Home » Internet » Guide: Sådan får du mere ud af dit Wi-Fi
Guide: Sådan får du mere ud af dit Wi-Fi

Guide: Sådan får du mere ud af dit Wi-Fi

Share

Er du en af de efterhånden mange, som har fået en hurtig internetforbindelse? Lever den også op til dine forventninger? AOD giver gode råd og guider dig uden om de mest almindelige faldgruber

Flere store virksomheder taler seriøst om, at deres ansatte skal tilbringe en stor del af deres arbejdstid i hjemmet. Samtidig vil vi gerne kunne game online og streame video. Alt dette forudsætter hurtige, stabile og sikre internetforbindelser.

Derfor har folk travlt med at få installeret hurtigt bredbånd, og mange vælger at gå all-in med 1 Gbps. Rent teknisk kan det være overkill, men prissætningen på markedet gør det nærmest tåbeligt at nøjes med mindre.

Når man etablerer bredbånd i forbindelse med en kabel-tv-installation, skal det såkaldte modem fra teleudbyderen forbindes til den første antennestikdåse på kabelforbindelsen. Dette skyldes, at modemet skal indkobles, inden tv-signalerne filtreres ud til boligens fjernsyn.

Se også:  Historisk billigt: Nu kan du få en Wi-Fi 6-router for under en tusse

Denne hovedstikdåse er mange gange placeret der, hvor installationen har været nemmest og billigst for udbyderen. Det er sjældent det optimale sted, for når modemet også skal fungere som trådløs Wi-Fi-router, bør det placeres centralt i boligen.

YouSees aktuelle standardmodem, SagemCom F@ST 3890V3 W, dækker uden problemer trådløst to etager på hver 80 kvadratmeter i AOD’s testmiljø.

Hvordan klarer man så den udfordring?

I en eksisterende kabel-tv-installation er det mest overkommeligt at trække et antenne-kabel med F-stik i begge ender fra den første stikdåse og hen til det sted, hvor modemet skal stå. Sammen med et YouSee-modem fik denne skribents et par meter meget stift installationskabel med gode F-stik, men det behøver man ikke føle sig bundet af. I vores hjem har vi prøvet at forlænge forbindelsen med 10 meter langt, fleksibelt og billigt F-kabel fra Harald Nyborg, og det giver overhovedet ingen forringelse af hastigheden på vores gigabit-forbindelse.

Se også:  Her er markedets bedste, billigste og hurtigste bredbånd

Alternativt kan man investere i en dedikeret Wi-Fi-router, placere den optimalt og forbinde den til modemet med et CAT 6a LAN-kabel, som kan overføre 10 Gbps og være helt op til 100 meter langt.

Find et godt navn

Denne skribents SagemCom PACK F@ST 3890V3 W YouSee-modem kommer fra fabrikken med netværksnavnet (SSID) ”WiFimodem-0FB8”. Det lyder måske meget tilforladeligt, men hvis man bor i en ejendom med mange andre YouSee-kunder, anbefaler vi et mere individuelt SSID, som umiddelbart kan genkendes, for eksempel familiens navn(e) eller vejnavn plus husnummer.

TAGS
bredbånd
Internet
Wi-Fi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S