Der er adskillige skytjenester at vælge imellem, men en af de måske mest kendte er Google Drev. Du kan bruge den på flere måder, og den første er at bruge din webbrowser til at se, skabe og redigere filer online.
Det er dog måske mere brugbart at downloade softwaren – ved navn “Backup og synkronisering“ – da den gør dig i stand til at udvælge en mappe på din computers harddisk, som vil blive synkroniseret med Google Drev online, og du kan synkronisere med flere computere, så de samme filer altid er tilgængelige overalt.
Gå til https://drive.google.com, og klik på “Gå til Google Drev.” Hvis du allerede har en Google-konto, kan du starte med at logge ind og bruge Google Drev, men hvis ikke, så klik på “Opret en konto” for at komme i gang. Du bliver guidet gennem processen ved at vælge en e-mailadresse til Gmail og sikre den med et password.
Når du er logget ind i Google Drev, så kig i nederste venstre hjørne og klik på knappen ved navn “Hent Backup og Synkronisering til Windows.” Du bliver ført videre til download-siden, hvor du skal klikke på “Download”-knappen i “Privat”-sektio-nen på siden. Gem filen og gå igennem installationen. Start programmet, og du bliver bedt om at logge ind i din Google-konto.
Vælg hvilke foldere, du gerne vil have synkroniseret mellem din computer og Google Drev. Backup og Synkronisering vælger automatisk dit skrivebord, Dokumenter og Billed-folderne, men du kan fravælge disse. Du kan også tilføje flere foldere med “Vælg Mappe” -knappen [Billede A]. Der er ingen begrænsning på antallet af mapper, du kan synkronisere, andet end den pladsmængde, du har til rådighed.
Som udgangspunkt bliver alle dine filer i de udvalgte mapper gemt i skyen, men du kan ændre dette med “Skift”-knappen. Du kan vælge kun at tage backup af billedfiler i disse foldere eller klikke på “Avancerede indstillinger” for at specificere de billedtyper, du vil ignorere.
For at undgå at bruge al din plads på fotos og videoer, kan du vælge at sænke deres kvalitet til “Høj kvalitet” i stedet for “Original kvalitet”. Klik på sidstnævnte, der er markeret i blåt i teksten “Uploader billeder og videoer i original kvalitet”.