Home » Foto » Guide: Organiser dit billedbibliotek
Guide: Organiser dit billedbibliotek

Guide: Organiser dit billedbibliotek

Share

Med moderne digitalkameraer er det nemt at tage masser af fotos. Det er jo ikke fordi, du spilder en filmrulle og med hukommelseskort op til 256 GB til rådighed, så kan du vende tilbage fra din ferie med en bugnende samling af billeder, der skal kigges igennem og sorteres.

Det er her billedorganiserings-software kommer ind i billedet. At være i stand til at arrangere dine billeder til en sammenhængende samling, uanset om det bare er efter dato, er vigtigt, hvis du hurtigt vil være i stand til at finde dine billeder efterhånden, som du akkumulerer flere og flere.

Apps er tilgængelige for at hjælpe dig, en af de bedste er Adobes Photoshop Elements 2018, som også har et billedredigeringsprogram med en selvstændig Organizer, der gør det nemmere at organisere, inklusiv GPS-tagging og ansigtsgenkendelse. Billeder-appen i Windows 10 er måske ikke helt så sofistikeret, men den kan stadig gøre dine billeder nemmere at navigere i.

1 Importer billeder

Der er mange ting, du kan gøre i Windows for at organisere store samlinger af billeder, selv hvis det blot handler om at opdele dem i mapper baseret på den dag, de blev taget. Når du importerer fotos fra dit kamera, er der stor sandsynlighed for, at den gør det for dig, og efterfølgende smider de daterede mapper i din Billed-folder. For at gøre det manuelt, så kan du sortere hukommelseskortet via ændringsdato i vinduet [Billede A] for at gøre tingene lettere.

Billede A

2 Omdøb dine mapper

Det kan godt betale sig at tilføje flere informationer til navnene på billedmapperne, selv hvis det blot er navnet på stedet eller begivenheden, hvor du tog dine fotos. Det er nemt at omdøbe en mappe i Windows: Klik blot på mappen; klik derefter på navnet indtil det er fremhævet i blåt, vælg “Omdøb” fra højreklik-menuen [Billede B]. Når du kan redigere navnet, indtaster du blot et nyt sigende navn og trykker derefter Enter.

Billede B

3 Omdøb flere mapper på én gang

Du kan omdøbe flere mapper i Windows på én gang ved først at vælge alle de ønskede mapper, og derefter klikke på og omdøbe den første mappe. De efterfølgende mapper vil automatisk få tildelt det nye navn men samtidig få tilføjet et fortløbende nummer bagefter. Hvis du vil omdøbe mapper, der indeholder fotos, du for eksempel tog i Hadsten, kan du vælge disse mapper og højreklikke på dem og dernæst vælge “Omdøb” i højreklikmenuen“. Kald den første mappe for “Hadsten” [Billede C]. Resten af mapperne vil få navnene “Hadsten (2),” “Hadsten (3),” og så videre.

Se også:  Guide: Rediger dine film med Billeder

Billede C

4 Billeder i billeder

Windows 10’s Billed-app gør mere end blot at organisere dine billeder. Dens “Samling”-visning [Billede D] viser alle fotos i de foldere, du har bedt den om at holde øje med, og “Albummer”-visningen deler det op i specifikke mapper. Hvis du bruger din pc’s Billeder-mappe, så vil de automatisk blive tilføjet, men hvis dine billeder befinder sig et andet sted, såsom Google Drive, skal du tilføje dem manuelt.

Billede D

5 Tilføj mapper til fotos

Du kan finde Billeders indstillinger ved at klikke på (…) i øverste højre hjørne. Vælg “Indstillinger,” og det første du kan se er “Kilder.” Klik på ‘“Tilføj en mappe,” og gå derefter hen til folderen med dine ønskede billeder. Klik på “Føj denne mappe til Billeder,” og gå derefter ud af Indstillinger til Samling-visning for at se de nye tilføjede fotos [Billede E].

Billede E

TAGS
Adobe Photoshop Elements
Billeder
organisering

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S