Home » Underholdning » Guide: Perfekt video-afspilning
Guide: Perfekt video-afspilning

Guide: Perfekt video-afspilning

Share

I LAV Splitter kan man stort set vælge standardindstillingerne, medmindre man ikke læser engelsk – i så fald skal man angive sit foretrukne sprog for lyd og undertekster, således at det bliver brugt, hvis det er med på listen.

Undertekster

Vi lægger ud med undertekst-streamen, fordi den er ganske ligetil. Undertekster kan være interne eller eksterne tekster, som man har downloadet. I det sidstnævnte tilfælde består de blot af tekstfiler med tidsmarkeringer og oversatte linjer. Hvis man ønsker det, kan man også lave sine egne komedietekster. K-Lite bruger det velprøvede DirectVobSub-filter, der omfatter placering, skrifttype, aspektratio og indlæsningsstyring.

Den leder efter undertekstfiler med passende navne i den mappe, der også bliver brugt til video, i en ‘\subtitle’-mappe ved siden af videofilen eller i en ‘c:\subtitles’-mappe. Filen skal være navngivet nøjagtig som den originale videofil minus efternavn såsom .mkv eller .mp4.

Hvis du har problemer, kan indstillingerne af placering og størrelse være meget nyttige. Til interne undertekster skal du bruge MPC-indstillingerne. Vælg de ønskede undertekster fra ‘Play > Subtitles track’. Der er tilsvarende indstillinger under ‘View > Options > Subtitles settings.’

Skørt? Antallet af indstillinger er vanvittigt.

Lyd

Det kan være frustrerende at få den korrekte surroundsound fra et Windows-system overført til en ekstern forstærker eller anden enhed. Det skyldes navnlig antallet af ikkeindlysende drivere, forskellige indstillinger ved hvert trin, fysiske output og kompatibilitetsproblemer med digitale rettigheder og moderne digitale audioformater.

Det første trin består i at tjekke, om Windows leverer lyd til den rigtige enhed. Højreklik på ‘Speaker’-ikonet, og vælg ‘Playback devices’. Windows opregner alle de audioenheder, som systemet tror, at det kan sende lyd til. Indbygget audio tilbyder typisk separat analogt og digitalt output. Her finder man også egnede digitale HDMI-enheder, mens der også kan forekomme yderligere enheder med audiooutput.

Se også:  JBL Bar 9.1 [TEST]: Omsluttende lydbar sætter nye standarder

Hvis man ikke kan høre nogen lyd, er det sandsynligvis den forkerte enhed, der er valgt her. Man kan også konfigurere grundopsætningen og fortælle Windows, om der er tale om et stereosystem eller et surroundsystem. Systemer, der kører Realtek-audio, kan omfatte firmaets eget præferencesystem, hvor man også kan konfigurere alt dette.

Man skal vælge MadVR-rendereren i MPC.

Vi halter bagefter med audio, og derfor bruger vi stadig et 5.1-surroundsystem med analoge stereostik – altså et stik pr. højttalerpar og et til håndtering af både subwoofer og centerhøjttalere. Den vigtigste årsag er, at metoden tvinger afkodning af al digital audio til de diskrete surroundkanaler. Alternativet er at sende de rå digitale signaler via den digitale forbindelse, man bruger.

Problemet er, at hvis ens forstærker ikke understøtter dette digitale signal, kan man ikke høre noget, eller også falder outputenheden tilbage til PCM-stereolyd, og det er der ingen, der drømmer om. LAV Audio er en del af K-Lite-pakken. Det er hoved-filterstyringen til ens audio.

Vi skal se på brugen af en digital audioenhed – tænk på en HDMI-forbundet enhed som et tv, eller på en av-forstærker via HDMI eller optisk – ellers er det en analog forbindelse. Til digitale film skal man bruge bit-streaming – forudsat at ens eksterne enheder understøtter disse formater – for at sikre, at den digitale lyd bliver streamet uden problemer.

Sagerne er ikke meget mere komplekse for analoge mål, men man skal specificere den rigtige surroundopsætning under fanen ´Mixer´i LAV Audio. Desuden har MPC udvidede audiokontroller, hvis du får brug for dem, under ‘View > Options > Internal Filters > Audio Switcher’.

Se også:  Dette minikamera er nok nemmere til foto og video end mobilen

Normalisering hjælper med til at booste dialog; der er også en kanalmixer, således at man kan specificere, hvilken kanal der går til hvilken højttaler. Når det gælder afspilning af video, og der er flere audiotracks – for eksempel kommentarer eller en beskrivelse – vælger du alternativerne med ‘Play > Audio track’ .

Det skal du vide ...

Før i tiden talte vi om en “codec-pakke”, et udvalg af codecs, der var samlet, således at man kunne afspille stort set enhver video, som man udsatte Windows Media Player for. Det var som i det vilde vesten: Alle mulige kombinationer af codecs dukkede op. Heldigvis er sagerne blevet lidt mere oplyste og professionelle. Hvis du ønsker en enkel tilgang til det at få bedre videoafspilning, vil vi foreslå dig at hente K-Lite Codec Pack Standard fra http://codecguide.com. Den har eksisteret siden omkring 2003, men den har for nylig gennemgået en opfriskning.

I K-Lite-pakken finder du det bedste, når det gælder open source-filter-teknologier: LAV video-filter, LAV audio-filter og LAV-splitter foruden en række andre filtre og redskaber. Disse tre første håndterer alle de forskellige påkrævede filtre til afkodning af video- og audio-formater plus containerformater til dem. Man får også et meget udbredt eksternt undertekstfilter, DirectVobSub, den populære Media Player Classic Home Cinema-afspiller plus en ekstern renderer, MadVR. Der er også et par nyttige værktøjer til at resette indstillinger og filter-associationer for det tilfældes skyld, at noget går i fisk.

Man kan ikke uden videre installere inkompatible codecs/filtre; DirectShow træffer det bedste valg af filter til den valgte filtype. Man kan derimod installere flere codecs/filtre, der understøtter det samme format. For eksempel installerer videoredigerings-software sine egne codecs, men du kan godt komme ud for, at disse pakker forårsager problemer eller bizar adfærd.

TAGS
afspiller
hjemmebiograf
Video

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S