Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Organiser dit billedbibliotek

Med moderne digitalkameraer er det nemt at tage masser af fotos. Det er jo ikke fordi, du spilder en filmrulle og med hukommelseskort op til 256 GB til rådighed, så kan du vende tilbage fra din ferie med en bugnende samling af billeder, der skal kigges igennem og sorteres.

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er her billedorganiserings-software kommer ind i billedet. At være i stand til at arrangere dine billeder til en sammenhængende samling, uanset om det bare er efter dato, er vigtigt, hvis du hurtigt vil være i stand til at finde dine billeder efterhånden, som du akkumulerer flere og flere.

Apps er tilgængelige for at hjælpe dig, en af de bedste er Adobes Photoshop Elements 2018, som også har et billedredigeringsprogram med en selvstændig Organizer, der gør det nemmere at organisere, inklusiv GPS-tagging og ansigtsgenkendelse. Billeder-appen i Windows 10 er måske ikke helt så sofistikeret, men den kan stadig gøre dine billeder nemmere at navigere i.

1 Importer billeder

Der er mange ting, du kan gøre i Windows for at organisere store samlinger af billeder, selv hvis det blot handler om at opdele dem i mapper baseret på den dag, de blev taget. Når du importerer fotos fra dit kamera, er der stor sandsynlighed for, at den gør det for dig, og efterfølgende smider de daterede mapper i din Billed-folder. For at gøre det manuelt, så kan du sortere hukommelseskortet via ændringsdato i vinduet [Billede A] for at gøre tingene lettere.

Billede A

2 Omdøb dine mapper

Det kan godt betale sig at tilføje flere informationer til navnene på billedmapperne, selv hvis det blot er navnet på stedet eller begivenheden, hvor du tog dine fotos. Det er nemt at omdøbe en mappe i Windows: Klik blot på mappen; klik derefter på navnet indtil det er fremhævet i blåt, vælg “Omdøb” fra højreklik-menuen [Billede B]. Når du kan redigere navnet, indtaster du blot et nyt sigende navn og trykker derefter Enter.

Billede B

3 Omdøb flere mapper på én gang

Du kan omdøbe flere mapper i Windows på én gang ved først at vælge alle de ønskede mapper, og derefter klikke på og omdøbe den første mappe. De efterfølgende mapper vil automatisk få tildelt det nye navn men samtidig få tilføjet et fortløbende nummer bagefter. Hvis du vil omdøbe mapper, der indeholder fotos, du for eksempel tog i Hadsten, kan du vælge disse mapper og højreklikke på dem og dernæst vælge “Omdøb” i højreklikmenuen“. Kald den første mappe for “Hadsten” [Billede C]. Resten af mapperne vil få navnene “Hadsten (2),” “Hadsten (3),” og så videre.

Billede C

4 Billeder i billeder

Windows 10’s Billed-app gør mere end blot at organisere dine billeder. Dens “Samling”-visning [Billede D] viser alle fotos i de foldere, du har bedt den om at holde øje med, og “Albummer”-visningen deler det op i specifikke mapper. Hvis du bruger din pc’s Billeder-mappe, så vil de automatisk blive tilføjet, men hvis dine billeder befinder sig et andet sted, såsom Google Drive, skal du tilføje dem manuelt.

Billede D

5 Tilføj mapper til fotos

Du kan finde Billeders indstillinger ved at klikke på (…) i øverste højre hjørne. Vælg “Indstillinger,” og det første du kan se er “Kilder.” Klik på ‘“Tilføj en mappe,” og gå derefter hen til folderen med dine ønskede billeder. Klik på “Føj denne mappe til Billeder,” og gå derefter ud af Indstillinger til Samling-visning for at se de nye tilføjede fotos [Billede E].

Billede E

6 Organisere med samlinger

Samlings-visningen har to måder at organisere billeder på: En der er automatisk og en, der er mere håndgribelig. Når du først går ind i Billeder, scanner den de mapper, du har markeret i Indstillinger og viser dem som Samlinger – du ser ikke alle billederne i mapperne, kun dem, som Billeder har valg. Det er lidt begrænsende, men den sletter ikke noget. Du kan tilføje vigtige fotos senere.

7 Tilføj fotos til Albums

Hvis der er et billede, du vil tilføje til et album, så klik på “Føj til ...” i toppen af billedet [Billede F]. Her kan du vælge at oprette et nyt album til billedet eller tilføje det til et eksisterende album.

Billede F

8 Del Albums

Når du har lavet et album, og du er tilfreds med det, kan du dele det på to måder. Den første måde er at uploade det til OneDrive og derefter sende et link til de folk, som du gerne vil have skal se billederne. For at gøre dette skal du klik-ke på pilen med “Del” i toppen af baren og vælg “Upload og del indhold.” [Billede G]. Når dit album er uploadet, bliver det bekræftet på skærmen sammen med flere delings-muligheder.

Billede G

9 Del med Sway

Den anden mulighed er at eksportere dine billeder til Sway, der er Microsofts webbaserede præsentations-app. Herfra kan du skabe et bevægeligt slideshow, eller hvad du ellers kan finde på i PowerPoint, før du deler linket til at se din præsentation i en webbrowser eller mobil-app. Hvis du har optaget videoer, der gør følgeskab med dine billeder, og du har uploadet dem til YouTube, kan du tilføje dem til dit album i Sway.

10 Se dine mapper

Mappe-overblikket er der stadig i Billeder, selvom Album-visningen har en tendens til at overskygge den med sine funktioner. Klik på mapper i højre side af topbaren, og du kan se de mapper, du har tilføjet til Billeder i Indstillinger [Billede H]. Dobbeltklik på en mappe for at dykke videre i dens struktur. Højreklik på et foto og vælg “Åbn i Stifinder” fra menuen. Herefter åbnes den mappe, som det valgte billede er placeret i på din pc.

Billede H