Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Rip dine cd’er - inden det er for sent!

Har du en cd-baseret digital musiksamling, du gerne vil beholde, er det på høje tid at sikkerhedskopiere den - rippe den bit for bit – til computer-lagringsmedier som mekaniske eller rent elektroniske diske.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I manges bevidsthed er cd’en dødere end Grauballemanden, og 1990’ernes mere eller mindre smagfulde cd-tårne har fået samme tur som amagerhylder, askebægre og andre fortidslevn. Hvorfor i alverden skal man bøvle med fysiske medier, når man nærmest gratis kan streame stort set al den musik, der nogensinde er produceret?

Svaret på dette spørgsmål kunne være ”kvalitet”. Hvis du tvivler på dette postulat, så prøv at høre en ”gratis” streamingtjeneste via din computer og et bare kvartanstændigt hi-fi-anlæg. Jo billigere streamingtjeneste, desto lavere bitrate og lydkvalitet kan du regne med at få – og reklamer kan også være med i pakken!

En anden fordel ved fysiske medier kan være udvalg og variation. En tjeneste som YouSee Musik reklamerer med fri adgang til over 60 millioner musiknumre, og så kan der vel ikke være meget mere musik i verden? Jo sagtens, hvis du samler på specialudgivelser eller vil høre bestemte kunstneres opførelser af eksempelvis klassiske værker. Så er det et irritationsmoment, at en streamingtjenestes algoritmer normalt vil starte med at tilbyde dig den mest populære eller billigste version på hylden, og derfra kan det være besværligt at finde den, du helst vil høre.

Philips og Sony gav den ikke for lidt, da de lancerede cd’en tilbage i 1982. Set i bakspejlet virker sloganet herover i dag næsten lige så kikset som Danske Banks katastrofale New Normal-kampagne.

I dag er det nu mest ”Forever”, der skurrer i mine ører, for selv om mine op til næsten 40 år gamle skiver stadig kan spilles, viser flere af dem tegn på langsom nedbrydning. Dette kan ses som mikroskopiske huller i det reflekterende informationslag af aluminium, der er beskyttet af PVC på spillesiden og lak på labelsiden.

Slut med avancerede drev

En anden udfordring er, at cd’ens dalende popularitet har sat stop for udvikling og produktion af avancerede drev til cd-afspillere. Et velkendt eksempel er det taiwanske brand Plextor, som i 00’erne byggede enheder i referenceklassen. Dem har firmaet for længst droppet, og biblioteker samt andre professionelle brugere af optiske disc-drev har hamstret alt, hvad de kunne rage til sig, så de kan blive ved med at arkivere cd’er i bedst mulig kvalitet.

Traditionel hi-fi-hardware og en hel væg med software. Hele den viste cd-samling kan rippes i fuld, original lydkvalitet til en enkelt disk af hdd- eller ssd-typen, der kan være så lille som en tændstikæske. Traditionel hi-fi-hardware og en hel væg med software. Hele den viste cd-samling kan rippes i fuld, original lydkvalitet til en enkelt disk af hdd- eller ssd-typen, der kan være så lille som en tændstikæske.

Det er stadig muligt at købe gode disc-drev, men hvor længe det varer, er nok et åbent spørgsmål.

Ud over de to netop nævnte grunde giver det mening at samle sin musik på en computer og/eller en ekstern netværksharddisk (NAS), hvor titler og numre kan tilgås ligesom andre datafiler – hurtigt og nemt.

En ekstern disk på eksempelvis en terabyte behøver ikke fylde mere end en æske tændstikker, men den kan rumme langt over tusinde cd’er, som i originale plastæsker er 10 mm tykke – hver især.

På den måde kan man få frigjort 10 meter hyldeplads i husets reolvæg – og opefter er der reelt ingen grænser. Selv den største digitale musiksamling kan overspilles til harddiske. Man kan købe automatiske maskiner til formålet, men det kræver en manuel indsats, hvis det skal gøres bedst muligt.

Normalt er det indlysende logisk, at en kopi aldrig kan blive bedre end originalen. Det mente den cd-skeptiske ledelse af det for længst lukkede menighedsblad High Fidelity også, hvis grundlægger i tidernes morgen startede det magasin, du læser nu.

Et af markedets få overlevende disc-drev i den seriøse ende er dette BC-12D2HT fra Asus. Det er også nærmest uopslideligt.
Coveret til skribentens allerførste cd – fra en pressemappe – med det oprindelige slogan på fire sprog. Coveret til skribentens allerførste cd – fra en pressemappe – med det oprindelige slogan på fire sprog.
En automatisk cd-ripper til biblioteker og anden professionel brug. Der var mange modeller i handelen i 2010’erne, men i dag er nye maskiner svære at finde – ligesom cd-afspillere med plads til flere hundrede skiver. En automatisk cd-ripper til biblioteker og anden professionel brug. Der var mange modeller i handelen i 2010’erne, men i dag er nye maskiner svære at finde – ligesom cd-afspillere med plads til flere hundrede skiver.
Et eksternt disc-drev har det bedst i et støj- og vibrationsdæmpende kabinet som denne løsning fra RaidSonic. Det er nemt at afbryde strømmen til de blinkende blå lysshow. Et eksternt disc-drev har det bedst i et støj- og vibrationsdæmpende kabinet som denne løsning fra RaidSonic. Det er nemt at afbryde strømmen til de blinkende blå lysshow.
Tilslutningspanelet bag på ICY-BOX-kabinettet. USB-forbindelsen er af den hurtige 3.0-type, og en ekstra harddisk kan sættes til eSATA-porten. Tilslutningspanelet bag på ICY-BOX-kabinettet. USB-forbindelsen er af den hurtige 3.0-type, og en ekstra harddisk kan sættes til eSATA-porten.

Alligevel lyttede disse gyldne hi-fi-ører sig frem til at mene, at nogle cd’ers indhold kunne komme til at lyde bedre, efter at det var overspillet til digitale lydbånd (DAT eller Digital Audio Tape).

Dette synspunkt kan faktisk give mening. En uhyre vigtig del af cd-systemet er en for 1970’erne yderst avanceret fejlkorrektionsteknik, som gør det muligt at spille en cd fejlfrit, selv om den har fået ridser, fedtfingre og huller i informationslaget. Her kan lp’erne bare pakke sammen.

Meget kort fortalt arbejder en cd med både redundante data og interpolation. Ved redundans forstås i denne sammenhæng, at data gentages i et bestemt mønster, så der er ekstra sæt, hvis det primære skulle være defekt. Interpolation er et finere ord for gætteri. Hvis der mangler et tal i rækken 2, 4, 8, 10, vil en computer indsætte et 6-tal. Dette kan selvfølgelig være rigtigt, men hvad nu hvis vi taler om et digitaliseret audiosignal og ikke en talrække?

På High Fidelity mente nogle af de gyldne ører også, at en stærkt ridset og/eller fedtet cd kunne lyde dårligere end et spritnyt eksemplar af samme værk, selv om begge cd’er kunne afspilles uden afbrydelser. Så kunne forklaringen være, at interpolationsprocessen nogle gange gættede så meget ved siden af, at det kunne høres.

Jamen, hvad så med båndkopien? Her lyder et bud på en forklaring, at når en cd overspilles – klones – bit for bit til et andet digitalt medie, sker der en mere effektiv kontrol og korrektion af dataenes integritet end ved direkte afspilning. Dette kan også forklare, hvorfor det er muligt at tage en kopi af en cd med et pc-program og være sikker på, at kopien er identisk med originalen.

Gratis cd-ripping

Hvis du har en Windows-desktop med indbygget disc-drev, har du alt, hvad du behøver til at rippe dine cd’er. Appen Windows Media Player (WMP) har nemlig også en enkel ripping-funktion, der oven i købet kan sættes til at starte automatisk, så snart du isætter en disc. WMP kan selvfølgelig også læse en cd’s metadata, registrere album- og nummertitler samt downloade et album-cover – hvis den da kan finde et på nettet.

Det er nemt at komme i gang med WMP, for appen har et minimum af indstillinger, og den vigtigste er valg af format, som bestemmer, om musikken skal komprimeres – og i givet fald hvor kraftigt. Personligt har denne skribent de seneste mange år brugt WAV (Waveform Audio File) Loss-less (uden tab) til kloning af cd’er. Dette format sluger omkring 600 MB i timen, men det bevarer cd-indholdets fulde kvalitet og kan læses af det meste grej på markedet.

I cd-rippingens barndom ved 00’ernes begyndelse kostede lagringsplads kassen. Denne økonomiske situation gjorde komprimering eller datareduktion interessant, fordi et 32 MB – megabyte, ikke gigabyte! – hukommelseskort til 500 kr. så kunne række til en hel cd’s indhold i en Samsung Yepp-afspiller. Desværre lød det nogle gange så rædsomt, at det kunne være svært blot at genkende musikken.

En automatisk cd-ripper til biblioteker og anden professionel brug. Der var mange modeller i handelen i 2010’erne, men i dag er nye maskiner svære at finde – ligesom cd-afspillere med plads til flere hundrede skiver. En automatisk cd-ripper til biblioteker og anden professionel brug. Der var mange modeller i handelen i 2010’erne, men i dag er nye maskiner svære at finde – ligesom cd-afspillere med plads til flere hundrede skiver.

I dag kan en gigabyte (GB) diskplads, som kan rumme halvanden ukomprimeret cd, fås for mindre end 25 øre på en 4 TB-harddisk og stadig for under en krone på et ssd-drev på 1 TB. Så giver det ikke rigtigt mening overhovedet at overveje komprimering – heller ikke til FLAC (Free Lossless Audio Compression) – synes jeg.

Avanceret cd-ripping

Hvis den gratis Windows Media Player – eller Apples iTunes – ikke dækker behovet, er der rigeligt med software at vælge imellem på nettet, og de fleste af disse programmer er gratis eller i det mindste billige.

Denne artikels skribent skal ikke prale af at have undersøgt hele dette marked. Da jeg for et par år siden besluttede at gøre et nyt forsøg på at arkivere den bevaringsværdige del af min cd-samling, støttede jeg mig – som så ofte før – til mine EISA-kolleger på det tyske magasin Stereo. De sværger til en app, der hedder dBpoweramp og koster knap 400 kr. Appen findes også i en gratisversion med navnet Exact Audio Copy, som jeg tidligere har prøvet og kasseret igen, fordi jeg fandt den for bøvlet. Ydermere findes der et omfattende forum, hvor man kan finde svar på sine spørgsmål om dBpoweramp, og der arbejdes stadig på softwaren. Jeg har netop opgraderet fra version 16 til 17 og sluppet godt 300 kr.

Du kan gå ind på www.aod.dk, søge på ”dBpoweramp” og finde en stadig læseværdig indsigtsartikel om emnet fra 2010.

Mit vigtigste argument for at vælge dBpower-amp er dette programs ”Secure” ripping-metode, som prøver at afhjælpe fejl under processen ved at læse et dårligt område flere gange. Dette kan tage tid, og nogle gange kan det være nødvendigt at afbryde rippingen og skifte til den hurtigere ”Burst” indstilling uden fejlrettelse. Men når processen lykkes, kan kopien komme til at lyde bedre end den cd, den er klonet fra.

dBpoweramp er en meget avanceret ripper-app. På denne startskærm indstilles Ripping Method og AccurateRip kvalitetssikring. Det kræver nogle klik på ?-tegnet at blive fortrolig med teknikken og mulighederne. dBpoweramp er en meget avanceret ripper-app. På denne startskærm indstilles Ripping Method og AccurateRip kvalitetssikring. Det kræver nogle klik på ?-tegnet at blive fortrolig med teknikken og mulighederne.
Den snart 40 år gamle demo-disc er ved at blive rippet. Det kræver flere forsøg at læse data nok fra nummer 4, men det klares med en anmærkning i karakterbogen. Den snart 40 år gamle demo-disc er ved at blive rippet. Det kræver flere forsøg at læse data nok fra nummer 4, men det klares med en anmærkning i karakterbogen.
Indstillingsmenuen til den gratis Windows Media Player-app. WAV Lossless-formatet giver den bedste lydkvalitet og kræver omkring 600 MB pr. cd, hvad der ikke bør være noget problem i dag. Indstillingsmenuen til den gratis Windows Media Player-app. WAV Lossless-formatet giver den bedste lydkvalitet og kræver omkring 600 MB pr. cd, hvad der ikke bør være noget problem i dag.

Jeg sætter også pris på, at dBpoweramp er bedre til at finde coverfotos og metadata på nettet end WMP og i endnu højere grad iTunes. Dette skyldes, at programmet tjekker en cd’s data i flere databaser og præsenterer de forskellige sæt data, som man kan vælge imellem, hvis man ikke får et rent match.

Sammen med dBpoweramp anbefaler jeg ubetinget et eksternt disc-drev i en bedre kvalitet end det billige skrammel, der sidder i mange desktop-pc’er i dag. Efter Stereos anbefaling har jeg anskaffet et Asus BC-12D2HT-drev til knap 500 kr. og monteret det i et RaidSonic ICY-BOX IB-550StU3S-kabinet til et tilsvarende beløb. Denne løsning fjerner disc-drevet fra en computers digitale støj, og det solide kabinet med en seriøs strømforsyning giver en yderligere beskyttelse af drevet mod støj og vibration.

Tips & Tricks

Hardwaremæssigt er det ikke så svært at komme i gang med at rippe en cd-samling. Ofte vil det dog være nødvendigt at investere i noget ekstra lagringskapacitet.
Aktuelt er min altmulig-pc udstyret med et lille 240 GB C-drev af ssd-typen, som jeg bruger til Windows og de vigtigste programmer. Alt andet gemmer jeg på et internt E-drev, der består af to 2

TB-harddiske i en RAID 1-konfiguration. Min musik- og fotosamling sikkerhedskopierer jeg løbende til en Qnap TS-253B NAS med to 4 TB-harddiske, hvis indhold nemt kan streames kablet eller trådløst til husets mylder af opkoblede enheder.

Med denne løsning har jeg rigelig kapacitet til de første tusind cd’er, og meget mere kan jeg ikke forestille mig at få brug for.

Mit første råd lyder ”Start i det små”. Tag en håndfuld cd’er eller to og prøv at rippe dem for at få en fornemmelse af fremgangsmåden. Noget, der har drillet mig, men jeg har heller ikke en bibliotekars sans for orden og systematik, er navngivning og sortering af musikken, så den er nem at finde frem til. Skal titlerne ordnes efter kunstner, komponist, værk, solist, genre eller...? Skal grupper registreres som eksempelvis ”The Beatles” eller ”Beatles, The”? dBpoweramp har disse og masser af andre valgmuligheder.

Mit Asus-drev kan læse perfekte cd’er ved helt op til 48 gange normal hastighed. Så kan det tage mindre end to minutter at rippe en cd. Omvendt tager fedtede og/eller ridsede skiver længere tid at rippe – især i ”Secure”-indstillingen. Et enkelt fejlbehæftet nummer på 4 minutter kan det tage længere tid at rippe, fordi drevet går langt ned i fart – måske til 3 x eller mindre – og læser dataene flere gange, inden musikken kan stykkes sammen.

Derfor er det en god idé at studere en cd grundigt og fjerne fedtfingre med en syntetisk brille-klud eller lignende. Til mere sejlivede aflejringer bruger jeg et professionelt spray-rensemiddel (9036640) fra Ecolab, men der er masser af alternativer i handelen. Husk blot at afprøve dit rensemiddel på en cd, som ikke uerstattelig.

Hvad stiller man så op med de originale cd’er, når de er blevet rippet? Jeg har hørt om folk, som gør kort proces og forærer dem væk eller kører dem på genbrugsstationen. Andre flytter skiverne til loftet eller kælderen og glemmer alt om dem, indtil de får brug for pladsen til andet kasseret ragelse. Selv smider jeg de originale æsker ud og lægger de nøgne skiver sammen med deres indlægshæfter i nogle bløde plastlommer. Denne løsning er ca. 2,5 mm tyk og reducerer plads-behovet med 75 procent, så jeg kan have over 100 cd’er i en 30 cm dyb arkivæske – og udskyde det uundgåelige.