Home » Underholdning » Guide: Perfekt video-afspilning
Guide: Perfekt video-afspilning

Guide: Perfekt video-afspilning

Share
Video

Underteksterne fungerer, audioen lyder forrygende, og nu kan vi vende os mod video. LAV Video understøtter alle de vigtigste formater, og her er hardware-accelerations-support for Intel Quick Sync, Nvidia CUVID og DXVA2 native/copy-back. Hvis du ikke har en gpu, er Intel Quick Sync bedre end ingenting, men den kan forårsage kvalitetsproblemer på ældre processorer. Nvidia CUVID er lidt bedaget, og DXVA2 er det foretrukne valg.

DXVA2 copy-back-tilstand kan medføre højere videokvalitet end native, fordi man kan bruge flere filtre, men den kan tredoble gpu-belastningen. Native-tilstand er hurtigere, fordi videodataene aldrig forlader gpu-hukommelsen. Man kan finde LAV Video-indstillinger i K-Lite-mappen. Bortset fra hardware-acceleration behøver man ikke justere noget, men vi foretrækker at sætte “RGB Output Levels” til “PC (0 to 255)”, fordi man ellers får meningsløse farverum-konverteringer.

Hoved-videofilteret tilføjer lidt hardware-acceleration her.

Indtil nu har vi i det store og hele ignoreret behovet for en afspiller, men da vi nu er kommet til afspilning, er det umagen værd at kaste et blik på MPC. Media Player Classic er open source og har været det foretrukne valg af videoafspiller i årevis, men desværre var 2017-udgaven den sidste fra den oprindelige leverandør. Heldigvis ser det ud til at nogle af udviklerne på http://forum.doom9.org vedligeholder den med fejlrettelser.
MPC har masser af instillinger, men til videoafspilning vælger vi ‘Options > Playback > Output’. I DirectShow Video-menuen kan man vælge en renderer.

Enhanced Video Renderer kan bruges, men her skal vi dække 4K HDR-afspilning, der giver problemer, som almindelige pc-afspillere ikke kan klare. Løsningen består i at bruge en renderer ved navn MadVR. Den kan man vælge her, men den har sit eget indstillingsværktøj i K-Lite-mappen.

Vidunderet VideoLan

VideoLAN kan håndtere 4K -afspilning, men kun på h.265-hardware.

Vi må afsætte en sektion til VideoLan Client (www.videolan.org), også kaldet VLC. Den er berømt for sin evne til at afspille alt, hvad man udsætter den for, også hvis filen er beskadiget eller delvis gendannet. Der er mange grunde til dens forbløffende evner: For det første er den open source, og den er derfor blevet udviklet åbent, og den er gratis tilgængelig for alle.

Se også:  Dette minikamera er nok nemmere til foto og video end mobilen

For det andet bruger den sine egne indbyggede codec-systemer, og den understøtter stort set alting. VLC holder til i Frankrig, og den kan derfor ignorere de fleste USA-baserede softwarepatenter, der ville forhindre andre programmer i at inddrage bestemte codecs.

Version 3.0, der blev lanceret i begyndelsen af 2018, indførte en række fornyelser, som gjorde VLC up to date. Det drejede sig blandt andet om standard-hardwarekodning, der understøtter 4K- og 8K-afspilning, HDR 12-bit-farve, mulighed for Chromecast, HD-audio-gennemløb, VR-videosupport, 8+ audiokanalsupport, hardware-acceleration på tværs af platforme, AV1-codec og Java Blu-ray-menuer plus mange andre ændringer.

I det store og hele virker VLC bare, og det betyder, at man simpelthen kan downloade den og lade den gå i gang med at afspille materialet. Vores væsentligste anke er, at den er en anelse uskøn; dens indstillinger er på grænsen til det ulæselige, og her hjælper dens Linux-rødder ikke. Det gør af og til valgmulighederne mere komplekse.

Se også:  Samsung skyder et 130" filmbillede direkte op på din væg

En anden ulempe er, at den er tilbøjelig til ikke at udnytte gpu-hardware så godt, som MPC gør. Medmindre man har en processor, der direkte understøtter h.265-acceleration, døjer den med at afspille 4K-materiale.

HDR-hovedpiner

Hvad er det, der er med HDR? Hvis man ser HDR-materiale fra en pc, kan der nemt forekomme et kommunikationsnedbrud mellem skærmen og pc’en, selv med en HDR-opsætning. Det skyldes typisk, at skærmen ikke opdager, at den modtager et HDR-signal, men pc’en kan også være ude at svømme, når man tilslutter en skærm. Løsningen er at bearbejde HDR-videofilen, mens den bliver vist i et standard-farveområde.

Det er ikke nogen enkel proces, idet hver frame skal bearbejdes. Og når man arbejder med en 4K-opløsning, kræver det seriøs cpu/gpu-kraft, og det er netop det, MadVR leverer, foruden en masse andre funktioner.

MadVR’s fulde navn er Madshi Video Renderer, og den er registreret som et DirectShow Renderer Filter. Som nævnt vælger man den i MPC og med andre kompatible afspillere som renderer. Man finder et MadVR-indstillingsværktøj i K-Lite-mappen, og når en video bliver afspillet, fremkommer der et kontrolikon i meddelelsesområdet med genveje til indstillingerne.

Man opnår korrekt HDR-afspilning med MadVR ved at gå ind i ‘Settings > Devices > [your display] > Identification’. Vælg den rigtige enhedstype. ‘Egenskaber’ er formentlig i orden, medmindre du har er skærm med 10-bit farvedybde; ‘RGB levels’ bør som altid være 0 til 255. Gå til ‘HDR’, og lad resten virke som standard.

TAGS
afspiller
hjemmebiograf
Video

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S