Home » Software » Guide: Sådan får du en bitcoin-tegnebog
Guide: Sådan får du en bitcoin-tegnebog

Guide: Sådan får du en bitcoin-tegnebog

Share

Bitcoin er gået fra at være et anliggende for nogle få, trætte programmører til et større investeringsredskab. En enkelt bitcoin havde i januar sidste år en værdi på omkring 1000 dollars – i dag er den mere end ti gange så meget værd. Fremkomsten af onlinebørser som CoinBase og Bitstamp har været med til at gøre det nemt for andre end it-nørder at tjene penge på dette kryptofænomen

I sin egenskab af virtuel valuta er bitcoin sårbar overfor hackere, og det er grunden til, at alle, der er interesseret i investering, skal have en sikker software-”tegnebog”, der kan sikre deres midler. Electrum har eksisteret siden 2011 og er en overordentlig stærk og gratis klient til bitcoin. Ikke blot er softwaren ekstremt nem at konfigurere; den bruger stærk kryptering til at holde brugerens tegnebogsfiler sikre.

Electrum understøtter også et specielt “seed” på 12 vilkårlige ordbogsord, som man kan bruge til at gendanne sine bitcoins, hvis der sker noget med computeren. Det enkle interface, der er skrevet i Python, kan man lære at bruge på få minutter. Hvis man får brug for at se en saldo på en anden maskine, kan Electrum også indlæse “iagttagende” tegnebøger, som kan vise saldoen, men ikke foretage betalinger.

Se også:  De bedste gratis programmer lige nu
1 Download og installer Electrum

Åbn din webbrowser og gå til https://electrum.org/#download. Klik “Windows Installer” efterfulgt af “Run”, hvis du bruger Microsoft Edge. Nu starter Electrum-installationsproceduren. Klik “Next” for at vælge standard-installationsplaceringen i C:\Programmer. Når installationen er færdig, dobbeltklikker du på Electrum-ikonet på dit skrivebord.

Nu spørger Electrum, hvor du vil gemme din tegnebogsfil. Klik enten “Next” for at gemme tegnebogen i standardplaceringen (C:\Brugere\ditbrugernavn\AppData\Roaming\Electrum\wallets), eller klik “Choose” for at vælge en anden placering. Klik “Next”, når du er færdig [Billede A].

Billede A

2 Vælg tegnebog- og seedtype

Electrum understøtter forskellige former for bitcoin-tegnebøger. Hvis det er første gang, du bruger tegnebogssoftware, beholder du “Standard Wallet” her og klikker “Next” [Billede B]. Du kan senere oprette andre former for tegnebøger, hvis du vil. Klik “Next” en gang til for at oprette et nyt wallet-seed.

Se også:  De bedste gratis programmer - 39 stykker super-software til din pc

Klik “Next” igen for at vælge en “standard”-seedtype. Nu viser Electrum dit tegnebogsseed. Disse 12 ord kan du bruge til at gendanne din tegnebog, hvis der sker noget med din computer. Husk at skrive dem ned, og gem dem et sikkert sted.

Billede B

3 Generer seed og krypter tegnebog

Når du har noteret dit tegnebogsseed, klikker du “Next” for at komme videre. Electrum beder dig igen skrive dit seed i det følgende vindue for at sikre, at du har nedskrevet det korrekt [Billede C]. Klik “Next” for at gå videre. Du kan nu oprette et kodeord til kryptering af den tegnebog, du tidligere har oprettet.

Det er valgfrit, men det kan varmt anbefales – uden dette kodeord kan enhver med adgang til din computer bruge dine bitcoins. Skriv kodeordet to gange, og klik så “Next” for at gå videre. Nu begynder Electrum at generere dine nye betalingsadresser.

Billede C

TAGS
Bitcoin
Electrum
gratis software

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S