, og du bør tilføje beskyttelse fra tredjepart, også selv om det er gratis. For eksempel Avira (www.avira.com).

Windows Firewall er den anden halvdel af Microsofts bestræbelser på at holde din pc fri for malware og andre angreb. Den er nem at slå til, men konfigurationen kræver lidt mere.

Du slår den til, eller rettere sik-rer, at den som standard er slået til, ved at skrive ”firewall” i søgefeltet (ved siden af menuen Start). Klik på ”Windows Firewall”. Herfra kan du slå den til (eller fra), og du kan justere dens ”styrke”.

Windows Firewall kan konfigu-reres utrolig stærkt via ”Avancere-de indstillinger” i venstre side. Du kan blokere alle mistænkelige apps og programmer uden at spørge. Eller du kan bløde den op, så den ikke blander sig så meget. Det kan betyde, at der er en lidt større risiko for, at din pc bliver ramt af nogle typer infektion.

Få fart på - Sæt skub i den sløve computer

Du får nemmest gang i en langsom pc med træg opstart ved at reducere antallet af apps og programmer, som indlæses ved start.

Tryk på knapperne Ctrl+ Skift+Esc for at få Jobliste. Klik på linket, der siger ”Flere oplysninger”. Vælg ”Start”.

Se også:  Guide: Flot kollage af dine fotos

Kig på listen over aktivere-de programmer og apps, og find dem, som ikke behøves. Du slår et program fra ved at højreklikke på det og vælge ”Deaktiver”. Deaktiverede programmer og apps indlæ-ses ikke automatisk ved opstart.

Vær påpasselig med ikke at slå Microsoft-tjenester eller vigtige programmer såsom antivirus fra. Er du usikker på, om det er klogt at deaktivere et bestemt program, så brug Google til at finde ud af det.

Føler du, at det tager 100 år at få gjort tingene i Windows 10? Så skal du bruge menuen Hurtig adgang, som er place-ret i Stifinder, for den kan spare masser af tid. Du tilføjer filer, mapper og programmer til indholdsoversigten ved at højreklikke på deres ikon og vælge ”Fastgør til Hurtig adgang”.

Det betyder, at de vil dukke op og kan hurtigt tilgås, hvilket er nyttigt for nyligt brugte mapper. Du kan også indstille Stifinder til at indlæse menuen Hurtig adgang som standard fremfor Denne pc.

Det gør du ved at holde Stifinder åben, klik på fanen ”Vis” i topmenuen (ved siden af ”Del”), derefter på Indstillinger > Skift mappe- og søgeindstillinger. Du kan nu fra rullemenuen ved ”Åbn Stifinder, og” vælge mellem ”Denne pc” og ”Hurtig adgang”.

TAGS
reparation
software
Windows 10

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S