Home » Tips og trick » Guide: Red de mistede filer
Guide: Red de mistede filer

Guide: Red de mistede filer

Share
De vigtige backupper

Før man går i gang med datagendannelse, bør man undersøge, om der er backup af filen et eller andet sted. Hvis man er udstyret med den rette backuprutine, bliver tab af data et mindre irritationsmoment i stedet for en total katastrofe. I værste fald kan man miste et par timers arbejde og ikke hele filer eller mapper med vigtige data.

I vores komplette guide til backup i AOD 15/2021 delte vi backup-processen op i tre adskilte dele: Den første var en backup af hele systemdrevet ved hjælp af et drevbillede-værktøj såsom Macrium Reflect Free (www.macrium.com/reflectfree).

Led i din cloud-papirkurv efter slettede filer.

Hvis man opgraderer til betalingsversionen, kan man tage trinvise backupper, der er små nok til at gøre det praktisk at tage backup af hele systemet en gang om dagen (eller endda flere gange daglig).

Hertil kommer filbaserede backupper til et eksternt drev eller et netværksdrev ved hjælp af for eksempel Filhistorik, suppleret med en filbaseret backupløsning. Det kan dreje sig om Microsofts egen OneDrive eller et tilsvarende alternativ – fra Google Drev til ens egen selv-hostede NextCloud-løsning.

I forbindelse med backup er det vigtigt at huske, at man ideelt set bør kombinere backupper mellem mindst to forskellige lokationer, hvoraf den ene ikke bør være lokal. Altså typisk en cloud-baseret backup eller i hvert fald et netværksdrev, der befinder sig i et andet lokale i hjemmet.

Gendan fra skyen

Før man springer ud i datagendannelse, bør man altså spørge sig selv, om den tabte fil er beskyttet af en backup. Er den for eksempel lagret i en mappe, der bliver løbende opdateret i et cloudlager? Microsofts OneDrive er indbygget i Windows, og andre cloudtjenester – fra Google Drev til ens egen selv-hostede Next-Cloud-server – virker på samme vis.

Se også:  Prisstærke smartphones [STORTEST]: Den bedste mobil i budgetklassen

Når man sletter en fil fra en mappe på computeren, bliver den ikke øjeblikkelig fjernet fra cloudlageret, heller ikke hvis man er gået uden om papirkurven.

Den bliver i stedet overført til en separat papirkurv, hvor den ligger i 30 dage (eller længere, afhængigt af lagerudbyderen) for det tilfældes skyld, at man ombestemmer sig. Men hvordan gendanner man filerne herfra?

Der er normalt ingen mekanisme i Windows, der gendanner disse filer. I stedet skal man logge ind på sit cloudlager via sin webbrowser og gendanne filerne derfra. Hvis man for eksempel er OneDrive-bruger, skal man gå til https://onedrive.live.com og om nødvendigt logge ind på sin Microsoft-konto.

Gendan dokumenter

Microsoft Office har indbyggede reparationsværktøjer.

Datatab drejer sig ikke kun om slettede filer eller fuldstændig forsvundne partitioner. Sommetider kan datatab manifestere sig ved, at en individuel fil ikke bliver gemt korrekt eller bliver skadet, når den bliver åbnet i sin applikation.

Se først efter, om programmet har redskaber til reparation. Hvis man for eksempel har en skadet Word-, Excel- eller PowerPoint-fil, skal man i den seneste version af Office klikke “Gennemse” for at åbne filvalg-dialogboksen. Find den pågældende fil, og klik pil nedad ved siden af Åbn-knappen.

Nu får du en “Åbn og reparer”-funktion, der måske kan hjælpe dig med at gendanne hele dokumentet eller dele af det. Hvis det ikke virker, skal du gå til dit værktøj til datagendannelse.

Gratis værktøjer har deres begrænsninger, men betalings-apps som EaseUS Data Recovery Wizard Free (www.easeus.com/datarecoverywizard/free-data-recovery-software.htm) kan gendanne specifikke typer af filer, og man kan være heldig at rekonstruere en fil uden at betale en øre, hvis man ikke overstiger grænsen på 2 GB filer med prøveversionen.

Se også:  Genialt gratis program giver dig nem kontrol med lyden på din pc

Hvis det ikke løser dit problem, skal du gå til Recovery Toolbox (https://recoverytoolbox.com/) hvor du under “Repair Software”-sektionen finder en række værktøjer, der sigter på specifikke apps, fra Microsoft Office til PDF-filer og zip-filer.

Download og installer softwaren, så den kan evaluere den beskadigede fil og vise, hvad den kan gendanne. Hvis den kan gendanne, skal du forvente at betale omkring 30 dollar for en licens (priserne kan variere afhængigt af det pågældende produkt.)

En sidste bonus: Hvis din beskadigede fil er af typen Word.doc (ikke det nyere format .docx), kan Repair My Word (https://getdata.com/repairmyword/) måske uddrage teksten fra den, således at man kan gemme den i et nyt dokument.

Her ser man en papirkurv-funktion til venstre. Når man klikker her, ser man alle de filer, som man har slettet for nylig, sorteret efter dato (den seneste først). Vælg en fil ved at klikke på den, og klik så Gendan-knappen. Så bliver den gendannet.

Cloudlager omfatter også en anden form for datagendannelse, nemlig gendannelse af en tidligere version af en fil. Flere versioner af en fil bliver lagret online, og det er muligt at gendanne en fil fra et tidligere tidspunkt i dens historie.

Når man vil gøre det i OneDrive, går man til den pågældende mappe, vælger filen og leder efter en “Versionshistorik”-knap i bunden af skærmbilledet.

Når man klikker her, kan man se, hvilke versioner der er blevet oprettet (med en dato og et tidspunkt). Man kan også se filen, som den var, da snapshottet blev taget.

Hvis det er den version, man leder efter, klikker man Gendan for at gøre den til den nye standardversion (den eksisterende version bliver så til et snapshot) eller Download, hvis man vil gemme en separat kopi.

TAGS
filgendannelsesprogram
Filhåndtering
gendannelse
Tips og tricks

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S