Home » Stationær computer » Guide: Overclock dig til større ydelse
Guide: Overclock dig til større ydelse

Guide: Overclock dig til større ydelse

Share
Valg af komponenter

Hvilken cpu er bedst, når man vil indlede en overclocking-karriere? De eksperter, vi har talt med, anbefaler Intels K-serie såsom 8700K eller 9900K, der er ulåste med henblik på overclocking. Mesotten fraråder dyre Intel-cpu’er, der ikke er i K-serien, fordi sådanne cpu’er er låste og ikke kan overclockes i samme grad. Næsten alle AMD-cpu’er har ulåste multiplikatorer, der kan hjælpe med til at skaffe nogle få hundrede MHz ekstra kraft.

Når man vil arbejde med et bundkort med et Z390-chipsæt, der er en populær platform for Intel-overclocking, skal man lede efter hukommelsesmoduler, der bygger på Samsung B-die-integrerede kredsløb. Denne type hukommelse er blevet synonym med høj frekvens, stram timing og de mest effektive benchmarkresultater, og visse Intel Extreme Memory Profiles er det næsten umuligt at nå uden Samsung B-die-hukommelse.

8 GB ram-moduler med Samsung B-die er populære og bliver typisk solgt i sæt af to. Miller siger, at når man køber ram, er de vigtigste faktorer, man skal tage i betragtning, (bortset fra hukommelsens størrelse og fysiske egenskaber) clockhastighed og timing. Afhængig af arbejdsfrekvensen anbefaler Miller, at man søger efter de følgende timings for at få en bedre chance for at sikre, at man får Samsung B-die-silicium:

Se også:  Guide: 10 stærke tips til en hurtigere pc
Valg af bundkort

Valget af bundkort afhænger af den konkurrence, man vil være med i – man kan skulle arbejde med ældre teknologier såsom Slot A, den sokkel, der tidligere blev brugt af AMD’s Athlon-cpu’er til desktopmaskiner. Mesotten anbefaler et bundkort, der giver rigelige BIOS-indstillinger, og både han og Stepongzi peger på Asus, hvis ROG-serie er beregnet til gaming og overclocking.

Husk, at det ikke blot drejer sig om clockhastighed. Man skal have den fleksibilitet, der ligger i at kunne tune hukommelsen og ændre andre indstillinger. Med Mesottens ord: “Mange overclockere foretrækker Asus, fordi alle BIOS-indstillingerne er med, og det er det vigtigste. Vi har ikke tilstrækkelig mange valgmuligheder med standard-BIOS-indstillingerne.” Ved overclocking af ram foreslår Miller, at man anskaffer et bundkort med to dimm-slots til hukommelse, der er “langt overlegne” i forhold til bundkort med fire dimm-slots, fordi der er en kortere afstand mellem cpu og dimm-slots.

Strøm og køling

En ordentlig strømforsyning har høj prioritet i enhver overclockingmaskine; man skulle nødig falde igennem på strømleverancer. Derfor bør man overveje de bedste mærker som for eksempel Cooler Master, Corsair og Seasonic. Mesotten anbefaler en psu med et minimum på 1000 W til overclocking af en enkelt komponent. Men hvis man overclocker flere grafikkort eller bruger en ekstrem kølemetode (som LN2), anbefaler han at gå op til 1200 W.

Idealet er at have et værksted til dedikeret overclocking, som David Miller har det.

Idealet er at have et værksted til dedikeret overclocking, som David Miller har det.

Angående anskaffelse af psu mener Stepongzi, at valget i nogen grad bør afhænge af benchmarken. På baggrund af benchmarken kan en cpu med 18 kerner trække 1300-1400 watt. Man har brug for en solid strømforsyning, fordi mange udløser OCP-funktionen (overcurrent protection) ved et bestemt antal watt og lukker ned. Hvis man for eksempel overclocker en cpu med 18 kerner med flydende kvælstof, kan man risikere, at der ryger en sikring, hvis man har anden elektronik sluttet til den samme gruppe (et godt tip: Stepongzi finder som regel en separat gruppe i sit hus, hvor han kan køre pcu’en til overclocking, og så slutter han al anden elektronik til en anden gruppe).

Se også:  Guide: Giv Windows 11-computeren en forårsrengøring

TAGS
overclocking
Systemoptimering

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S